Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
18 datasets found
Danish Keywords: næsvis
Gjæænde : kjælen, næsvis. Hammerum h. P. K. Toksvig. Marie Jensen.
da.etk.JAT_06_0_01296
Der går en hovedløs hest inde langs med en sti i Engelsholms dyrehave. Den kommer fra mollen og skrider ind til gården forbi og gjennem haven, Mauge havde set den, og ingen turde færdes med stien ved nattetid. Min fader kom en aften og skulde ind til gården, og han stod og betænkte sig lidt, om han skulde vove at gå med stien, med vejen var det meget...
da.etk.JAT_06_0_01165
Knævort,: dejligt, rart; unys : næsvis. Samsø. Er. Poulsen.
da.etk.JAT_06_0_01066
Måren kaldes her de gall åiwr: hår I endt sit nowwed te ed galt åhvr; en støddesløs knæjt: halvvoksen knægt: sootet: venskabelig; næpmundet: næsvis; rempling: stor kalv; sjangle: sjusket fruentimmer; snelk: et lille stykke brod; slabaski: uordentlig mandsperson; smut: smal gyde; nøwte: villig; rabisken: uordentligt fruentimmer: guslarøn: overflødigt;...
Thomas Hatholt havde altid svar til rede. Han lå en dag og [samlede kartofler, da Lars Vad kom forbi. “God dag, Thomas, er det til halvs du løser?” — “Ja, det er både til hals og til rov”. Det var noget til Lars Vad, der både var næsvis og rå. Lærer Mortensen, Brændskov.
da.etk.JAT_06_0_00347
Provst Cilius skulde over til Ravnkilde at jorde et lig. der var fra Nysum. Så kom præsten først og stod ved kirken. Ligporten var den gang på vestre side, og da ligtoget nu kjorer forbi den søndre side, siger præsten til folk, der stod ved siden af: “Ja, børn, den vej den skal vi allesammen”. Så sagde Kro-Jørgen: “Ja, det er dem fra Xysum”. Dertil...
En bonde kom op at kjøre med en præst, der tillige havde en halvvogsen søn p$ vognen. Præstens søn havde lyst til at få et og andet at vide af bonden, så at denne til sidst blev stødt derved, og han tilkjendegav sit mishag på følgende måde: “Hør, faer! jeg er særdeles heldig i dag, at jeg er kommen til at age med tre vise mænd”. — “Hvordan kan de kalde...
da.etk.JAH_06_0_00519
Der boede en mand i Vesteregnen noget norden for Holstebro, og ham kaldte de Per Timling, det var sådan en sær konstig træjring. Han var fra gården Timling i Asp sogn og blev taget til gardist under Frederik den sjette, som lagde mærke til ham, og hos hvem han kom til at stå meget højt, sa han endogså mere end én gang hjalp ham ud af forlegenhed. Efter...
I den største gård i Randerup var der død et ungnød, og der blev sendt bud til rakkerhuset for at få en til at besørge dyret flået. Der kom også en stor dreng, og han udførte arbejdet nede under æ bjærg; men sønnen i gården gik med at se på. Han gik imidlertid snart hjem, og noget efter kom rakkerknægten med sin kniv i hånden og skindet under armen. Nu...
da.etk.JAH_05_0_00608
Der boede en gammel Hegsemester på Balle Høj bjærg lidt til Nordvest for Balle, ham kaldte de gamle Hans Kristian, og han var sådan en Slags Doktor i alting, men da navnlig for Benbrud. Der søgte også Mennesker til ham for Tandpine. Det var nu ellers en rar gammel Mand. Han var både Murer og Tømrer, og han gik altid med et rødt strikket Mundklæde, som...
da.etk.DSnr_06_0_00321
Min moder havde eu ko, der var syg eu gang. Så blev der en klog mand hent, der hed Jakob Gydesen, han var der ude fra Jelling mark. Så var han oppe i båsen at se koen efter. Bag efter gik han om bag nødsdøren og tog en bog frem og læste i. Så var a jo nysgjerrig og vilde gå hen til ham og se i bogen med, men det måtte a ikke. A tykte, der var røde...
For en del år siden boede der en kone i Skibsted ved Bælum, der hed Listnette. Samme Lismette havde ord for at kunne hekse. Hun havde en søn, der, medens han var dreng, tjente på Vorgård som røgteren3 medhjælper. Samme dreng var nok ikke altid fri for at være næsvis og skjødesløs, som drenge undertiden kan være, hvorfor røgteren somme tider truede ham...
da.etk.DS_07_0_00901
Bodil Pinds ejede huset, og hendes søster var gift med én, der hed Svend, og sad til leje der ved hende. Men de kunde ikke komme til rette, og så hængte han sig. Hun solgte nu huset til en anden, men forbeholdt sig et lille kammer. A var den gang en snes år og var godt lidt af hende og kjørte torv hjem for hende. Da så a fluen sidde i hendes seng, det...
da.etk.DS_05_0_00749
Fru Ingehorg var efter rygte så hård mod børn. Hun var også så gjerrig, at når de kjørte til kirke med beudo, sad hun og enteu band eller vand. Det er kun en kort vej, meu herskabet har næsten altid kjørt, for de gad jo ikke gå. Hun havde en kusk, hed Klavs. En dag — efter at Otto Hanner var død — ban kjørte til kirke med hende, så sagde bun : »Jeg gad...
Vor tjenestekarl Jeppe Nielsen havde en broder, som en gang modte kirkevaret på en banke, man kalder Steniijct. Han kunde næppe gå der for et stykke vadmel, som bestandig trimlede for fodderne af ham, men endelig gav lian det et godt spark, og da gav det et frygteligt jammerskrig. Det blev da til en kat, som gik og strog ham om benene. Han gav det nok et...
Hugormekongen var helt hvid og havde et rodt hoved. Det var den eneste hun, der var i boet, så det er med dem som med bierne. En hestepranger havde en gang fået fat i én, og vilde have den kogt og spist, så kunde han komme så vidt, at han kunde se lige så langt ned i jorden, som han selv yar hoj, og kunde også se kalvene i køerne. Så kommer han ind et...
da.etk.DS_02_E_00156
I Ringe so, som nu næsten er groet efter, var der for nogle år siden to lindorme, en gammel og en ung. De kunde brøle så hojt, at det kunde høres lige hertil, og det er dog en mil. Hvor den gamle lindorm blev af, véd man ikke noget om, men den unge blev skudt. Den blev nemlig så næsvis, at byens folk forenede sig om at ødelægge den. Senere har der nok...
da.etk.DS_02_E_00023
Der var en mand. der havde en høj på sin mark. Så en dag, han var ude at pløje på den ager, der lå næst ind til højen, og han havde en dreng til at kjøre ploven for sig, som var meget næsvis, da kunde de høre, at bjærgmanden var ved at kjærne smør der nede. Så er det, drengen råber: Når I får kjærnet, giv os så en kjånbryggi (o: meldmad med nyskjærnet,...
10