Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var sådan misvækst i 1826, vi kaldte det her omkring det bitte år. 1 1837 da var det også dårligt. Der dode fjorten kreaturer i Boller af sult, seksten i Hvidstedgàrd, ti i Havreholm og ti i Tidemandsholm. De nænnede jo ikke at slagte dem. I den sidste gård klarede kreaturerne sig dog nogenlunde, så længe de kunde gå i heden, men da der blev lidt...
Nikolaj i Værum var vel den eneste bonde i hele Danmark, der var dannebrogsmand. Landet var jo forarmet, og da han var en meget rig mand, havde han skjænket så meget sølvtøj til kongen, og derfor blev han dannebrogsmand. Han havde en 12 bæster, men kunde ikke nænne at tage dem ud af stalden og kjøre med til Randers. Når han da om løverdagen kom i hans...
Min moder fortalte, at hjemme til hendes faders i Kjærgård kom der tit nogle kjæltringer. De kunde have en halv snes på tiden. Når de lånte dem hus, og det gav et forfærdeligt knog, så kunde de have dem i 3, 4 dage. De løb så omkring i nabolaget og lånte dyner og sække og hylsklæder, for min fader kunde jo ikke nænne at jage dem ud. Dyner fik de dog...
I Asperup holder man endnu rørgilde på den dag, da rørene i en dam ved byen bliver hostede. For en snes år siden var det en stor sjældenhed at få kage til gilderne, og blev der opvartet dermed, nænnede gjæsterne ikke at fortære det på stedet, men puttede bagværket i lommen og tog det med hjem. L. Frederiksen.
Den gamle Bruun på Brunskåb var ugift og kom i tanker om at ville giftes. Men han vilde ikke have nogen fin dame, en simpel pige tjente ham bedst, tykte han. Så havde han to piger og kunde godt lide dem begge, men vidste ikke, hvilken af dem han skulde tage. En dag gav han dem så hver 50 daler, de kunde tage til toftmarked og more dem for. Da de kom...
Nede i Snorup spiste de meget rugmelsgrød til næder. Så skulde drengen en aften se efter gryden, der stod pà ilden med vand i, og sige, når den kom til kog for i den gård kunde de ikke nænne at koge dem i mælk. Men i det samme kommer der en fremmed mand ind. Så råber drengen: "No koger æ vand!" Men det måtte han jo ikke have råbt så højt, manden skulde...
Når folk havde forset sig ved hovningen, havde de en kjødtærsker til at prygle dem, og han havde et godt nænne til det. Niels Frandsen, Vore.
I de dage. da bønderne endnu gjorde hovarbejde, boede en mand i en gård i Øster-No, der af flere nulevende endnu kjendes. Manden gik under navnet Røde-Jens. I den tid boede en frue på Voldbjcerg, hvortil bønderne i No var pligtige at gjore hovarbejde. Hendes mand må vist have været dod den gang, ti når jeg har hørt Røde-Jens's bedrifter på herregarden...
En Gang var Ringive et Kald for sig selv, men så blev det lagt her til Gadbjærg. På den Tid, da Bingive altså blev annekteret hertil, var en Slegfredsøn af Kongen Præst der ovre. Han var så fattig, at han gik selv efter sin Plov. Han sagde på Prækestolen: »I ved noget, a véd ikke, og a ved noget, I ved ikke, a véd, te a står her med bare Ben i Støvlerne,...
Af Præster i Skorup og Tvilum var Wulff den første, jeg kjendte. Så kom Calundan, der var en elskelig Mand. Efter ham kom Jacob Kjær. Han var en Modsætning til Cai., var en lille værkbruden Mand med tæt afklippet gråt Plår. Søren Vestergård i Dallerup, der var Snedker og Tømmermand, besøgte ham tit om Aftenen. Ved Aftensmaden drak Pastor Kjær en halv...
Det var en Vinter, ilav a havde min egen Lejlighed her i Nabolaget, da gik a og hjalp min Datter her om Dagene, men så kunde hun ikke nænne, a skulde gå hjem i et koldt Kammer og ligge om Natten, for det var falden i med sådan en Vinter. Så lå a her inde i Stuen på en Chaiselongue. Men en Nat vågner a ved, de flytter med Stolene her inde ved mig og det...
En Ko fødte to Pigebørn, og så gik de til Præsten og mældte ham det. Han sagde, at de skulde grave et Hul i Møddingen og lægge dem derned med Hovedet i Øst, men det nænnede Manden ikke. Det ene Barn døde, men det andet levede og blev siden Gårdkone. En af Marens Fortællinger i Bjærgby. Måske Levning af en gammel Legende. Det har nok ikke været rigtige...
Der var eu heks i Oster-Ælàlund, de kaldte hende Maren Huset, og var der nogen eu heks, så var hun det. Så var der én til, de kaldte An Spræk, de to havde noget sammen. Så var der en mand her i Målund, der blev syg, og hans kone søgte til en klog mand. Han sagde, at der var to om det. Han kunde nok kurere ham, men så skulde hun, uår hun kom hjem, og der...
En sommer hørte jeg, at lærer H......i Tise lå meget syg, og efter hvad jeg kunde tænke, havde han kræft i maven. Han havde som seminarist i Ranum været forlovet med den kloge kones datter i Vindblæs, men slået op med hende. Moderen havde da forhekset ham, men det virkede først flere år efter. Medens han lå syg, var man hos datteren om, at hun skulde...
Den syvende søn af samme forældre, når der er ingen pige imellem, som er født i det syvende år (et årstal, hvori der er et syvtal) i den syvende måned, den syvende dag i måneden ved den syvende time, skal blive så vis som Salomon og lidt til. Nogle Tyskere kom en gang til Lyndelse og vilde kjøbe sådan én, han skulde være til at drukne, for det var...
For mange år siden, før den nye landevej blev lagt gjennem Fyen fra Middelfart til Bogense, gik vejen mellem disse to byer norden om Båring gjennem Båring skov og langs med den vej fra Kattegat, som strækker sig ind mod byen og kaldes Båringvej. Den del af Båring skov, som vejen gik igjennem, hed Kragelund, og her havde en røverbande sin hule. For at...
Der skal en gang have været røvere i Rørbæk skov i Vester sogn. Der siges, at de havde en snor spændt over vejen, som gik gjennem skoven. Når nogen rørte ved den, ringede en klokke nede i deres hule, hvorpå de foer op og overfaldt den vejfarende. En gang kom en mand med kone og børn kjørende ad vejen, det mærkede røverne, overfaldt dem og slog dem ihjel...
Fru Ane Søe på Kjølbygård var så gjerrig, at hun ikke nænnede at få sit korn malet i nogen mølle. Hendes piger skulde derfor op 23, ja undertiden 4 timer hver morgen før dag for at male på hendes håndkværn. Da de en aften bad fruen om at blive fri næste morgen for dette besværlige arbejde, så svarede hun ja. »Men så skal 1 blive i eders senge, så skal...
I gamle tider havde Mors, Fur og Salling hver sin konge. Kongen på Mors var særdeles mægtig og .stridbar. Han på Fur havde kun én søn, og han i Salling kun én datter, der var meget berømt for sin skjønhed. Mors påførte Fur krig, og da denne var den svageste, måtte han bukke under, blev ihjelslagen, og Fur underlagt Mors. Haus søn flygtede til Salling og...
Der var et menneske, der var både så urimelig rig og så urimelig gjerrig. Endelig bliver han syg og tror, han skal do. Så får han samlet hans rigdom i ene små guldmønter og resolverer, at han vil have dem i sig, for han kan ikke nænne at gjøre nogen godt med dem hverken i liv eller død. Så får han en bøttefuld sur mælk, smider pengene deri og rorer om,...
