Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en Mand i Slemminge, der havde en stor So, som skulde ringes, for den var slem til at rode. Han tog og ringede den. men det hjalp ikke nok, og så tog han og skar den i Trynen med en Kniv, så Blodet kom til at løbe. Men han havde nok skåret for dybt, for Blodet ligefrem strålede fra den. Han løb så ind hos hans Nabo og bad ham om at komme ind og...
Sympatiråd for Tandpine. Man stryger med Ringfingeren på hver Hånd, der er dyppet i koldt Vand, på det modsatte Kjæbeben inden i Munden hver Fredag Morgen og skal altid blive ved med det, så får man aldrig Tandpine. Venstre Ringfinger stryges imod højre Ringfinger, så de ligesom kommer til at krydse hinanden lige foran på Munden, og der begyndes altså...
De kunde heller ikke skyde den, der havde sin Sejersskjorte hos sig. Hans Rej, Musse. Musse S., Musse H.
Der boede en Væver i Musse, der hed Ole Hansen, hans ældste Søn var født i en Sejersskjorte. Et sådant Menneske kan gå 3 Gange omkring en Gård, der er angreben af Ild, og så kan den ikke springe over til nogen anden Bygning. Musse S., Musse H. Jørgen Mortensen, Harridslev.
Mens jeg tjente hos Peder Møller i Flintrup Mølle, og vi slagtede Svin, så måtte vi ikke sige Bøster, vi skulde sige de stive, det pålagde han os bestemt. Rotter og Mus kaldtes Utee, og i Juletiden måtte vi aldrig sige andet. Der er en morsom Fortælling om Forvalter Utee, den fortælles også her. En Bonde kom til Herregården og bad om at få Hr. Forvalter...
da.etk.DSnr_06_0_00446
De sagde om Pastor Klingenberg i Døllefjelde, at han standsede Ilden, da Laden på Bramslykke brændte for godt 50 År siden. Han gik 3 Gange omkring Ilden, og så udbredte den sig ikke mere. Døllefjælde S., Musse H. Jørgen Mortensen, Herridslev.
da.etk.DSnr_06_0_00434
Når man vil vise igjen, så tager man et ny gjort Hønseæg og omvikler det med grøn Silke. Dernæst kaster man det på Ilden i Tyvens Navn, så må han komme med det igjen; han har ingen Ro, førend han kommer med det. Hans Rej, Musse. Musse S., Musse H.
Jeg har hørt, at der var nogen, der kunde vise Vand ved en Pilevide. Den skulde springe, når den kom over Vandet. Toreby S., Musse H. Rasmus Jørgensen, Flintinge.
Der skal have boet en Hegs henne ved Hunseby. En Gang, var to Herrer kommen ind for at besøge hende, for de havde hørt, hun var klog. De vilde så til Hunseby, men vilde komme tilbage til hende igjen. Så sagde hun, de måtte skynde dem, for det vilde blive ondt Vejr. Så klog var hun da, at hun kunde mærke det. Den Gang de var komne undervejs fra hende, så...
Når de havde en Dragedukke i Pengeskabet, kunde de aldrig få det tømt. Rasmus Jørgensen, Flintinge. Toreby S., Musse H.
Når én var Frimurer og døde pludselig, så troede man, at han var bleven stukken ihjel af de andre: De stak blot ind i et Kort, der var i Logen, så var han død. Rasmus Jørgensen, Flintinge. Thoreby S., Musse H.
En gammel Præst i Våbensted han var nede til Selskab hos Godsejeren på Nielslrup. De kjørte så hj em om Natten, men da de kom lidt ud på Vejen, kunde Hestene ikke slæbe Vognen; Kusken piskede på dem, men det var lige nær. Så siger Præsten: »Du skal tage det højre Baghjul af og binde op bag på Kareten.« »Så kan vi jo ikke kjøre,« siger Karlen. »Joo,...
Min Fædrenegård var af min Fader bleven flyttet ud på en lille Lerbanke, hvor der en Snevinter var funden en død Mand, men hvad Grunden var til hans Død, det vides ikke. Folk havde stærkt advaret min Fader mod at bygge der, for de sagde, at de ikke vilde få Ro for det. Den første Nat, de sov der, var der sådan Bragen og Larm oppe på Loftet, og de lå jo i...
I den nordligste Gård i Underup lagde de en Aften Mærke til en fremmed And, der sad ude i Porten på noget Seletøj, og ingen af Folkene kjendte den. Så fangede de den og bar den ind i Stuen. Den forsvandt oppe under Sengen, som stod i Dagligstuen, og de så den ikke mere. Men så om Natten begyndte det at spøge der, og Spøgeriet blev ved i flere År. De...
1 Underup var der to Koner, som i sin Tid blev meget uenige, og undsagde sådan hinanden, at hvis de ikke kunde hævne sig på hinanden i dette Liv, så skulde de gjøre det i det andet. Kort efter blev den ene af dem syg, og så kom den anden til hende og bad om Nåde, og om de kunde tilgive hinanden. Men den syge var så hård, at hun sagde nej, »jeg udforer...
Der ligger en By her norden for, som hedder Flintinge, og imellem den og Rågelund i Kjeæing Sogn, men på Flinting Mark, der fandtes et Sted, hvor der lå en stor Stikkehob. Hvert Menneske, som gik forbi, skulde lægge noget der, ellers gik den vild. Der havde så i Tidens Løb samlet sig en umådelig Masse af Brændestikker. Folk sagde, at der var en Bunke...
Der var en Stikkehob nede ved Sønderskoven tæt ved Siden af Våsevejen, og jeg kan godt huske den. Stikkehobhuset lå tæt ved. Alle dem, der gik forbi, de brækkede en Gjærdestikke af og kylte på Hoben for ikke at komme galt af Sted. Når de ikke gjorde det, var de ikke dristige ved at færdes på det Sted. Våsevejen havde været helt ufremkommelig i gammel...
I Egnen omkring Engestofte og Våbensted boede der en Toller, det var sådan én, som gik og talte Folks Korn på Ageren. Han gjorde så megen Uret, imens han var levende, og efter hans Død gik han igjen endog ved højlys Dag. Men i hans Hjem var der ingen andre, der kunde se ham end en lille Pige. Hun sagde tit, når han kom, at hun løb hen og stod imellem...
Min Bedstemoder gik en Dag ude i hendes Kjøkken, og da hørte hun nogen råbe: Karen. Sådan hed hun nu selv, og så svarte hun ja. Hun var alene der ude, og der var en stor Bagerovn der med en stor Låge for. I samme Øjeblik hun sagde ja, faldt Lågen ned, og der kom et stort Bulder. Hun var ung Pige den Gang, og så løb hun ind til hendes Moder og fortalte...
En Ladefoged på Ålholm var så ond imod Bønderne, der gjorde Hove til Gården, og så en Dag tog de fat på ham og knækkede hans Ryg over en Sten, som endnu findes i Frejlev Skov. Der er siden sat en hel Kreds af Sten uden om den. Fru Wiwel. Nysted Lds., Musse H.
