Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Andresen i Selde var en meget mærkelig mand. Han var så umådelig godgjørende og gav alting hen. Forpagteren af præstegården klagede over, at han satte for mange penge til ved forpagtningen, og så kom Andresen i tanker om, at han måtte helst selv tage gården igjen, det var synd, at den anden skulde have det tab. Han kom alle tider for sent, når han...
Jens Hansen fra Højest på Agerskov mark var møllebygger af profession og sådan en morsom mand. Han vilde en dag ud til Tonder, og så kom han ind i et værtshus imellem Tonder og Kloster, der kaldes Damhus. Der sad et par advokater inde, og de vilde narres med ham, for Jens Hansen kunde nok stille sig an, som han var stjampe, og det gjorde han altså nu. De...
Der var en mand i Velling, der hed Morten, det var sådau en morsom mand. En gang var han kommen hen til en nabo, og konen sætter mad på bordet for ham og beder ham om at smide på Hun går så ud i kjokkenet, men kommer lidt efter ind igjen og siger: Værsgod, nu skal du spise, Morten. Tak, siger han, skal jeg også spise? og dermed trækker han syv...
Jeg kan huske to gamle mænd, der for at fordrive tiden, sad om dagen og spillede kort (skjærvendsel) med hinanden. Den ene var fra Høngård ved Hjorting, og don anden hed Hans Nielsen. De var så ivrige i spillet, at de skrev op, hver gang der blev givet, og af hvem, for ellers vilde de gå vild i det, og det gjaldt jo om at få forhånden, for den, der...
Pastor Høegh var sådan en morsom én. Han sagde en gang: Ja, jeg véd nok, hvordan bønderne de vil have det. De gider helst lidt korte prækener og lange pølser. N. Gammelgård, Varnæs.
da.etk.JAT_06_0_00508
Hvins-Anders her i Tilsted både snøvsede og hvimsede med hovedet. Så kommer han en dag op til præsten og mælder, at lærer Damgårds kone er nedkommen med en lille, og det var helt morsomt både at se og høre. A skulde hilsne (her snøvsede han) hr. pastor (snøvs.), at Vorherre har gjort godt (sn.), at madam Damgård har fået (sn.) en bitte knop (et stort...
Ane Astrup der boede i Over-Astrup, havde navn til hvert eneste får, de havde, og det var endda mange. Det var morsomt at høre hende tælle dem ind om aftenen. Jeg kan huske lidt af hendes remse, den gik sådan: Sulling å Mulling å Tørk å Bommeroudt å Grofændt å Hwistipig å Kråånnak å Sybæ?e å fåes å mowes å (så kom deres børns, som hun nævnede ved navn)...
Pastor Møller i Nykirke var sådan en morsom mand. En gang var han henne at handle med stude, og så glemte han, at det var søndag. Han var jo med til gilderne, og så dandsede han nok så frit. Der var en gammel mand, der hed Movst, han var også ret en pudsig én og fuld af spilopper. Til en begravelse vilde han kjøre for præsten der hjemme i gildegården, og...
Peder Davidsen var en flink og livlig mand og var så pudsig, når han kom i selskab. Han døde i 1848 og var da over 70 år. En gang mændene var forsamlede hos oldermanden, talte de om, hvor meget de kunde bære. Så sagde Peder Davidsen, at han kunde bære en 18 skjæpper sæk. Nu skulde han da til at prøve det, og det gik meget let, for den var jo tom. Når han...
En skomager ovre i Otterup var i tjenesten med min fader forst i århundredet, og han var temmelig morsom til at fortælle. Haus navn var Jens Valentin. Han fortalte, at han tilfældigvis var inde i et værtshus, og se, der hængte et skilderi med ramme om. Det var på vers, og der stod: Redeligheden er rejst ud af verden, fromheden haver skjult sig, sandheden...
Peder Moller i Fnrhallum han havde en kone, der md Kikke, og hun var tit syg. Sa skulde manden gå over til pastor Hass i Mjolden, der var homoopath. og tale med ham om det. Idet han nu går, siger konen: Husk nu at sige ham. hvordan a har det. Det er, ligesom mit liv vat fuldt af høvlspåner, og æ lå med et sold over mit hoved, og med æ krop i æ bagetrug,...
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
Kartegilder var altid om aftningen. Vi var jo mange piger her i byen, og så samledes vi så ét sted og så et andet og hjalp hinanden med at karte ulden, det var mere morsomt end at sidde ene over det. Først blev vi opvartede med vafler Og gode råd og mjød. Siden hen ved midnat fik vi suppe og steg eller og sødsuppe og klipfisk. Så kartede vi igjen til kl....
I Mariager landsogn brændte de blus Voldborg aften, norden for fjorden derimod st. Hans aften. To store drenge råbte ud, hvordan gadelammene skulde fordeles. Han skal hold' tønder og knold' header, og det skal aldrig forgå. Hvor er hun, hvor er hun?'< Så skulde de jo finde hende, for hun havde gjemt sig. Drengene så efter at få dem parret, der ikke...
Søren Fisker har fortalt ret morsomt om en kone, han boede i hus sammen med. Hendes mand gik på arbejde om dagen, og konen drak. En aften kom manden hjem og sagde : Nå, mutter, har du så disse kål færdige?.- Hun svarede: Det er godt at vide, hvad forstand de mandfolk har, te de kan tænke, en kan lave kål i disse korte dage. Se, hun har nok ikke været...
Når man lyver nogen kommen, er de vrede, når de kommer. Postb. Pedersen, M. Møller.
Biskop Tage Millier var meget pedantisk med påklædningen. En gang kom han ud til Grene på visitats, og der var en lærer Anders Fugl. Han havde først været bogbinder og blev så skuespiller, men i Viborg blev han trakteret med rådne æbler, og så vilde han til at være skolelærer og fik examen. Han var et godt hoved, men kunde ikke synge, og avtoriteterne...
Pastor Gjølby var præst i EstvadRønbjærg 185964 (Bulov kom der i december 1864) og vil sent glemmes. Han var kommen i vane med at sove om dagen og våge om natten, og plejede at drikke sin morgenkaffe kl. 5, 6 om eftermiddagen, spise til middag ved midnat o. s. v. Sognefolkene traf ham sikrest hen imod andres sengetid, og tiendeyderne foretrak at lade...
I skolen brugte vi jo sand både til at skrive i og til at strø på gulvet. Den dag vi skulde have sand hjem, skulde vi hver møde med en bitte håndting i hånden at bære sandet væk i. Læreren stod selv nede i sandgraven og grov op, og vi skulde bære det væk. Han advarede os jo nok for at komme for nær til graven, men vi gik dygtig uderlig alligevel, vi...
Nogle tyske soldater lå indkvarterede i en gård. hvor der tjente en 13 år gammel pige, hvis kuglerunde ansigt bestandig stod i ét grin. Da andre folk sagde til hende: Det er ikke morsomt for jer at have så mange fjender, svarede hun: Nej så mænd, men det er da somtid morsomt, for i går, da a kom med køerne i det stærke regnvejr, sagde de som så tit:...
