Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
97 datasets found
Danish Keywords: mor
Kristen Rasmussen almindelig kaldet Kræn Rask, er fodt den 29. oktober 1825 i Egendal gård i Tern sogn. og der boer han endnu på aftægt. Faderen hed Rasmus Mikkelsen, og moderen Sidsel Marie Jensdatter. Han fik gården 1848, da faderen var dod, og moderen sad da på aftægt hos ham. Han har selv 1885 afstået gården til sønnen. Den er på 200 tønder land,...
da.etk.JAT_06_0_00935
Johanne Marie Kristensdátter er født den 18. oktober 1838 i Snævro-Eams, Bjceryby sogn ved Hjørring, og blev både opfodt der og gift derfra. Faderen var en indfødt Sallingbo og fortalte aldrig noget, men moderen, Inger Marie Kristensdátter, kunde gjentage for Johanne, hvad morfaderen havde fortalt. De kaldte ham don bitte Kræn Krig, og han var svær til...
da.etk.JAT_06_0_00901
Pastor Feilberg i Husby havde for vane at rykke i hårtoppen på konfirmantdrengene. Han kuude også rykke dem i ørerne og slæbe dem omkring på gulvet i dem. Nu var der en dreng fra Nissum, der var bleven temmelig hårdt behandlet, og han lod så håret klippe af. Næste dag gik det ud over orerne, for nu havde præsten intet hår at rykke i. Da han så kom hjem...
da.etk.JAT_06_0_00657
Pastor Olsen i Grejs var meget plump, men provst Zahle i Hvejsel var en meget pæn mand. Så kommer han en gang på visitats, og de taler jo sammen. Provsten fortæller meget pertentlig: “Det første jeg kommer op, da tager jeg mig en pibe, den kalder jeg min morgenpibe. Så, får jeg min morgenkaffe og derefter atter en morgenpibe”. Så tager Olsen ordet og...
da.etk.JAT_06_0_00576
Vallegilde. Endnu i mine drengeår var det skik, at smeden og bødkeren bød til vallegilde. Skikken ophørte her i byen omkring ved 1880. På den dertil bestemte dag mødte forstepigen fra hver gård med gårdens morgenmælk eller en stor del deraf om formiddagen klokken omtrent 9. Mælken hældtes sammen i store kar, hvorefter der lavedes ost af den. Der...
Den store gård Ryumgård er kjøbt sammen af en del små herregårde, som blev ved at ligge på deres plads. På en af de parceller eller gårde, som kaldes Ny-Ryumgård, boede for en del år siden en Monrad, der var fætter til biskop Monrad. Han ejede familiens originale våben og segl, ti den er optaget i den østerrigske adelsstand, fordi en af dens forfædre...
da.etk.JAT_02_0_00243
Ejeren af Bramminggård, Ølgæxd (?) forlangte af hovbonderne fra Gjørding sogn, at de skulde kjore hans tiendekorn hjem til gården. Min bedstefader, Kristen Xielsen i Tange i Gjørding, var lidt lovklog og mente ikke, at de skulde kjore mor end en mil med det. Så talte ban med de andre mænd i Tange om det og fik dem overtalt til at gjore ligesom han. De...
da.etk.JAT_02_0_00035
En god kal bor at have ni dyder. 1, grøn, 2, sk,jon. hed, 4, fed, 5, mor. ti. blor, 7. som en rimfrost, d. e. saltmadsfadet, 8, en ringmur d. e. til medister, 9, en fed gåsefjerding.
da.etk.JAT_01_0_00197
En mand og en kone var gåede til sengs om aftenen. Da giver det med et et farlig stort skrald, og så siger konen: “Er det varsel, så varsl igjen!” Med det samme giver hun et skrald nok så stort. Så bliver de noget forbavsede ved det, og manden tager ordet: “Da vil a sige det én gang til, for alt skal ske tre gange; da varsl igjen!” Så giver hun atter et...
En plattenslager bildte folk ind, at der i Guldhøj vest for byen var guld, og det skulde graves ud. Han skulde have et sæt nye klæder til løn for at besværge djævelen eller dragen, som ragede over gulvet. Han stod på højen ved nattetid og læste en besværgelse, og så drev han djævelen ud til det døde vad, og der skreg den sådan, da den blev dreven derned....
En hovbonde, der gjorde hove til Ørregård, vilde ligge der om natten, for han havde for lang vej at gå morgen og aften. Han krøb op på et høgulv og tog et dækken med at svøbe om sig. Et par unge fyre vilde nu forskrække ham, krøb også derop og begyndte så småt at trække i dækkenet. Manden siger da: „Å, lille Nis, vil du ikke lade mig være, så skal a...
da.etk.JAH_06_0_00236
Der var en gammel præst i Ose, der hed Hr. Hjerrild, han var meget flittig til at overhøre i kirkerne. En dag bliver han i Øse kirke en lille fremmed dreng vaer, og så siger han: “Hvor er du fra, og hvad er du?” — “A er fæhøwer i Hostrup.” — “Kan du sige mig, min dreng, hvormange tro du har?” Det véd denher stakkels dreng jo ikke. Nu sad netop Per Hansen...
da.etk.JAH_06_0_00114
Lacxt Varer, der var forpagter i Højbjærg Brohus, vilde gjærne fortælle om hans krigsbedrifter, når han havde fået en stor dram. Bjerregård, den gamle præstes søn i Hjermind, der boede i Højbjærg, havde sådan morskab af at hore på ham og vilde atter og atter have ham til at fortælle derom, endskjøndt han forhen havde fortalt det de utallige gange. „Har...
da.etk.JAH_06_0_00091
Når et barn er fodt her på egnen, bliver der gjort kvindegilde en otte dags tid derefter. Barselgildet bliver lige fuldt holdt, når den tid kommer. Til kvindegildet bliver kun indbudt alle de ældre, og der bliver spist og snakket, men ikke dandset. Pigen ma de fleste steder byde ind til dette gilde, og hun siger da gjærne: “Jeg skulde hjlse fra vor mor...
da.etk.JAH_04_0_00222
Hans Smed han spilte en gang til et bryllup i StreUev. Han og Kræn Medom var sammen om at spille i flere sogne, men de gik dog hver for sig og havde så en medhjælper. Nu havde Hans Smed sådan en simpel medhjælper til det bryllup, og da de ventede præsten om morgenen, skulde de sta og spille uden for døren, når han kom. Der var kun en lille vriden om for...
da.etk.JAH_04_0_00170
En mand vilde leje en dreng. Så træfter han én vester fra, og ham kunde han også nok få, men han vilde da bekjende, at han gjærne vilde kritte lidt om morgenen. Ja, det kunde ikke gjøre så meget, sagde manden, for det traf tit, at han blev sommergal, og så skulde de jævne det, som de bedst vidste og kunde. Den gang drengen nu var kommen i tjeneste, så...
da.etk.JAH_03_0_00472
En enkehusmand kom til hr. Tobiesen i Vinding og forlangte hans råd. Tvende kvinder bejlede til ham, de havde hver en ko, men den enes skulde kjælve til mortensdag, den andens til voldborgdag. Hvilken skulde han nu helst tage? H. Br.
Her ovre i Rudlmg var et hus, som var over 20 alen langt, hugget op af ene råt ler og lyng. A har været i det. Muren var over tre kvarter tyk. Indgangen var altid ad kjøkkendøreu. Der var sat en kvist midt ua for huset, hvor der var to indgange. Der var blot to stolper, én på hver side af døren, ellers var det andet klinet op af ler. Vi kaldte dem...
da.etk.JAH_03_0_00014
En dag fiskede begge herremændene på Krastrup og Vår i en sø, som var tæt ved Krastrup sø. De fangede en gjedde, der var så stor, at Krastrupmanden mente, der kunde blive nok til to mand i ét måltid. Han på Vår sagde, at han havde en karl, der hed Anders, og han kunde nok påtage sig at spise den på én gang. De væddede om 20 daler, og han skulde have lov...
De gjorde hove til Qunderup og skulde gjore rejser for dem. Så skulde de hente kul i Logstor. men sa var en mand kommen i tanker om, at han havde for meget til læs; de var nemlig ordrede til at tage fire fonder kul på, og så lod han kullene veje der ude. Det var en gammel ret, at de skulde kjøre tre tønder rugs vægt, og nu fik han at se, at de fire...
da.etk.JAH_02_0_00125
35