Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når man drager en linie langs ad fjorden fra Tårupgårds kirke og så helt hen til Skals laud til et sted, de kalder Blåbusk, og man så sejler i modsat retning, altså i vest, så længe, til man har Virksund færgegård i retning med en htfj på Uldbjærg mark nordost for Sundstrup, har man grændsen for Lynderupgårds fiskerettighed, for så vidt og langt dens...
Trinøboernes sædvanlige opsang, når de haler deres joller på land, er: Hiv o høj o hiv! Hiv o høj o hiv! osv. Deres sædvanlige bøn i stille vejr på soen er: Bare hun vilde blæse, selv om det skulde være til et tierebet sejl. Når de ror i en jolle, hvad de kun højst nødig griber til, har de en opsang, der bruges, når de bliver enige om at tage et...
Når to knive ligger over kors med eggene mod hinanden, skal man spørge kvindelig, i modsat tilfælde er det et mandfolkelig. M. Møller.
Når pigen, der bærer et barn over dåben, kommer hjem med det fra kirken, skal hun lægge barnet i vuggen med kristentojet på. Så skal hun gå hen og give barnet en bid brod i munden (hånden?) og så gå ud stiltiende, da skal barnet aldrig komme til at mangle brod. Mors.
(bimle søfolk påstår, at jo nærmere nytænding og måneskifte tinder sted tor kl. 12, desto større sandsynlighed er der for stadigt vejr, men i modsat tilfælde (jo længere fra kl. tolv er der udsigt til ondt vejr. A. P., Samsø.
Øverst på huset lå mønåsen langs hen ad bygningen. Midt på spænderne lå selve åsen, der hvilede på tolle. Disse var slåede halvt ned i huller, som var borede ind i spændtræerne og pegede altså skråt op med de andre ender. Disse to åse, en på hver side, var bundne fast til spænderne med halmbånd, for at de ikke skulde skride uden for tollene. Ovenpå åsen...
Østen for Resen i Fjends Herred ligger Korshøj, og i Nærheden deraf boede en Mand og en Kone, som begge var aldrende, og Armoden trykkede dem. Da Terminen kom, skulde Renterne betales, og Skatterne erlægges, men de så ingen Udvej dertil. En Dag, som Manden sad ved Korshøj og græd, kom Bjærgmanden til ham og spurgte ham om Grunden dertil. Han fortalte,...
Mens jeg var en Dreng på en 9 År, fik jeg en Aften i Høstens Tid Lov til at kjøre et Læs Korn hjem, og jeg gik altså ved den venstre Side af Læsset. Lige med et ser jeg noget blankt komme skridende frem imod mig ved den højre Side af Vejen. Det var firkantet og af Figur som en Portlåge, og så skinnede den som Sølv, men tværs over Lågen var der ligesom en...
Skallerup Præstegård brændte helt ned i 1851. Ilden kom først op i Stuehuset, og Folk gik i en 2, 3 Dage på Loftet og ragede i den, sådan som den lå og ulmede i Spindelvævet, som hængte deroppe mellem Lægterne. Omtrent samtidig med, at der kom Ild i Stuehuset, tog den også fat i det vestre Fløj hus, som lå en 20 Alen derfra, og endskjøndt der blæste en...
På Gården Højris i Ikast er der i det vestre Flojhus en lang Gang ud imod Gårdsiden. På den Gang har man tit hørt noget gå om Natten og altid op imod Hovedbygningen, altså i Syd, men man har aldrig hørt det gå i modsat Retning. Trinene forsvandt ind ad de to Døre, der fører ind til Hovedbygningen, men det har aldrig kunnet høres, ad hvad Dør Spøgeriet...
Min Fader var fra Erslev, og han kom en sen Aften gående gjennem Galtrup. Han hed nu Kristen Dissing. Ved den Vej, som han gik, ligger der en Bondegård, og i Nærheden af den er der en Smedje. Et Stykke derfra på den anden Side af Vejen ligger Kirken. Da min Fader nu kom lige ud for Smedjen, hører han Smedjedøren gå op og dreje sig på de rustne Hængsler....
Et Burreblad skal være god at lægge på en Byld, men det er en bestemt Side, der skal være vendt mod Bylden. De tvende Sider virker modsat, men jeg véd ikke, hvilken Side der læger. Burrefrø er også godt at tage ind, men der må ikke tages for stor Indgift. M. J. Skov, Ø.-Åbølling (Roager S., Haderslev Vester A.). Danske Sagn. IV. 29
For et hundrede År siden ejedes Horsbjærglund (?) af en Frue, og hun gjorde Akkord med en Nordmand om, at han skulde bygge hende en ny Lade. Han begyndte så med at lave alle Naglerne. Han sad midt i Gården og snittede Nagler en hel Uge til Ende. Så gik Fruen ned til ham og spurgte, om han havde i Sinde at skjære alt hendes Træ op i Nagler. Nej, sagde...
Ovre på Sallingsiden var en uhyrlig stor Kjæmpe, der var opbragt på en Kjæmpe på Tyholm og vilde slå Søndbjærg Kirketårn ned. Han slog en stor Sten efter den, men den faldt lidt sønden for Jegind Tap og kaldes æ grå Sten. Den kunde ryge, de bagede ovre på Kås. Når vi kom sejlende rask, så det ud, som den bevægede sig i modsat Retning, og så sagde de...
I mine unge Dage var jeg Huslærer hos Hans Nissen i Hammelev i Sønderjylland. Han var jo en sanddru Mand og fortalte mig blandt andet, at han var synsk og kunde om Aftenen se Ligtog: ikke alene kunde han se, at de bar Ligkisten, men også kunde han kjende de Mennesker, der bar. En Aften fortalte han følgende: »Da jeg som ungt Menneske var her hjemme i...
En Mand var ude at søge efter sine Kreaturer. Da han kom ind i Skoven, lå der en Skovtrold og sov på en Trunte. Han gav den et Rap med sin Kjæp og gik videre. Strags efter råbte det i den ene Ende af Skoven: »Her er dine Kreaturer.« Så gik han efter Råbet, men lidt efter hørte han det samme i modsat Retning. Så gik han efter det, men blev vild, og måtte...
Eu gammel kone har fortalt, at for en del år tilbage kjørte hun og hendes mand en gang af by. På vejen kom en mand rendende, som om det var dem, målet gjaldt. De kjorte nu sindig, så han nåede dem, holdt op at lobe, gav sig i snak med dem og strøg den ene af hestene hen ad ryggen fra hovedet og helt ud af haleenden, idet han sagde: »Det er da en dejlig...
For en del år siden boede der en kone i Skibsted ved Bælum, der hed Listnette. Samme Lismette havde ord for at kunne hekse. Hun havde en søn, der, medens han var dreng, tjente på Vorgård som røgteren3 medhjælper. Samme dreng var nok ikke altid fri for at være næsvis og skjødesløs, som drenge undertiden kan være, hvorfor røgteren somme tider truede ham...
Det er godt at så hørfrø rundt omkring gården aftenen før Voldermisse. Det skal ske, ret som mørket frembryder, og må den, der gjør det, vogte sig for at komme i møde med nogen, for det skal gjøres tiende. Ligeledes skal han gå avet omkring gården (modsat solens gang). A. C. P.
Der var en mand på Tammestrtqh der hed Enevold Hvid, han havde gården i fæste og var noget mere end en almindelig bondemand. Han var så gudfrygtig, at ejerinden af godset, etatsrådinde Lichtenborg, kaldte ham den Guds mand Enevold. Han var tillige sådan en klog mand og doktrede noget. Tilmed kunde han også spå folk i hænder. Der var et kvindfolk af...