Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Niels! så æ kowen, no æ wå anker tårn ijæn. Skit mæ de, mi piig, wi dre&er et jo et sjæZ. Peer, så en ajen kowen, no hår wi et mejer brææwin ijæn. Skit mæ de, Kjæsten, a hår missel fåt mi påert. J. Gr. Pinholt, Trans.
En gammel mand i Glud, der hed Morten, havde været kyrasser, og han havde en særegen måde at snakke på, jeg har tit moret mig over ham. Det var en stor svær mand, der holdt meget af at gå på jagt, men for resten var ret af den gamle skole. Hans nabo var saddelmager, og ham kom han tit sammen med. Så blev saddelmageren meget syg, og hans kone gik da om...
Stodderkongen her han skulde indsættes i embed af amtmanden Johansen i Haderslev. Niels Ulderup skulde s også derud og indsættes. Da han kom tilbage, spurgte de ha om, hvordan det gik. Ja, de gik missel gåt siger han, mæ de tåw såen en fandens ti, å så såå a te æ amtmand, om ha it snåer vild arrestejer mæ. Han smilld jo ar er, å så fæk e da en...
Mens jeg boede i Brorstrup, havde vi post to gange om ugen til Hobro. Det var et lejet bud, en gammel præstesøn i Haverslev, der hed Struk. Han gik helt til Smårup og Nørholm. Der ude i Hobro gav de ham altid fuld, og så kjorte han hele tiden på tilbagevejen; det ene ben kaldte han nemlig det røde, og det andet det brune øg. Hyp, brune, hyp, røde, og...
Di skhvter ed mæ æ tænd, lissom Stjænns mænd. Denne talemåde har følgende oprindelse, Mændene i Stens var slemme til at smugle over grændsen, men så blev den ene mand kjed af den håndtering og gav sig til at spidse ud (o: mælde til kontrolløren, hvor der var kram i gårdene, som skulde smugles over). Altså mælder han, at den anden mand nok vilde til at...
Når en kone skulde gjøre barsel, kom der en 10, 12 koner, og nogle af dem var i én stue, andre i en anden, og de skiftedes til at sidde med barselkonen. Hun måtte aldrig komme i seng og sad på en anden kones knæ. Denne kone sad i en lænestol, og på hver sin side af hende og den syge kone sad der en kone. De fremmede blev opvartede med brød og hrændevin...
Vornedskabet ophævedes først på Jullingsholm. Da var Povl Switzer ejer. Han sagde tit: A kund missel gåt sæll jaer, bitte bøen, mæn a nænner et pinnede et. Proprietær Udbye, Julliug3holni.
Der var kvægpest her i egnen, og kun én ko her i byen overlevede den. Da sygdommen brod ud, havde dem i Vestergård i Hvilsted en ko, der stod færdig til at kjælve. Nu var konen jo så ræd for at miste den, og så sagde hun: A vil missel hellere have den inde i mit bryggers. Den blev så sat derind, og nu stod den der i halvandet år. Alle de andre koer...
Pastor Hjort i Ørum kom en søndag kjørende fra Ørum gjennem Fardal bakker, og der lå megen sne og var et dybt hjulspor. På et sted, hvor der var kastet, men kun så smalt et spor, at én vogn kunde passere, kom en bonde imod ham. Kjor af vejen, slubbert! råbte præsten. Det kan han selv være. Vejen er for mig om søndagen! råbte præsten opbragt. Den...
Der var en degn Nielsen i Udbynedre (eller ovre?), han holdt ikke af, at folk sang i kirken, for han vilde selv have æren, og at folk blot skulde høre ham. Det vidste hans egne sognefolk nu godt, og de tav, men når der kom folk fra andre sogne, så sang de jo med, som de var vant til. Så var det en dag, der atter var nogle, som sang med, og det temmelig...
Der var en gammel degn i Ejstrup, han hed Palle Degn. Når han sang, gik han op og ned ad kirkegulvet, og så kommer han en dag om ved en gammel kone, der sang en anden salme. Hør, lille mo'r, I synger fejl, det er en gal salme. Slug en 1 . . ., lille fåer, a véd missel nok, hvordan visen går. Lærer Christensen, Vonge.
Et sted havde de fået en ny præst. Så er der en, der siger til en mand: Nå, hvad tykkes I om jer nye præst?" Å, det er en dejlig mand, han vilde nu gjærne have os til Himmerig ållsammel, men (siger han nok så stille) a trower missel it, han drywer et". Md. Kristine Andresen, Todbjærg.
En mand skulde mælde noget til præsten, og de kommer til at tale om religion, blandt andet også om ydmyghed. Så siger præsten, at han var glad, om han kunde få en plads bag ved døren i Himmeriges rige. Dertil bemærker manden tort: Det kunde fåer missel endda blive narret ved, bvissommenstid æ dør var hængt på æ uderside". Sønderbeg.
Min fader var nok den. der skulde undersøge en ting, når han fandt noget mærkværdigt ved den. En aften han var ude i marken at flytte hans heste, horte han en skrigen og jamren på Hartip gade. Den gang lå nemlig byen samlet. Så går han ind til gaden og vil have gjort sig begribelig, hvad det var. Da svarer det og siger: Er det dig, Hans? Ja. Ja,...
Der siges om den gamle Frisenbjærg, som har ejet Duelund, at han en gang sagde til en anden bekjendt mand, der hed Mikkel Dalsgård: Nuen kalde dæ Mekkel Fjæt, ande kalde dæ Mekkel Skit, mæn dær æ missel åsse dæmm, dæ kalde dæ Mekkel Tyv! Fåwal, Mekkel Dalsgor! Samme Frisenbjærg begjærede, mens han levede, at få en kakkelovn sat på sin grav, for han var...
En mand, der hed Per Tælling, skulde af sted efter jordemoder, hun boede nu her i Bjærggrav. Da han kom så efter Skringstrup, kommer der en kone til ham, og han holder og suakker en tid. Så siger hun endelig til ham: Hvad, hvor skal du til at hen, Per, i dagu. A skal missel efter jordemoder". A, så skal også Dæwlen regier dæ, dit smøl, du er!" Så...
da.etk.JAH_06_0_00166
Det var i den tid. de skulde til at være ærlige, dem, der tog heste af, da var der en hest, der gik i dynd i en mose her ved byen, og så skulde byfolkene jo til at tage huden af, og hver kom med sin tællekniv. Nu stod de og snakkede vel meget om, at nu skulde det stykke kjød til det bryllup, og nu det stykke til det bryllup. Det blev manden, der ejede...
Der var en gammel ungkarl, som var gårdejer i Lyby, og han blev 101 år gammel. Han sagde: Når a nu bliver 100 år, så er a missel afe skidtet. Det kom han også. Det var en sær gammel en. Når han så én med støvler på, spurgte han den altid, om den havde været til alters, for han gik aldrig i støvler uden ved den lejlighed. Han havde en gammel karl, der...
Den gamle gårdmand Thomas Sørensen i Lyby, der døde 99 år gammel i 1868 eller 69, var ret en type på de gamle bonder. Han holdt en husholderske, en avlskarl, en stor dreng, og en daglejer de fire dage om ugen, og så vidt mulig stadig de samme folk, ti skiften holdt han ikke af. Da avlskarlen var over 73 år, sagde han en dag: I kommer til at give mig lov...
En kvinde ovre i Pederstrup havde 6 eller 7 børn og blev gift på hendes gamle alder. Datteren havde også 6 uægte. Moderen sagde: Stræb med det, du skal missel have dem, du skal have, det véd a med mig selv. De sidste fik hun her ovre i fattighuset. Lavst Jensen, Bj.
