Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hvert års st. Mikkelsdag moder ved den store oldstue, der ligger omtrent et flinteskud fra Lille-Møllchøj, en stor mængde børn fra alle nærmest liggende byer og går i hård kampleg med hverandre. Forst går tvende af de stærkeste, én af hvert parti, i tvekamp med hinanden og fægter med blotte hænder, og siden forsøger det stærkeste parti at indtage og...
Når et spædt barn græder, og der kommer vand af dets øjne, er det vist tegn, at nogen har bandet det.
da.etk.JAT_03_0_00786
Når det tordner Mikkelsdag (29. sept.), vil det give stærke storme. Anders H. Poulsen.
da.etk.JAT_01_0_01690
Blæser det Mikkelsdag, bliver kornet dyrt, blæser det ikke, bliver tiden flov.
da.etk.JAT_01_0_01688
Den nuværende ejer af Brøns mølle hans faders formand sagde Mikkelsdag: Vorbærr la 'et blæjs åp te en skilling meer. M. J. Skov, Ø-Åbølling.
da.etk.JAT_01_0_01687
Fra gammel tid har det her på Helnæs været en ære at få forst udtærsket. Så snart kornet var i bus, ja, selv på regnvejrsdage i høsten, stod karlene på loen, og dermed blev de ved, indtil det sidste neg var banket af. Manden, drengen og pigerne måtte ende alt udarbejdet, kjore gjødning, pløje, harve, så rug o. s. v., og selv når der kom en fremmed vogn i...
Man må aldrig lade sine gulerødder stå uopgravede længere end til Mikkelsdag, for ellers går der orm i dem. E. Wennerwald.
da.etk.JAT_01_0_00202
I min oldefaders drengetid da skete det, hvad jeg nu vil fortælle. En pige rejste sønder på for at få tjeneste og få en stor løn. Der i Holsten skiftede de til Mikkelsdag, det var deres november, og da hun nu havde tjent derude i nogle år, så vilde hun ad hendes hjem men igjen. Da hun kom ad den dal, der er lige vesten for Norup og kaldes Norupdal,...
Den, som glemmer at sige glædelig jul, skal have af mangleholtet. Julemorgen skal man altid meget tidlig op for at få sylte og sigtekage og for at hilse glædelig jul til alle husets beboere. Nu taber den skik sig at give præst og degn julerente: en sigteeller hvedekage. Der. hvor arbejdsmanden har hostet, skal han også holde Mikkelsdag, og da skal han...
St.-Hans aften brændte man blus, og når man var kjed af det, legede man enkemand eller kjørte den lange rejse, til klokken var hen ved 12. så gik man i seng. Den følgende dag holdtes hellig. Mikkelsdag holdes den store hostfest, som varer i 2 dage. Alle hostfolkene med deres koner og bøm er på det sted, hvor de har hostet. Til middag far man suppe o. s....
Karlene sad om vinteraftenen og klov kviste og bandt løbe eller snoede deres visse bånd til at binde korn med om hosten. De lavedes enten af sivvi eller havrehalm. Aftensædet begyndte om mikkelsdag, og når de havde de sager lavet, der brugtes i gården, var de fri den vinter. Men derfor hjalp de også for det meste kvindfolkene at karte. Niels Kristensen,...
Der var 12 garde i Sandvig. Der skulde altid være 3 tyre i byen, en etårs, en toårs og en treårs. Det skulde gå på omgang at holde dem. Nar ens tyr var tre ar. sa var den mand jo fri, og sa rykkede den anden-års op. Tyrene kaldte de manden, karlen og drengen. Trearstyren havde udtjent til Mikkelsdag, og samtidig rykkede de andre op. Sa skulde en ny mand...
Hornum har haft segs tvillinggårde, der var altså tolv mænd, og de var inddelte i tre lav, fire af hvert: Skomagerlavet, hatsværterlavet og knapstøberlavet. Når de kom så til hove, blev der f. ex. råbt: Hatswatterlavet frem! Det kommer af og til endnu. Sådan siger de: Det er nede i æ skomagerende! når der er passeret noget nederst i byen, for der var...
Min Farbroder Mikkel Kristian fik en Gang en slemme Sygdom, og de søgte Doktor både her og der, men der var ingen Ting, der hjalp. Så rejste de da ned til Kristen Spillemand i Farsø, og min Fader og min Faders Moder var med. Da de kom ind og havde fortalt, hvordan det stod sig, sagde Kræn Spillemand: »Ja sådan gjør de alle Tider, når de er halv døde, så...
da.etk.DSnr_06_0_00283
Der var en Karl nede østen for Haderslev, der manglede Plads. Det var den Gang de flyt om Mikkelsdag. Så lige før han skulde flytte af Tjenesten, var han ude i Marken at flytte Hestene og var noget forknyt i det, for den Gang var det ikke så nemt som nu at få Plads eller få noget at bestille. Som han nu går hen ad Vejen, så kommer han forbi en Mand, og...
På Nørre-Hjarup Mark ligger Arnebjærg imellem Sande Kro og Rugbjærg Skole. Det var omtrent ved År 1610, da havde en Kone og en ældre Mand bygget sig et Hjem i den Høj. Manden ernærede sig ved at drive omkring og tage et Lam eller Får, hvor han kunde få fat på det. Konen derimod drev Lægekunst og var godt kjendt med alle Slags Urter. Den Næringsvej gav...
Der boede to Mænd i Hovslund, og de havde en Svoger i Nørre-Hjarup. Den ene Mands Kone var i sit 50de År, da hun fødte en Søn. Broderen havde altid sagt: »Når du får et Barn, lille Søster, så skal æ stå Fadder!« Men det var just ikke hans Mening, for han troede aldrig, hun fik Børn. En Søndag ved Øster-Løgum Kirke blev han budt til at stå Fadder, og...
Da jeg var Dreng og gik og vogtede Kreaturer om Efteråret, hændte der mig en Gang noget mærkeligt. Kreaturerne gik jo løse i Tiden mellem Mikkelsdag og November, og så en Aften, efter at Solen var gået ned, havde jeg fået dem samlet op fra nogle Torvegrave på en hård Bunke, der lå i en Eng og kaldtes Isholm. Det er nu i Volling Sogn. Da så jeg en lille...
Forheksene i gamle dage red til Bloksbjærg, Troms kirke, eller hvorhen det kunde falde sig, brugte de en egen slags smørelse til at indgnide ridehesten med, nemlig heksesmør, og dette hjalp dem så meget, at de kunde ride over stok og sten i en susende fart, langt værre end ellers. Dette smør kunde heksene frembringe af en hanekam, men hanen måtte så være...
Når Mikkelsdag er forbi, må man ikke spise brombær og blåbær, for så har Fanden fedtet sine støvler på dem. c. M. L.
da.etk.DS_06_0_00389
