Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En badel stuà, høwwed: fod (Himmerland): di fælde (om fåret, der taber ulden, Randers): dær æ en sandbli øwwe de støk joer: sandrevle; å blåk jæn wal: tage godt ved næsen: blåt sæ får eller dyww sæ får å tø: dy sig; brødyws: den, deltager stødet op for andre f. eks i trætte og slagsmål (Randers): dær æ et brat eller et bratmol dierøwwe: høwsager,...
Somme steder er det skik, når et barn er i kirke, at de binder et klæde om livet på barnet, og så lægger fadderne penge i klædet, når de går ned fra ofringen. Andre steder giver de blot et nik ad barnet. Nogle giver ved bryllup et nik ad bruden, når de går ned fra alteret. Middelsom herred. E. T. K.
Fra Brandstrup, Vindum Sogn. (Se også J. F. IV S. 402.) Jesus op på Bjærget red, hans ene Fod af Leddet vred, så bad han til Vorherre, det måtte komme i Led og i Lav', Led i Led og Sen' i Sen'. Vindum S., Middelsom H.
I det nuværende Spisekammer i den gamle Gård i Vinkel, der tilhører Peder Christian Vognsen, altså på det Sted i Gården, hvor den gamle Askegrav har været, findes i Bjælken indboret fra neden op ad (ikke ind i Siden af Bjælken) over en Snes Huller, der aldeles ikke har noget med Taphuller at gjøre. De sidder aldeles uregelmæssigt. Folkene fortæller, at...
Der blev af de gamle slået Kors i Dej, Surdej, i Smør og forved Hestene med Foden, når man skulde til at kjøre ud. Vindum S., Middelsom H. J. M. Tind, Fårup.
En Kjærnestav af Røn kan ikke forgjøres, for Jesus blev korsfæstet på en Røn. J. M. Tind, Fårup. Vindum S., Middelsom H.
Voldborg Aften skal alle Hegsene rejse til Troms Kirke for der at samles. Der var en Karl, som tjente hos en Kone, der var en Hegs. Nu havde han nok hørt om et sådant Hegseridt og vilde derfor passe på hende den Aften for at se, om det også virkelig var sandt, at hun skulde gjøre den Tur. Og ganske rigtig, hun listede sig ud i Stalden og smurte en af...
Hver Sant-Hans Aften da er Hegsene jo ude og rider til Bloksbjærg på Kosteskafte. Så var der en Dreng, han sad inde ved hans Moder en Sant-Hans Aften og siger så til hende: »Hvordan skal jeg bære mig ad med at få Hegsene at se?« Dertil svarer hun: »Gå hen hos Smeden og bed ham om at låne den nye Harve, som står der uden for Smedien, og som aldig har...
På Voldborg Aften skulde Kattene lukkes inde, og der skulde sættes Ronpinde over Kors over Dørene. J. Martin Tind, Fårup. Vindum S., Middelsom H.
Det var en Aften, min Kone vilde gå op til Brandstrup, og så vilde a da gå med hende. Der var noget koldt i Vejret, det bælleblæste, og der var sådan en bitte frossen Skorpe på Jorden. Så var der også noget Vandsigeri hist og her på Vejen. Som vi nu går, og det skråste under Fødderne af os, siger min Kone lige med et: »Hvys, hvad var det?« Det var sådan...
Ved den Tid, da man skrev de to Syvtaller, kunde man ved Nattetid se en hovedløs Hest hæve sig langsomt op af Jorden i en Skjelrende mellem Fårup og Vindum Mark, hvorpå den ad et Skjel gik ind til Fårup og sank ned på Gaden i Fårup Sø. Vindum S., Middelsom H. Jens J. Møller, Fårup.
Man tager en Pot Brændevin og vasker dermed en Døds Fødder. Derpå sies den gjennem et fint Linnedstykke, og den sættes hen. Giver man en Dranker dette, efter som han drikker, bliver han led ved Drikken. Mads Filtenborg, Stevnstrup (Grensten S., Middelsom H.).
Niels Smeds Dreng i Fårup var så plaget af Bylder. Så gik de med ham ned til Niels Kristians, da den gamle Mand var død, og spurgte, om han ikke måtte få dem sat væk med den døde. Men de nægtede dem det. Søren Andersen, Fårup. Vindum S., Middelsom H.
Der var en ovre i Vinkel, de kaldte den Slemme Kristen Odsgård. Han var gal på Præsten, og så en Nat rejser han sig og går derop og sætter en Svovlstik til Præstegården, så den brændte. Sådan brændte han Præstegården af tre Gange, og der var ingen, der kunde få Redelighed på, hvem der havde gjort det. Det blev først opdaget, da han skulde til at dø, for...
da.etk.DSnr_04_0_01002
Peder Smed havde oprindelig været Bysmed i Brandstrup, men havde tjent sig et Par hundrede Daler, og så kjøbte han Lars Hojbjærgs Gård i Fårup, for Lars sad for hårdt ved det. Men det kneb jo for Peder Smed, så han måtte se at tjene til Udgifterne ved at smede for Folk. Hans Søn, der også kaldtes Peder Smed (Peder Pedersen), var Broder til Frederik Smed,...
Der har hængt et Par Fisk i et lille Kammer ind ved Siden af Folkestuen på Vindum-Overgård. Der gik Sagn om, at de aldrig kunde bæres ud, og lige så tit som man bar dem ud, kom de om Natten til at hænge der inde igjen. I Rendtorffs Tid blev de tit båret ud, og de kom hver Gang ind. Men da Pedersen kom og hørte Snakken om de Fisk, så sagde han, at han...
Else Ruds Billede hængte på Vindum-Overgård i Jurgensens Tid. Men han brød sig ikke om slige gamle Billeder, og da han havde en Tegning af en Vrinsker, der passede til Rammen, klistrede han dette Billede oven på Else Ruds og hængte så denne Dyretegning op. Da den ved en vis Lejlighed blev beskadiget, blev det hele smidt ud, og Niels Just, der tjente på...
Dahl var den første Ejer af Skavngård, vi kan huske. Efter ham kom Klindt. Så kom Boye på Øster-Teglgård, men han boede der aldrig. Han solgte Gården til Spendrup, der havde en Mølle ved Kjøbenhavn. Han var der i nogle År. Efter ham kom Prokurator Bjerring, der stod i Spidsen for et Aktieselskab. En Søster til ham, Frøken Bjerring, var der i mange År og...
Der var to Gjørup'ev på Vindum Overgård, og den ene af dem skulde i Slavedragt en Gang om Året, han må altså have forset sig med noget. Han havde en Fætter på det gamle Brænderi i Viborg, der skulde måle Brændevin ud. En Kjøbmand Gjørup i Mathiasgade var også af Familien. Niels Knudsen, Fårup, 1910. Vindum S., Middelsom H.
Der blev sådan ol Had imellem Mændene i to Gårde, der lå lal sammen, så de Vidste aldrig det onde, de vilde gjøre hinanden. Den ene var sådan sindet, at han godt vilde gjøre den anden Fortnrd ved Nattetid, eller når han ikke så det, men den anden vilde aldrig sådan være imod hans Modpart. En Aften slog han sådan hans Huder ind med små Kampesten. Nå, han...
