Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Digt: dygtig; hyne: hjørne; owne: middagsmad: ylos: en ko, som ikke har fået eller er med kalv det år, overloben. Søndersø. Mnskr. .1. H. Kdsberg.
da.etk.JAT_06_0_01074
I Sønder herred siges: Pilli: åringsplag; swåårland : grønland. s\åilandsbyg ; soed : svær, flæskesvær, grønsvær; sajt: grøntørv; slyde: stang; en lang slyder: en lang knægt; hild: hjald, loftslaget: jå/d: det overste lad ; skjodsten: arnesten: hæwre: bøjere. I Kugsø siges: Kom ind te di øjner: middagsmad.
Jens Gudesen er født den 6. maj 1819 i Kielstrup, Ove sogn. Hans moder døde 1842. og hans fader længe før. Hun var omtrent 100 år gammel. Sine historier har han bort rundt omkring, også i krigens tid har han lært en del som soldat, men hverken fader eller moder har fortalt for ham. Særlig borte han en del, da han tjente på Kjællingbjærggård. Forøvrigt...
Jens Dige var fra Digegård i Nors, og det var en rigtig spilopmager. Han var kjendt med min bedstefader. Så havde de en gang aftalt med hinanden, at de skulde kappes til Tisted. Bedstefaders kone ser, at han klæder sig så forfærdelig let på, og spørger ham så om, hvorfor han gjør det. Jo, han skulde i følge med en gal mand. Den anden kommer omsider og...
En mand fra Gallen kjørte om løverdagen til Århus med ænder og solgte dem der. Da han en morgen kom til Årslev, gik der en hel masse ænder nede i en grøft uden for en mands gård, og så gav han sig til at råbe ad folkene, om de vilde ikke komme og hjælpe ham at fange hans ænder, de var fiøjne fra han. Manden kom også ud og hjalp ham, og de fik dem i...
Når vi skulde kline, blev vi pyntede om aftenen og fik linet på, og så lå vi med det om natten. Klokken to, tre kom de og kaldte på os, og så begyndte vi at kline. Karlen havde en lerbør (et bræt med stænger i begge ender) at bære lepet til os på. Vi frøs jo i det kolde ler, og så kom de med varmt øl, vi skulde have at drikke. Når tiden kom, fik vi en...
Strueræl er meget kjendte. Det er en skik på egner, om Struer, når der bages, at tage et fad med nogen dej og lægge en ål deri i en kreds, hvilket da sættes ind i ovnen samtidig med b'/ødet, og denne kage skjæres i stykker som en søsterkage og gives den dag folkene til middagsmad.
En gang var jeg inde hos Anders Byrholts med en anden lærer. Manden var oppe på hostænget, da vi kom. Hvem er det, der er med Dem? siger han. Det er biskoppen. Er det vel sandt? Nej, det er ikke. Gå så inden for, a kommer snart ned. Nu vilde konen straks hen at lave kaffe. Nej, De skal ikke, svarede vi helt bestemt, foi vi havde ingen...
Her ovre på landet lavede de brod af ærter og vikker og knoog og rå revne kartofler. Det andet blev malet, og så blev det hele dejnet sammen. Vi havde nogle bitte håndkværne at male på. Hver gang vi skulde have grød, skulde vi hen til kværnen og male lidt byg. Den gang min broder skulde til kirke, vilde min moder så gjærnc have haft en lille fin kage,...
De brugte forhen ærtebrød, og det var stramt, for her kunde de ingen rug avle, fordi det her var lermarker; de skulde hen på sandmarkerne ved Torsager efter rug. Når der om morgenen blev kaldt til davre, og døren blev lukket op, kunde de lugte ærtebrødet ud i laden. Min bedstemoder fortalte fra hendes fader, at da fjenderne var her inde, vilde de være...
Her har vi endnu en markmand. Han skal sørge for, at hver mands kreaturer bliver i den rette mark, og kommer de deraf og ind på fremmed grund, skal han bringe det tilbage igjen. Sker det tre gange efter hinanden, tager ban dyret eller dyrene hjem til byen og bringer det ind i æ hælle, som er en firkantet lille indhegning ved siden af skolen, omgiven med...
Om høsten var det forbi med middagssøvnen. Nar vi piger havde malket, mens karlene stenede, og vi sæ havde givet kalvene, skulde vi i marken igjen. Vi slænger os ved et neg og tænder os en pibe tobak*, sagde min husbond, og det var al Den middagshvile, vi tik. Folkene gik i marken liver morgen og rov stubber. Karlene gik straks, og pigerne, når de havde...
Folkene havde arbejde i torvemosen fra forst i juni til midten af juli med undtagelse af den tid, der brugtes til at kjøre møg ud og så st. Hans rugen, samt til hoveriet. I den tid udførte de ikke mere arbejde, end der magelig kunde have været gjort i 810 dage. Husbonden vilde helst have dem ude af øjesyn for ikke at ærgre sig over deres lediggang, og...
Den gamle pastor Hjort i Ørum var meget hidsig. En gang havde han lukket sig selv inde på et vist sted, og ingen i huset turde lukke ham ud, for de ventede dem en ordentlig overhaling for det. Endelig fik de bud efter den gamle lærer Sørensen, for ham turde han da vel ikke gjøre noget. Han kommer så og lukker op, men præsten farer ud og giver ham uden...
Ved Fjelstrup kirke rigger et stykke land, der tilhører de gnen og er bekjendt under navnet Degnens onden. Når der var altergang i Fjelstrup kirke, plejede degnen etter gammel skik at spise hos præsten. Dette må en gang have generet denne meget, ti han tilbød degnen at ville afstå et kobbel til ham mod at fritages for sin forpligtelse at give ham...
da.etk.JAH_06_0_00686
Der blev akkorderet med en student, at han skulde have middagsmad i tre dage for at lave en gravskrift over en vis frue i Kjøbenhavn. Han kommer og går og får maden alle tre dage, men har endnu ingen gravskrift afleveret. Så den tredje dag siger de til ham, da han vil til at gå: Men gravskriften, hvad bliver det til med den? Ja, det er sandt, jeg...
For mange ar tilbage tjente hos herremanden på garden Irup i Hassing herred en karl, som var meget magelig af sig. Herremanden havde et stykke eng, som lå langt borte fra gården. En dag blev karlen sendt hen at slå engen, og han fik mad med for hele dagen. Da han nu kom ud til engen, vilde han hvile sig lidt, men faldt uheldigvis i søvn og vågnede ikke...
En gammel kone fortæller om sin mand, der flere gange havde frit ophold i ViborgJiuset, at de hver løverdag fik en ret, som de kaldte rummelsuppe, og som bestod af levninger af hele ugens middagsmad. Peder Hansen.
da.etk.JAH_03_0_00246
Om morgenen fik de her ollebrod og spegesild eller en enkelt gang lidt ost til. Om vinteren fik de kal til undenowr (o: middagsmad) hver eneste dag. De kogte en gang om ugen, og så havde de sorte potter, måltidspotter kaldte de dem, en til hver dag, som kålen blev hældt i, så snart den var kogt, og så tog de blot og varmede en pottefuld hver dag til...
Udenfor stegersdøren i min mosters have i Bøgelund lå en stor flad sten. Her sad børnene i min mosters barndom tit om sommeren og spiste middagsmad og nadver. En gammel snog havde fået vane på at komme her hen til den tid, børnene spiste, og var til sidst bleven så dristig, at den krøb hen til fadet og labede så af det våde. En dag, som den sad i fadet...
