Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Hvor tindrer denne brud af rare kyske gaver, af vinens leffelkrud han dog slet intet haver, hun tog hend' bonnebog, den bog hun endnu priser, bortkasted' i en krog al elskovs skj øge viser, hun holdt så vel i agt hend' kyske jomfruære, en sminket horedragt var hende tung at bære, her, brudgom, tag da fat, den, himlen dig her sender, en stjålen mødoms...
Ja, så var det den gang æ tjente ved Gunder Mikkels i Vollerup for avlskarl, så var det en dag hen i foråret, æ gik og plovede til tarrer ude på æ vesteragre, da kom æ i tanker om: Hvordan æ væænd, og hvordan æ træænd, så kom æ altid til at tænke på Mette a Rafsted. Æ spænd lidt tidlig fra den aften, og æ siger til Gunder: Hor, æ troer, æ vil et lille...
Hvo den ey dør hjærtet her Gid denne ondt i oplukker bær Mod Som de huses og de par Hvad Dette eier ægte har Gud Svig Ingen i Hjærtet her. Som Lad og og had komme bær. Skreven på Fanøe den 20de Jauvari 1814. Fået i Stejlbjærg skole. Christian Thomsen, Tobøl. Er bestemt til at stå skrevet over en dør. Ved omsætning af ordene i hvert par linjer kommer der...
Vicepastør br. Peder Råe havde fen- været missionær p;t Grenland. Dersom jeg skulde fortælle alle de latterligheder, jeg har bort om ham, vilde det fylde det meste af denne bog. De drejer sig næsten alle om hans til vanvid grændsende pengehegjærlighed. Han var en rig mand, men ingen fik at vide, hvor rig. Han lod sig ikke forlyde dermed, da han blev sat...
Østergàrd blev Bisteds efterfolger i Husby. Han stod på samnio troesgrund som Jæger i Vedersø, så de to kunde godt siiiinien. Dog kom der nogen kjolighed imellem dem på følgende made. Ostergård var af den slags, der sparode på en skilling, men godt kunde undvære en daler. Han havde derfor ord for at være gjerrig, og flere deriblandt flere præster ...
Etatsråden tog Buus-Nielses øg i huse en nat. Så kom Niels jo efter dem om morgenen. Hor do, falle, siger ban, do hå ta; mi øg i næt. Det var jo Nielses mening, at han selv havde gjort det. Hvor mange har du? siger han. A håe fåes kåcZ å uuWes b&d å så låww kkd te å så Skæjterhien å så boon øg mæ fol i maww. Men jeg spor dig ikke efter,...
Baron-Frederik boede i et lille hus i Åstrup og var meget fattig. Han tjente i sin tid baronen på Villestrup som tjener. En dag havde baronen fået en ny frakke, og så gik han hen til Frederik og vilde præsentere sig for ham, idet han spurgte ham om, hvordan den sad. Ja, siger Frederik, når han måtte sige hans mening, så klædte den ikke baronen svar godt,...
Der var en mand i Ilårup, han solgte en ko. De spurgte ham jo, om den var med kalv, og dertil svarte han: Ja, den og den dag fik hun tyr, og siden har hun ikke været ovsen, så kan I selv regne det ud. Men meningen var, at den havde fået en tyrkalv, og siden havde den ikke været holdt til. Den var altså ingen kalv med.
Havde en bonde i gammel tid vanstyrt, så en hest eller et hoved døde, måtte han sende bud efter rakkeren. Han skulde flå skindet af og begrave dyret, og skindet tilhørte så ham. Bonden måtte ikke en gang selv slæbe det døde dyr ud af stalden. I Båagcr sogn sendte de bud efter rakkeren i Ribe, og for rigelig 50 år siden var det endnu skik, at han hentede...
Fra gammel tid var Grindsted meget ringere end nu, sognet var usselt og ubeboet, og de havde ingen heste. En dag kjorte sognefogden med sine stude til Vejle, og da han nu kommer til skjellet imellem Grindsted og Billum, da ligger der et fruentimmer i vejgroben og er sygt, hun skulde fode. Det var jo en af deher natmændsfolk, hendes mand var gået fra...
Til fattige folk leveredes fattigkorn. Anders Svendsen i Klosterlunch der var sognefoged og havde tilsyn med de fattige, byggede ved århundredets begyndelse et fattighus nede under bakkerne ved Bølling sø. Det var meningen, at de fattige selv skulde bjærge det meste af foden ved fiskeri i soen. Hans hensigter var gode nok, men opnåedes ikke, da kun ét...
Til Over-mølle ved Vellev horer en stor gård foruden mollen, og den ejedes i sin tid af min faders onkel, der hed Jens Amdisen. Han har selv fortalt min fader følgende tildragelse. En gang havde han været i Randers og solgt to store læs korn og modtaget betaling for dem, og så red han hjem om aftenen. Nu havde egnen omkring Over-mølle i længere tid været...
Der hentedes kun doktor, når mennesket lå for døden, og så var det en almindelig mening, at han kom for at tage livet af ham. Derfor benyttedes han så godt som aldrig.
I en gård i Vendsyssel var folkene gået for at sove deres middagssøvn og havde da låset iudgangsdøren så længe. Den eneste, der ikke sov, var tjenestedrengen, og han var bleven tørstig og stod udenfor husbondens sovekammervindue og gjentog idelig: Kan a ent få en tår øl? Meningen var jo, de skulde lukke op for ham, men det vilde de ikke. Så sagde han...
da.etk.JAT_03_0_01847
En kone ovre i Tyvkjær var bleven enke. Da der var gået en tid, så begyndte frierne at komme. Da sidder der en morgenstund en mand i Velling og spiser davre med hans folk, og det var en stor gård, så der var mange folk. De kommer da til at tale om den enke. Det er noget for vor avlskarl, siger manden. Hvorfor ikke for andenkarlen? siger konen....
En tjenestepige i Risum i Salling blev af sin madmoder sendt i et ærende hen til et hus, hvor den gamle kone var død. Sønnen var landpost og grumme lidt hjemmo, og den gamle mand skulde altså stå for det hele. De trængte derfor hårdt til kvindehjælp der i huset. Da nu pigen kommer inden for døren og bliver stående der og forretter sit ærende, siger den...
Når de ser storken vade i vandet, skal de få megen sorg og meget at græde for det år.
Når lyset om aftenen er slukt, skal det ikke natten over blive stående i lysestagen på bordet, ti det forårsager den nat urolig sovn i samme bus. j. B.
I Grumstrup var et par folk, der nylig var bleven gift. De ernærede sig ved at gå på dagarbejde, og konen var endda kujfrugtsommelig. En dag, de gik og hostede, kom hun i barnsnød. Så siger manden, da hun klagede sig: Du må misset da blive ved til vi kommer til ende med dether skår, Maren. Kris'iun Høj, Elbæk.
Furboerne klippede ikke deres hår, del hængte ned ad ryggen på dem. De kom tit til Aggersund i mine drengeår og var inde hos mine forældre. Min fader sagde til én af dem : Hvorfor klipper du ikke dit hår af? Hnn svarede: Tror du, Kræjsten, Vorherre bar ladet os få hår, for det vi skulde klippe det af. De var så gode til at synge, og når de medede...
