Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En mand vilde sulte sine folk. En dag, de spiste meldmad, stod kan med brodkagen forved sig og brodkniven i den ene hånd og delte ud og skar af. Da drengen havde ædt den første meldmad, ser manden hen til ham, idet ban sætter kniven til brødet, og siger: Vil du have et stykke til? Han svarer helt stille: Ja tak. Da siger manden, idet han lægger...
En karl i Ådum var ude at grave torv. Så kommer hans husbond ud til ham og siger: Du skulde grave dem noget mere på ét sted, de ligger sådan spredt over æ hele hede. Dertil svarer karlen : A, a graver dem, ligesom Grete lægger æ ost på æ meldmad, ét stykke her og ét stykke der. Agent P. Birch, Esbjærg.
Det er tegn til skidenkod, siger man, nar katten slikker sig i enden.
De lever godt, de folk i Forballum. Der var en gang en Jyllandskarl, der sagde, at hvis han var konge, vilde han altid kjøre på et læs bo og æde pandekager. Men hvis ban ikke blev det, sagde han, vilde han være hest i Lringlum eller karl i Forhallum. 959 og 00. Kr. Knudsen, Hedegård, A. Olrik.
Degnen i Tisse sad og spiste til middag tillige med hans karl. Så tog han blot nogle skefulde, lagde skeen og sagde: Gid nu hvert fattigt barn var lige så mæt, som jeg er, så gik ingen sulten fra bordet. Dertil siger karlen: Ja, De kan gå ind i Deres spisekammer og spise, så tit De vil, men a skal stå her ude i laden fra morgen til aften, og der er...
Mens jeg tjente i Lille-Vium i Ulfborg, havde de en karl, der absolut vilde have en meldmad hver aften, efter at han havde fået hans nætter, der bestod af grød; aldrig så snart han var færdig med dem, tog han et stykke brød og søb mælk til. Konen var meget gjerrig og kunde ikke lide dot. Så sagde hun: Ja, du véd nok af at sige, te pindløs grød kommer...
Når i et selskab fire kommer til at sige farvel med hænderne over kors, er en af dem hemmelig forlovet. M. Mull.
Et sted her i . . . . var de ved at bygge og havde håndværksfolk. Så stod et vindue åbent, og hønsene fløj ind af det, just som fadene med vælling stod på bordet til middagsmad. En af dem lod en klat falde i det øverste fad. Så råbte datteren: Å, moer, hønsene har skidt i vællingen. - Ti stille, rør om, ror om! Mesteren ha7de stået uden for og hørt...
Knkelte steder bruger de endnu, når der bages, at trille lidt kagedej ud til vrakker til børnene. Den ene ude af tiimliugeii laves som en snølle og skal forestille halen, den anden lægges op som et næh. og det hele forestiller jo en and. Så siger moderen: Ja, du skal nok fa en vrak i dag Grindsted.
Her fik vi om morgenen sort ollebrød med et stykke ost til, eller hvis vi havde fisk, så en skalle eller en halv spegesild. Sildene blev i læssevis hentede fra Nibe, og Skallerne kjørtes her op i hele læs fra Randers fjord, og af dem solgtes en stor spandfuld for en mark. Navnlig om vinteren fik vi kål hver dag til undenowr. Den blev kogt én gang om ugen...
da.etk.JAT_03_0_00212
Man må ikke synge, medens brødet er i ovnen, så falder det fra. Velstrup, Haderslev amt. F. L. Gr.
Erik i Bunken skulde have en ovn lavet. De havde en kliner til den, men den sidste dag, da han var inde at få lians meldmad, og ovnen var omtrent færdig, så kommer konen ind og siger: A, nu er ovnen faldt. Dertil svarer Erik: Hm, det kan sågu heller ikke stå i alle dage. Derover blev klineren fornærmet og rejste uden at få dagløn eller nogen ting og...
En mand kom kjorende til Horsens med et læs torv. Så kommer der en kjøbmand ud til ham på gaden og spørger om, hvad han vil have for dem. Ja, siger bondemanden, dersom De vil give mig til frokost alt hvad a kan spise, så får De at have dem. Kjøbmanden slog til, og så kom manden ind og fik sig en rigtig god frokost. Nogle dage efter blev der i byen...
Der skal have været en karl henne i Rostrup ved Marslev, han var så stærk. En gang han var ude at pløje, boldt han ved en skov og bedede til meldmad. Da blev hestene sky, og så vidste han, at tommen var ikke stank, derfor tog han i hammelen. Men hestene havde allerede så stærk fart på, at hammelen blev reven midt over, og hestene løb alligevel. Samme...
I gammel tid havde bønderne kun dårligt redskabstøj og måtte hjælpe sig. som de bedst kunde. Hvis vognhjulcne havde beslag, var det kun med lose stumper af skinner. I en gård i Koldt var de ved at kjøre korn ind om køsteD. Så brækkede en fælg i det ene hjul. Ja<-, siger manden til høstfolk ^ne, nu er det snart meldmadsdag, nu kan I gå ind og spise...
I egnen her omkring bryggede bonderne hvert ar'om fastelavnen en tonde gammel-øl. Når did var gjæret, blev det fyldt i en tonde, og denne blev si indmuret til høslæt. I høslæt og høst fik høstfolkene hver en skål gammeløl til meldmaden. Adslev. Mikkel Sørensen.
Forhen var kun tre måltider om dagen hele vinteren igjennem det almindelige, og man fortæller, at husmoderen svarede den, der om vinteren begjærede meldmad: Ja, bi, til du kan skaffe mig et byldeblad så stort som et museore, d. v. s. til ben i foråret. M. G. Krag.
Yildgjæssene kommer med vor meldmad og tager vore lys, mon de rejser igjen med moldmaderne og giver os lysene. Karen Marie Rasmussen.
Storken kommer med se meldmad om æ hals. (Foruiiddagsineldmaden, som mange ikke får før april). P. K. M.
