Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det er store steder der ovre i Hover (o: Højer), og de har gjærne to karle. Nu er det en dag, de er ved at slagte på en gård der ovre, og andenkarlen det var sådan en avnspont (o: pudsmager), han skjær et lille stykke tarm af på et kvarter, og det binder han for den ene ende af og fylder så den stump tarm med blod, og dernæst binder han for det med en...
Gamle pastor Dresler i Flintinge vilde hilde alle folk ind, at han var klog. Han lod tit karlen kjøre ud for sig og sagde til ham, at de skulde ud at mane spogelser, og så havde ban kjole og krave på. Når folk kom til ham og sagde: Der er spogelser der og der, så sagde han: Ja, så skal jeg komme og mane det ned, og så kjorte han ud og gjorde det i...
Der boede en mand i Forballum, som hed Karl, han var noget indskrænket, men ellers meget pudsig. En dag kommer æ badskjær ind til ham, det var en gammel belæst mand. Så siger æ badskjær: Lad mig nu høre, kan du stave til klem i dag, Karl? Ja, de var min sæl it gåt, æ kund it de. k l m de ser sku klem. Der vantes en lille vokal, Karl. Æ...
Der var en kroerdatter, der døde. Så fik de fat i en sypige, der skulde hjælpe den afdødes søster at sy ligtøjct, det var nu skikken den gang. De sidder altså ved bordet og syer, og så falder det sypigen for munden: Tor du sidde ene her inde? For liget lå på strå i den samme stue. Ja, det turde hun godt, og så går sypigen ud, men datteren sidder og...
I Balsby i Hurup boede en mand, der var grumme overtroisk. Han flyttede ét sted fra og et andet sted til, og overalt var der spøgelser. Her i Balsby var den Slemme på færde. Så fik de bud efter Hove degn, og han kom. Da han tæt ved gården på marken traf en sort vædder, tænkte han: Her har vi karlen. Så tog han den med, lukkede den ind i laden og bandt...
Niels Kusk i Feldborg havde en tyr. Så skulde de en dag til at have en ko sprungen, men den vilde ikke godt stå. Hans kone, Ane Katrine, skulde holde den, men det kunde hun ikke. Tag du nu ved tyren, siger han, så holder a koen. Nej, det turde hun ikke. Ja, så beholdt han den, og de fik koen stilt an, så tyren kom da til at springe op på den. Han...
Der boede en mand her tæt ved, som hed Jens Bonde, han skulde forestille at være noget klog. En snedker her i byen skulde have barn i kirken, og så gik han hen og hyret faddere til om søndagen, men om fredag aften, da han havde det besørget, så rendte han væk, og de ledte i grave og fårehuse og rundt om hele lwVerdag og løverdag nat og søndag, men der...
Den gang landevejen mellem Århus og Kanders blev anlagt, arbejdede nogle Tyskere nede ved làdgærg bro. Der var også nogle husmænd fra Lisbjerg, som vilde have arbejde der, men de kunde ikke være der for Tvskerne, de odelagde dem med arbejde, uår de havde været der en dags tid. så de hverken kunde sty eller stå. Det hører sa Per Smed, og han tænker ved...
En gammel rakker ovre på Tyholm kom til Hindsels og skulde tage skindet af en hund. Nu var der en masse ister i den, og han sorger jo for at få fedtet taget af den, for det vil rakkerne altid gjærne have. Da han så er færdig, kommer han ind og skal have en meldmad og nogle drammer. Da kommer madammen på gården ind og spørger efter, hvor fedtet blev af,...
Til vinterfornøjeiserne her på Helnæs hørte sælhundefangst og skruttehugning, samt ålestangning. Alle tre idrætter dreves på is. Man søgte efter sælhundenes åndehuller, og når den kom frem, så stak man den med en harpun, hvortil der var fæstet en lang line. Nu er sælhundenes antal aftaget, og kun er. enkelt af de nulevende gamle har været med til en...
En af rakkerne hed Kræ Nejtling, han var fra Lomborg eller Fabjærg fattigvæsen. Hver juleaften gik han ned til den bæk, der løber vesten om Lomborg præstegård, og badede sig der. En anden rakker hed Jens Trilling; han kunde bisse. Det vilde folk altid gjærne have ham til, og når han kom til nogen, havde de sådant sjov med ham for at få ham til det. Så...
Rakkerne vilde gjærne fange kattene og stege dem, for de kaldte dem husharer. Når en rakker blev for gammel til at folge med de andre, grov de et hul i jorden og put ham derned, gav ham en meldmad i hånden og dandsede så runden om hullet, idet de sagde: Hils fader Abraham fra mig-. Lange-Grete hørte med til det parti. Jens Kristian Svin og Abelone...
I sognene her omkring var der forhen bryllup tre dage i træk: Fredag, loverdag og søndag, og folkene var i kirke alle tre dage. Om søndagen kom blot naboerne og bestillingsfolkene og spiste deres meldmad, og så dandsede de noget ovenpå. Ved et bryllup, da folkene var i kirke andendagen, altså om løverdagen, faldt spillemændene i søvn under præstens tale,...
Der er Battet et risgjærde randt om midsonnnerstnBet, og dette sted kaidos gadekårøen. lVt bliver gjort i stand til liver midsonimersafton. Det var drengene, der lavede det, og som dreng var jeg altid med. Vi mødto så hver med en ottekantet I ur I af pil eller el, eller hvad vi kunde få, og så nogle pilokjæppo, som barken var tagel af. Dem, der var noget...
I Arre havde de konegilde tre eller fem dage efter barselfærden. En gang kom konerne til en karl ude på marken, og så vilde de forst tage hans meldmad fra ham, men da én foreslog at trække hans bukser af, blev dette også gjort. Lærer J. Jensen, Billund.
Her har de holdt pintsegilde, og der uddeltes ved den af brug ved krigen 184S-50. B. H. Schak. Lavst Jensen, Udtoft. kogte æg. Erik Peder Jensen, Ure kjær. lejlighed pintsekjærester. Det er altså det samme, som anien steds kaldes gadelam. Madmoderen gav pigen en god meldmad med til gildet med det fedeste rullepølse på, og den melámad skulde hun have at...
Manden på Rønnovskolm i Vrejlev kom ned til karlene, der tarsk i laden, og spurgte: Hvormange lofulde har I torsken i dag. De svarede: Når vi har torsken 11 til denher, så har vi torsken 12. Men han var tunghør, og så mente han, de sagde 1 til denher. Han sagde da: I er dygtige folk, I er kjønne folk, I skal ha' brændevin til jer meldmad i aften....
En præstekone var meget knap ved sine folk, men det kunde præsten ikke lide. Han havde så ofte sagt til hende, at hun skulde give dem tilstrækkelig føde, men det hjalp ikke. Så var det en gang, som de sad og spiste deres meldmad, at præsten kom ud til dem, og da sad avlskarlen og så så vist på sit brød. Hvad er der i vejen? sagde præsten. Mine øjne er...
da.etk.JAT_03_0_01843
En hierdreng i Vesierbæk var bleven så sorgen over, at hans syn var bleven for ringe lige med ét, og han kunde ikke forstå, hvordan han var bleven så kortsynet, Om morgenen kunde han ikke se grynene i vællingen. Men så op på formiddagen blev han glad igjen der ude på marken, for da var han bleven så grantsynet, te ban kunde se Vesterbæk by gjennem hans...
En mand siger til hans tjenestedreng, da de var ved at æde deres meldmad: Vil du have mere ost, dreng? Ja, tak, siger han. Kan du ikke sige nej så højt, en kan høre det, og så lagde han osten væk. H. Ring, Struer.
da.etk.JAT_03_0_01841
