Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gårdmand i Brundby, Hans Mortensen, var i Kjøbenhavn 1878 at se udstillingen. Han lod hans kjæp stå udenfor, men så gik han ud igjen nogen tid efter for at se efter, om nogen havde taget den. Men så kunde han ikke komme ind igjen uden at løse ny billet, og dot vilde han ikke. Så gik han lidt ned ad gaden og gik og så efter et hus, der var under...
Da Mariager kloster blev reven ned 1788, arbejdede min fader der som murer. En hel del kister blev så taget ud af begravelserne og skulde jordes i kuler på kirkegården. Indtil disse blev færdige, stod kisterne i stabler i våbenhuset. Der var også en kiste, som aldrig kunde være lukket natten over, låget var altid afe om morgenen. Det var en abbedisse i...
Degnen i Karup, der var der omkring ved 1824, havde 4 embeder. Han var skolelærer, kirkesanger, sognefoged og lægdsmand, og sa havde han endda ikke skrivematerialier i huset og kunde slet ikke skrive for sig, blot kradse sit navn op og så en lille smule mere. Han var så fnattet, at det var forskrækkelig. J. P. Åbo, Engesvang.
da.etk.JAH_06_0_00074
A var smed og dyrlæge i Skivholme i 28 år. Min løn var 1 skp. bygsæde ">g 1 skp. havresæde af hver mand og så 2 skp. ren rug af hver, og desuden havde a et lille engskifte, hvorpå der avledes to læs hø og så græsning til to køer, nemlig to skp. grønland af hver mand. Endelig fik a jo gjærne kosten, hvor a smedede for dem. De skulde selv lægge alle...
Som bysmed i Søften fik a følgende løn: 3 havrekjærve og 3 bygkjærve af hver tønde hartkorn, ligeledes 1 fdk. rug og 1 fdk. byg af en tønde hartkorn, og endelig græsning til en ko. Var de godt fornøjede med mig, gav de godt mål, og der var de gårui, Jivor a fik indtil 3 skp. korn. Mere var der ikke i fast løn: men så fik a 3 daler for en ny vogn at...
På den vestlige fløj af borggården til Ulsund i Nes står bogstaverne P. H. der betyder Peder Harpøt, og på den østlige står A. T., der betyder Ane Tange. Det viser altså, at den nuværende borggård er bygget af Peder Harpøt. Da Svenskerne var her, brændte de garden af. *) Og som de sagde læ noget i med den anden kone. Familien boede så i den østre fløj af...
Klosterlund hed tidligere Hølund. Det navn fik gården på en underlig måde. En vis Friedenreich, der ejede Vinderslevgård med gods, solgte garden, men beholdt Kragelund sogn. I byen er der en dam ved degneboligen, som kaldes Klosterdam. Hvoraf den har sit navn, vides ikke. Der besluttede han ved den dam at bygge en lille herregård, og han førte en stor...
Fru Poulsen havde tre herregårde: Refstrup og Estrup og Sønderskov. De to lå ude ved Kongeåen i Malt herred, tror a. Hun boede på Refstrup. og der havde hun hovfolk. Så var hun kommen i tanker om, at hun vilde bygge sig et stort stuehus, og det blev bygget 1741, som står på det endnu. Hun akkorderer da med en murer, som skulde sætte det op, og han skulde...
I en Gård i Assit, hvor jeg har været i Besøg, fandtes en Mur. der blev nedbrudt, fordi den var skrøbelig. Det er nu en 5 År siden, jeg var der. Der fandtes da et Dødninghoved indmuret i den gamle Mur. Der blev så opsat en ny Mur, men Hovedet blev ikke igjen indmuret. Nu blev der sådan en Uro i Huset, at Folk ikke kunde være der, og det blev ved, indtil...
De kongelige havde været i Odense og vilde rejse til Nyborg. Så var der Vogne fra Hindsholmen tilsagt at kjøre med Materialier fra Hoffet, og en Ordonnants skulde ledsage Transporten. Så var der to Vogne fra Hindsholmen, der kjørte ind under Åsum Bro, og mens det øvrige Følge kjørte over Broen, holdt de underneden den, og Ordonnantsen lagde ikke Mærke...
da.etk.DSnr_04_0_00936
Syd for Dal ligger tre Gårde, der kaldes Findelstrup. Ved den nordlige Gård findes ud imod Kjærdraget en Plads, der endnu kaldes Gårdspladsen, og der har man forhen oppløjet en Mængde Murstensbrokker og Tagsten m. m. Der fortælles, at ved den Gårds Nedbrydelse, som her har ligget, skal Materialierne af den være brugte til at opbygge Dal Kirke. Ved en...
Løjt Kirke skulde først have været bygget i Elbjærg Løkke, der ligger til venstre, når man østfra er kommen forbi Smedebjærget, og til Dels begrændses af Barsmark Kirkevej og Kraps Forte. Smedebjærg kaldtes forhen Elbjærg, og det nuværende Navn hidrører fra en Smed, som boede der. Men de Materialier, som blev førte til Pladsen om Dagen, flyttedes om...
Kirken på Fejø ligger afsides, omtrent lige fjernt fra Østerby og Vesterby og tæt ude ved Sydøstkysten. Den var først bygget for de tre Øer Fejø, Femø og Askø, og altså bygget på et Sted, hvor der var en bekvem Anløbsplads for Både. Der siges, at da Kirken skulde bygges, vilde man lægge den så afsides, fordi man var bange for Spøgelser fra Kirkegården....
Elling Kirke ligger i en Udkant af Sognet og imellem tre Herregårde, der har alle tre lige nær til den. Da Kirken skulde bygges, havde de tre Herremænd den afgj ørende Stemme med Hensyn til, hvor den skulde ligge, men kunde ikke blive enige om det, og så blev der gjort den Aftale, at de hver især en bestemt Aften skulde slippe en Vædder løs, og hvor de...
Herborg og Fjelstervang Kirker blev nedrevne på én Gang. og af Materialierne blev den nuværende Sognekirke Vorgod opbygget. Så skulde det da »vorde godt«, når de to Kirker blev til én. Jeg har som Barn leget på den gamle Kirkeplads i Fjelstervang, og der var endnu enkelte Forhøjninger i Jordsmonnet, der mindede om Gravsteder. Min Fader fortæller, at i...
Hørup Kirke på Als ligger nu en halv Times Vej fra Præstegården, men da den skulde bygges, var det Bestemmelsen, at den skulde ligge lige ved Præstegården. Men alt det, de havde begyndt at kjøre sammen af Sten og Træ, det blev om Natten flyttet op på den Plads, hvor Kirken nu står. De flyttede dot til hage, men det var lige nær. Sådan gjentog det sig...
Sottrup Kirke skulde have været bygget på Abildgårdsbjærg omtrent midt i Sognet, nordøst for, hvor den nu ligger. Men hvad der blev kjørt til om Dagen, blev flyttet om Natten til den nuværende Plads, og den blev da bygget der. Der fortælles, at Grunden til denne Flytning af Materialierne skulde være, at en ung Pige var bleven myrdet på den Plads, hvor...
da.etk.DSnr_03_0_00418
Der har været endnu en Kirke her i Sognet, nemlig Røø (Røde) Kirke, som den almindelig kaldes. Den er vist bleven ødelagt i Svenskekrigen. Efter Sagnet skal Materialierne af den være bleven benyttet til Grene Kirkes Bygning og flyttet over Åen på Is. Ved den Lejlighed skal en Del Sten være tabte i Åen, og de ligger endnu i nuværende Kristoffer...
I Beder lå en Tiendelade bag ved Kirkegården på den nordre Side, altså ad Saldrup til. Den var bygget af Kampesten, og den skulde så rives ned, for Materialierne af den skulde anvendes til Vilhelmsborgs Bygning, og der blev Folk fra Gården sendt derned for at splitte den ad, men Murene var så faste, at to Arbejdere og Stenmurere arbejdede en hel Dag for...
Ejeren af Stubbergård brød Trandum Kirke ned og førte alle Materialierne derfra og hen til sin Gård, for at bruge dem til at bygge Gården op for. Så vilde han også have Kirkeklokken fra Trandum ført hjem til Gården. Den skulde så sejles over Søen og blev så kjørt ned til Vandet og ført over i en Båd, men Båden kæntrede, og Klokken faldt i Vandet. Der...
da.etk.DSnr_03_0_00279
