Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Niels Rasmussen Hjerrild er født den 21. marts 1846 i Udstrup, Ut sogn ved Horsens. Faderen hed Rasmus Nielsen Hjerrild, og moderen Ane Marie Hansdatter. Bedstefaderen var den bekjendte Niels Hjerrild i Tyrsted, der havde 21 levende børn med 2 koner og deriblandt 12 søuner. Han var en mester til at fortælle, og fra ham og faderen har Niels R. Hjerrild...
Peder Kvist Svane er født den 24. marts 1823 i Hornum skole, hvor hans fader, Jens Kristian Svane, var lærer. Han blev som mand bosat i en gård tæt ved og har altid boet der i byen. Nu for 4 år siden afhændede han gården og kjøbte det lille hus i byen med have til, som Marie Vind tidligere havde boet i. Det var 1853, han blev bosiddende, og han har gjort...
da.etk.JAT_06_0_00928
Mikkel Hansen er fodt den 20. marts 1841 på Lille-Tåning mark i samme sted. hvor han nu boer. Efter flere års tjeneste omkring på egnen, der iblandt 8 år på Tammestrup, nedsatte han sig som væver efter at have lært i Tebstrup, og har nu boet her i 16 år. Han kaldes almindelig Mikkel Væver.
Ane Dorotea Jensdatter er født den 26. marts 1821 i Grætrup, Torum sogn i Salling. Hendes forældre flyttede til Havbjærg i Tise, da hun var en tøs på en 10, 11 år, og der opsøgte jeg hende. Hendes mand, der til daglig brug kaldtes Iver Skade, et navn, som han dog ikke kunde lide. er dod for en 3 år siden, men da jeg var der, var han endnu levende, og var...
Christen Brogger er fodt den 5. marts 1817 i Valsted, Sebber sogn. Efter at være dimitteret fra seminariet 1841 blev han først huslærer 1 år på Abildgård i Grarup, derefter hjælpelærer i Bejstrup, Han herred i 2 år, så 1 år lærer i Atrup, Torslev, derefter lærer i Brorstrup 1845 og siden 1852 i Ravnkilde. Nu er det 10 år siden han tog sin afsked, og han...
da.etk.JAT_06_0_00910
Anders Kristian Kielsen Sovstrup er født i SonderHovstrup, Tårs, den 15. marts 1828. Han har altid opholdt sig på den egn, undtagen i krigens tid, da han var soldat. I 7 år har han tjent i Ugilt, og har siden været bosiddende i Tårs. Han er meget nævenyttig, er både tømrer, maler, glarmester og drejer. En stor del af sine historier har han lært af sin...
Niels Frederiksen Skov er født i Vådde by, Ikast sogn, den 13. marts 1820. Hans fader var fra Ile ved Horsens, men kom i tjeneste hos herredsfogden Moller på Højris og kjøbte så stedet i Vådde. hvor Niels er født. Denne fik forst en parsel af fædrene-ejendommen, men handlede den bort og kjøbte si Mosegård i Gullrstrup. Der boede ban, da jeg lærte ham at...
Lavst Nielsen (almindelig kaldet Lavst Klem) er født den 5. marts 1807 i Gliddikus i Møborg, Han blev gift med Karen Marie Christensdatter i Over-Klem i Ulfborg, der var enke efter Jens Villadsen Risum. Med hende havde han ingen børn, men der var forud 6, som ban altså blev stiffader til. Des værre fik han en svær benskade, så han blev krobling, og såret...
Johanne Kirstine Pederdatter er en dygtig visesangerske og har lært nogle af viserne af sin moder Maren Pedersdatter Lysdal i Vihlbjærg. Hun kunde digte, og det kan Johanne også. Faderen hed Peder Pedersen Hallundbæk. Johanne er født den 7. marts 1821 i Nygård, ørre sogn. Efter at have tjent en tid ved sin morbroder i Simmelkjær, blev hun gift med Niels...
Søstrene Else Pedersdntter, der er fodt den 4. marts 1847, og Ane Dorothea Pedersdatter, født den 29. december 18:51!. er begge på Lundø. Deres fader hed Peder Pedersen og moder Mette Kirstine Jensdatter, som begge var fra øen. Demo- sidste var god til at fortælle, og fra hende har de deres meddelelser og sagn.
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
Anno 1672 d. 26. febr. døde Anders Christensen i Revn, begravet den 2. marts, skal give mig 9 mark. Ras Mogensen lovet mig min bataling. Betald med en blakkot kviekalv for 1 rigs daler. Vejlby og Homå kirkebog 164582.
Anno 1769 på den tredje juledag var det så stor en snefog, så at de gamle, som levede den tid, ej kunde huske eller mindes sådan et snefog, ej heller havde været hidtil dato 1801. 1792 imellem den 10. og 11. december om natten var det en forskrækkelig storm af et vestlig vejr. Da faldt der i Gram skov 725 træer. Det gjorde og stor skade på huse og...
da.etk.JAT_05_0_00466
Vinteren 1799 var så vel her som anden steds i Danmark en stræng snevinter. En gi. mand, født i Kolby 1787. beretter, at snestormen begyndte i marts 1799 og varede i 13 dage. Da den holdt op, var mange hose i Kolby helt tilføgne, og beboerne kunde kun se dagslyset gjennem skorstenspiben, og kunde ikke komme ud, før de blev udgravede af naboer og venner....
Før den 22de februar måtte gåsen ikke blive drækket. Den kone, som gjorde vejr den dag, hun satte pek ved gassien, for før den dag havde den ingen pek og kunde ikke drække. Med den kone havde de megen spøg om det. Her i byen begyndte de ved en gård, do kaldte Bys-ende, den ligger midt i byen ved vestre side. Så gik det nord på, og der efter sprang det...
I februar og marts bruger Samsingerne endnu at gjøre vejr. Hver gårdmand har en dag i februar, og hans kone har den samme dato i marts at gjøre vejr i. Vedkommende bliver da af venner og naboer trakterede med gode sager for at kunne være i godt humor og gjøre godt vejr. Denne skik skal være fra gammel tid, da Samsingerne var fiskere og ved denne årstid...
I Gassum gjorde de også vejr. Det begyndte ved den sydlige del af den byvej, der går fra Dyrby ad Asferg og midt i byen skjærer landevejen. Den østligste af disse sydlige gårde var altså den første, og den østligste nord for nævnte vej var den sidste, idet man her som alle stoder gik solret om. Heltoges både gårdmænd og husmænd med hinanden, eftersom...
1ste februar begyndte konerne her i Spentrup at have vejr. Det begyndte på præstekonen, og så kom degnekonen, der efter gik det vester ned og oster op. Gårdmænd og husmænd gik med hinanden, for her har aldrig været noget egentligt skjel mellem gårdmænd og husmænd. Markedsløverdag, der holdes i Randers først i februar, var der krammarked, og så kom der i...
Nærmer viben sig husene i marts og april, bliver det et ufrugtbart år. M. Rosenkjær.
