Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Stensbjærgharen lever endnu i frisk minde som en skjælmsk elskerinde, dergjærne om natten vil lede mandfolk vild og om mulig til sit sovekammer. Krudt og bly agter den ikke, og glubende jagthunde leder den på galt spor ved »at gjøre dem et stykke.« V. Boye.
Henrik Smidt var en broder til Cyprianus. Han var en dygtig doktor, og så var en dronning i barnsnød, meu hun vilde ingen mandfolk have til at forløse hende. Så trak han i kvindeklæder og kom ind og forløste hende. Men de fattede mistanke, da de spiste ved taflet. De vilde dog ikke lade ham syne, men han skulde narres på den måde, at de lod et guldæble...
På Fontinkammeret på Gi.-Estrup kunde ingen være om natten. Det skete en gang, at et menneske kom til at ligge der om natten, og han så to mandfolk komme og tænde lys, tage hver sin stol og sætte sig ved bordet, hvor de rangerede i nogle papirer. Da de atter havde slukt lyset, gik de igjen. Så turde han ikke være der længere og fortalte næste morgen,...
Jeg har tjent i Hebo, og der var en åben port, men ingen portdøre for. De har prøvet at have en port der, men ved midnatstid går den op, og i den senere tid har de ingen haft. Der er tre porte foruden på gården, og de er lukkede. Ved midnatstid kommer der en hel del både mandfolk og kvindfolk, jeg så det selv en aften, da jeg kom gående hjem, det var en...
To brødre på Barritskov vilde have samme fruentimmer, og så slog den ene den anden ihjel i ét af værelserne. Derfra stammer blodpletten. En herre kom dertil og vilde sove der om natten. Han satte noget for døren og vilde ikke sove. Der kom så tre ind, og det ene mandfolk stak det andet ihjel. Da rejser herren sig op og siger: "Da var det et nederdrægtig...
En kone her i byen har fortalt mig, at hendes moster, fodt i Kykjøhing p. Af., kom til verden med en tydelig rød hanekam i panden. Da hun var et år gammel, fik hun råd for den. Hun skulde føres til tre lig af mandfolk, det ene efter det andet, og ligets lægefinger nogle siger, det er Guldbrand, a/idre at det er Slikkepot måtte føres over kammen. Den...
Et mandfolk, som har bidt hovedet (låret) af en frø, kan ved at ånde i munden på et pigebarn helbrede det for trøske. C. Schade.
Har nogen ligtorne eller sligt, da skal, hvis det er et kvindfolk, dette gå barfodet ind til liget af et mandfolk (og omvendt) og tage den dødes hånd og stryge tre gange hen over skaden og sige: »Du er død, og nu er min ligtorn også død.« A. L.
Mandfolk helbredede sig for værk i lemmerne ved at gnide dem med horsefedt, men kvindfolk måtte bruge hestefedt. F. D.
Mod bylder har man det råd at bære en muskat, man er bleven given, på sit legeme, indtil den umærket tabes. Har et mandfolk bylden, skal det være en hun muskat, er det en kvinde, da en han muskat. P. K. Madsen.
I den sorte pest døde så mange, at der blev kun ét mandfolk levende i Randbøl og ét fruentimmer i Vorbasse sogn. De gik længe hver for sig og kunde næsten ikke holde livet. En dag vilde han i Randbøl til at prøve på at ringe med kirkeklokken. Da han havde ringet noget, begyndte der en anden klokke at lade sig høre, og da han skulde nu lyde til, da var...
Den gang der var pest, døde folk så tykt som sand. Der var kun ét kvindemenneske tilbage, og da hun nu var så sorgen og så lang over tiden, gik hun op at ringe med en kirkeklokke. Det blev besvaret med en anden kirkeklokke så langt så langt derfra, og det var et mandfolk, der ringede den. De to kom sammen, og de yngledeså stærkt, at der blevmennesker...
da.etk.DS_04_0_01763
Efter pestens tid var der ikke uden ét eneste kvindemenneske i Gjerlev by, og hun blev kjendt med et mandfolk langt vester fra, der ude fra Gassum eller Hvedsten. Da han skulde komme, var hun ved at feje spindelvæv ned, og så var pesten lige godt i huset endnu, og den greb hende straks, og hun lå død, da han kom. Det var mærkeligt nok, at hun skulde af...
I stederne Gajhede i Ràbjærg og Storekarre i Skagens landsogn skal det til visse tider ikke være rigtig sikkert. Der for tælles, at det fornemmelig spøger i storstuerne, og at der ofte brænder lys ved disse steder. Det skal især have været i ondt vejr, idet folk såvel i Gajhedes som i Storekarres storstuer tydelig har hørt en grumme slæben og tumlen,...
Der har gået en vej her fra Linderumsgård vesten om Mølskov. Manden, der har bygget de 5 vestre gulve af laden her, har opført dem af skibstømmer. Han havde strandretten på Asdal, og derfra skal han have fået tømmeret, som var ene vrag, og ført det her til ad den vej. Han havde også en gang taget noget vin ved stranden, og det skal han have fjælet ved...
Der kom en mand og en kone til Norup og kjøbte et lille sted. Manden var sådan en lille bitte én, en lille pilsi, og derfor kaldte de ham æ Pilsiskrædder. Konen snakkede fornemt, og folk mente jo, de var nogle flygtninger af fornem stand. Manden var den første der på egnen, som gik med de bukser, der var til at knappe forpå. Han var godt lært, og dersom...
Der er en gård i Rindum, der hedder Brændtoft. Så var det en vintermorgen sidst i forrige århundrede, at pigorne kommer ud at malke, og karlene at moge, og da er der deu nat falden sådan en masse sne. Som karlene så kommer ud med den forste kårfuld mog på møddingen, da rejser der sig to aldeles nogne mennesker op af staldmoddingen og lober deres vej. Der...
Sofie Amalie Lindenoiv var en datterdatter af Kristian IV. og blev gift med friherre Klavs Då til Dåsholm, som blev ombygget og efter hende fik navnet Lindenborg. Dette ægteskab blev ikke lykkeligt, ti fruen var af en meget slet og udsvævende karakter, og hun lagde sig efter fremmede mandfolk, navnlig en kapellan i Blendstrup, og Klavs Då var måske i...
Knud Gyldenstjerne søgte hans kirkegang i Trandum. Men han tykte, det var så langt, og søgte så om tilladelse til at få kirken reven ned. Hans mening var, at han kunde få kirken bygget i gården. Det blev dog ikke tilladt, men så anførte han, at der var kun 7 kjællingspring til kirken, og da blev det bevilget. Han byggede nu kirkehuset i borggården, og nu...
Da Bornholm var bleven afstået til Svenskerne 1658, blev der lagt svensk besætning på øen. De var bleven enige om i al stilhed at slagte deres svin sådan kaldte de Svenskerne. Når kirkeklokkerne en eftermiddag ringede, var det signalet til at drikke Svenskerne fulde, og så siden slå dem ihjel. På en gård i Åker sogn var der en gammel kone, som skej 8...
