Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
134 datasets found
Danish Keywords: mandfolk
Når piger er et elier andet sted henne for i hemmelighed at føde deres uægte børn, siger man: De er henne at lægge sig af. Vi har ikke et karleben i gården : der er ingen mandfolk hjemme. A skal ud å nowes æ vend: ud at pisse. Grejs.
da.etk.JAT_06_0_01306
Karen Marie Hansdatter er født i Roost i Sønderjylland den 28de januar 1817. Hun blev gift med Peder Mathisen Eossen, og han døde 1887. Først var de hos moderen i Roost, siden sad de til leje, dels i Branderup og dels i Rurup, indtil de kjøbte stedet, hvor hun endnu bor. Efter mandens død fik sønnen ejendommen, men han led af krampetilfælde, og efter at...
da.etk.JAT_06_0_01288
En fremmed karl kom til at tjene i en vis landsby, og en søndag, da de andre unge folk dandsede ude på gaden, sad han for sig selv oppe på et stendige og så på det og sad og slog takt med hans træsko. Lige med ét' løb de til alle sider, både karle og piger. Han spurgte dem ad, hvad do lob for, og så sagde de, det var for det heksemesteren kom. Da ser han...
Der var en mand i Velling, der hed Morten, det var sådau en morsom mand. En gang var han kommen hen til en nabo, og konen sætter mad på bordet for ham og beder ham om at smide på Hun går så ud i kjokkenet, men kommer lidt efter ind igjen og siger: “Værsgod, nu skal du spise, Morten”. — “Tak”, siger han, “skal jeg også spise?” og dermed trækker han syv...
da.etk.JAT_06_0_01133
Niels Frederiksen Skov er født i Vådde by, Ikast sogn, den 13. marts 1820. Hans fader var fra Ile ved Horsens, men kom i tjeneste hos herredsfogden Moller på Højris og kjøbte så stedet i Vådde. hvor Niels er født. Denne fik forst en parsel af fædrene-ejendommen, men handlede den bort og kjøbte si Mosegård i Gullrstrup. Der boede ban, da jeg lærte ham at...
da.etk.JAT_06_0_00892
I et nonnekloster var der tre nonner, og i den forreste stue hængte deres portrætter, for at hvem der kom der, kunde se på billederne og påpege, hvem de vilde have i tale. Ingen af den slags folk må jo have med mandfolk at bestille. Så kom der en ung kavaler og pegte på et billede, og nonnen kom og faldt ham om halsen og kyssede ham. De andre spurgte...
da.etk.JAT_06_0_00827
Pastor Schmidt i Nagbøl holdt meget af at skjænke de folk en snaps, der kom ind til ham, og han havde et skab med flere hylder inde i sin stue, hvor der var en del flasker med drik af forskjellige farver. Når nu nogen kom ind og havde talt lidt med ham, gik han hen og lukkede skabet op, pogede på flaskerne og spurgte: Hvilken kulør skal det være?” Så fik...
da.etk.JAT_06_0_00514
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: “Han har fire snese dalere”, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Her i et lille hus i Mørup boede en skrædder tillige med sin kone. Han var lille af vækst og var i med de store, var mere end almindelig klog og kunde skrive dokumenter. Konen derimod var stor og sagde ingen ting, hvorimod han var snaksom, og ham lob munden stadig på. De kaldte ham til daglig brug Pilseskrædderen, men han hed ellers Liebenberg. Hvor de...
Der kom en karl til Brande kro og vilde have arbejde, og han fik også arbejde i nogle dage. Kromanden havde ham da så længe, te han tjente en femdalerseddel. Så gik han om til Kjeld Stampe, der sådan var kjøbmand i det små, og vilde have den seddel byttet. Det fik han også, men så blev han vaer, hvor Kjelds pengekasse var. Nu var han henne i nogle dage,...
da.etk.JAT_05_0_00443
Der var en gammel gårdmandskone i Skallerup, det var nu egentlig T. Kr. Kristensens bedstemoder, hun fik sig lavet nogle kroge ved bysmeden til at sy i hendes livstykke, og der hængte hun noget fetalli, som hun vilde have smuglet ind i Hjørring, og som egentlig skulde fortoldes. Det hang altså under skjørtet, og hun mente altså på den måde at kunne få...
da.etk.JAT_05_0_00410
Da præsten i Vestervig en søndag kom til Agger kirke for at holde gudstjeneste, mærkede han straks, at der var ot ualmindeligt liv i gaden, og i det samme kom en Aggerbo rendende ben til barn og råbte jublende: “Hun står godt . Da var der i det samme strandet et skib, og det vakte jo røre, så der var næsten ingen mandfolk i kirken den dag. Da tjenesten...
For det almindelige betleri ved lovbudet at 5 juli 1803 blev afskaffet, var der blandt den store flok stoddere, som strejfede landet rundt, mange mandfolk, som bar en blyplade på brystet. Det skulde nu være en stille vækker til goddædigheden, at de var højst elendige og nødtørftige mennesker, beladen med slag, ligfald eller faldende sot. At det...
da.etk.JAT_05_0_00269
I Yrenshd stenede de brændevinskarlene ud af byen. De blev modtaget af en hel del kvindfolk, men troen var da, at det var udklædte mandfolk. Der var ikke noget at gjore ved dem, og spejderne måtte skyndsomst tage flugten. lOø og 10*5. .lokum Kristensen, Sæsing.
Kunnerbassel er et gilde, som holdes otte dage efter at barnet er født. Fra forst var det for de kvinder, som hatværet til stede ved barnets fødsel, og mandfolk måtte ikke komme med. De fik kaffepuns og var vilde, gik rundt og gjorde spilopper. Manden i huset var de slemme ved, og de vilde tage mandfolkenes hatte. Nu er det et lille eftermiddagsgilde,...
Nu går en mandsperson med hvert fruentimmer, før gik alle fruentimmer forst, og mandfolkene fulgtes ad. Forgangspiger er de, som går foran brudeparret, nu efter 2 brudepiger, som går efter brud og brudgom. Derefter brugtes de til at bære mad ind. Lødderup. K. J. Lyngbys samling.
Når en dandser syvspring, står en i to lange rækker. Herre og dame, der står lige overfor hinanden, rækker hænderne E. T. Kristensen: Det jyske, almueliv. Tillægsb. IV. 7. url og overkors, tager fat og løber så rundt om hinanden. D stiller sig igjen i to rækker, hænderne i siden og balancerer. Så giver det første par stamp i jorden med højre fod....
Skaffertale, brugt i Hovlbjærg og omliggende byer. De kjære gjæster hver især, som her i dag forsamlet er ved dette bryllupsgilde, af brudehusets folk ved mig ærbødigst og ret hj ærteli g betakkes — for de vilde -først brudeparret følge frem til Herrens hus, og der for dem oprigtig bedet haver; dernæst, fordi de taget har til takke med, hvad man frembar...
da.etk.JAT_04_0_00191
Mandfolkene havde i gammel tid lange støvler og en solvbeslået kjæp. Et sted skulde bruden hjælpe brudgommen at trække af støvlerne, da de skulde til at i seng. Ternian, der var en af de her vindueskigere, som altid var til stede ved bryllupper, listede sig om til gjæstekamniervináuet og så, at hun trak dem af ham. Frands Mikkelsen, Mejlby.
ATed pintsefesten kjøbte de unge et højt, rankt bøgetræ med en smuk grøn krone, jo højere jo bedre. Dette blev opgravet og kjørt helt hjem til byen og plantet om natten uden Jfor det hus, hvor gildet skulde stå, ti majtræet knejsede højt over byen. Indtil den tid holdtes det hemmeligt. Om eftermiddagen forsamlede de unge sig af begge kjøn og dandsede...
da.etk.JAT_04_0_00052
10