Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
208 datasets found
Danish Keywords: malke
En slof eller skuukoor kaldes i Sefstrup: sk&terun ; fuer te næts å malk te stå?ds; en kuutskåj: et skud; knywsrøg, knywshøwt: knivsryg og skaft; tywekoll: tojrkølle (sønder ovre) her siges Peje, wæjster a (vester på) siges Pæ/e. Ellen Marie Kirstine Rasmussen, Ry.
da.etk.JAT_06_0_01299
Kristen Ebbesen er født den 6. maj 1826 i det samme sted i Egtved nord for kirken, hvor han endnu boer. Han har været ejer af stedet siden 1854 og været enkemand nu i 12 år. Han og en voksen søn har selv bestyret husvæsenet, kjærnet, lavet mad, malket o. s. v. Sønnen har i den senere tid været noget dårlig i hovedet, og da Kristen altså er ene om det...
da.etk.JAT_06_0_00931
Mølleren på Følle mølle han ejede en lille holm med græsning på, og så havde han en tolv, fjorten stude dor hver sommer. En gammel røgter, der hed Ole Rask, han skulde passe dem, og så havde han tilligemed en ko derovre, der skulde forsyne ham med mælk. Han havde en lille hytte at sidde i, og af og til sejlede han hjem til møllen efter fodevarer. En dag...
da.etk.JAT_06_0_00860
I Skjørring overskov boede en slem tyv, de kaldt Tyve-Ove. Han stjal folks får og gik ind og malkede folks køe om natten, og han brød også ind i folks overstuer og stjal. E gang gik han ind i en gård i Skjørring, hvor han træffer kone og en nabokone, som sidder og drikker kaffe. Konen giver ha en kop kaffe med og giver sig i snak med ham. Hun spørge...
da.etk.JAT_05_0_00224
Min forste mand fortalte, at han i sin ungdom havde tjent i Æst hos en gammel pebersvend, der hed Hans Ast, og ved ham havde de den skik, at alt hvad de spiste juleaften, brød og kage og tilmad, det levnede de en bid af og gjemte det til julemorgen. Så fik hver sit og spiste det, Min mand kjendte jo ikke den skik, og han spiste hans op, men det tykte de...
da.etk.JAT_04_0_00409
Forhen drev de køerne ned i engene om foråret, og så skulde der en hjorde rned hver mands køer. Når så køerne skulde af engene og op på marken hen ved Voldborg dag, skulde hjorderne have kogilde i marken. Der var nogle sandhuller, de gjorde det i. Her på marken var et sted, de kaldte rævegraven, der havde de festen her i Torsager, det var en grøn jævn...
da.etk.JAT_04_0_00089
I en af Lindgårdene, Skjød sogn, havde de ikke andre karmon i huset end en skjæppe, den vaskede de op i og malkede i, og de havde ikke anden selde end en sæk. Den stod bestandig med malet korn i, for de fik molgrød 21 gange om ugen. De havde stort svinehold, men hvor mange de havde, vidste de ikke selv, for svinene gik ude i skoven, og så havde folkene...
da.etk.JAT_03_0_00086
Der var en, der ejede Palstrup, som hed Sal\ette. Da han kom der, da var han så rig, at ban havde lige så meget guld og solv, som fire gode heste kunde trække. Men tilsidst blev han så fattig, at han kom til at gå omkring på sognet, lian borte til Lemwing sogn og gik omkring her. En aften silde kom han til en gård her oppe ved kirken. Konen sad og...
Når en ke malkes sen en torsdag morgen eller søndag morgen, vil den komme til tit kjælve ved dagen. Trækkes koen til tyr, efter at den er malket, får den en kviekalv, men trækkes den hen før, får den en tyrkalv. Sml. 1046. M. J. Skov, Ø.-Åbølling.
da.etk.JAT_01_0_01720
En mand i Tårs forlangte altid, at hans pige skulde “malke på skarn”, når hun malkede en ko første gang, efter at den havde kjælvet. Når hun havde sat sig ved den og skulde til at malke, skulde hun allerførst trække tre gange i det fra børen nedhængende skarn og ligesom malke i det, og derefter tog hun så fat i patterne. Det skulde skjærme koen for alt...
Når en pige forste gang malker en ko, efter at den har kjælvet, så tager hun en saks og malker nu imellem de udspilede grene. Lærer Jensen, Snave.
da.etk.JAT_01_0_01718
Der var kvægpest her i egnen, og kun én ko her i byen overlevede den. Da sygdommen brod ud, havde dem i Vestergård i Hvilsted en ko, der stod færdig til at kjælve. Nu var konen jo så ræd for at miste den, og så sagde hun: “A vil missel hellere have den inde i mit bryggers”. Den blev så sat derind, og nu stod den der i halvandet år. Alle de andre koer...
da.etk.JAT_01_0_01270
Da der Var kvægpest her i sognet, havde de tilsidst ikke uden én ko på Hantmelmose, og den gik los i marken hele sommeren, og fattigfolk gik og malkede den, hvem der vilde. Kroppen af de dode dyr blev smidt i Ingstrup so. I min drengetid gik a og fiskede mange ben op. Det var lige i mundingen af Tjenbæk. hvor den lober ud i soen. De var vel sejlede...
da.etk.JAT_01_0_01257
Går pigen ud og- malker med negledej på fingrene, bliver køernes patter fulde af vorter. Pibøl.
da.etk.JAT_01_0_01236
For at en ko ikke skal blive slem til at spjatte, Når den skal malkes, skal man. før den malkes forste gang efter kjælvniiigen, tage sit højre hosebånd og binde det om koens højre has.
da.etk.JAT_01_0_01235
For at koen ej skal kjælve om natten, malkes den gold en fredag, hvornæst malkersken siger følgende: Nu malker jeg dig en fredag, så skal du kjælve om middag. F. D.
da.etk.JAT_01_0_01050
Vil man undgå, at en ko kja3lver om natten, skal den sidst malkes en loverdag. H. V. R.
da.etk.JAT_01_0_01047
Når man malker en ko sen på en sondag eller en torsdag morgen, så får den altid kalv om dagen. Gestrup.
da.etk.JAT_01_0_01046
Kuer skal malkes sene tirsdasr eller torsdag.
da.etk.JAT_01_0_01045
Når man malker gjennem tfjet på en saks, bliver koen ikke stritpattet. 1'. L. .1.
da.etk.JAT_01_0_01042
10