Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På en gård i Kalundborg-egnen boede i slutningen attende århundrede en gammel militær, major Påske. Han fik ord for at være en krækkelhas, der levede i idelig ufred med do omboende bønder, fordi de ikke rigtig kunde komme i gang med at holde deres kreaturer på deres eget, og majoren lod dem optage og lod sig betale efter lovens stræughed. Nu havde en af...
Rybjærg er i gamle dage bleven kaldet Rydebjærg eller Rydeborg, Af et skjøde, dateret Rybjærg den 26. maj 1728 af Hans Eås, erfares samme som en søn af hr. amtmand Kås, der har været kommandør, bar haft Rybjærg i besiddelse, hvilket skjode udviser, hr. kommandør Kås haver solgt til Peder Madsen Lillelund med dets tilliggende ejendomme samme ommældte år....
På Skjrersø ved Æbeltoft boede for en 100 år siden en adelig major, og samme tid ejedes Rugård af en prokurator. Majoren var fortrydelig over, at en borgerlig ejede en gård, der var bedre end hans, og det kjeiulte bønderne godt. En dag valen af bønderne i Holme kjorende til Æbeltoft med torv. På hjemvejen blev han indhentet af majoren, der kom kjorende i...
Der var en herremand på Bonderup (Lerkenfeldt), der var en slem bondeplager. Så havde kongen faet nys om, at det var for galt med hans plagerier, og han forlangte, at sagen skulde undersøges. Bonderne fik ret, og han blev dømt til at skulle kysse den blå jomfru. Men så blev han syg og kunde ikke komme derover. Da de kom og skulde hente ham, erklærede...
På Klarsholm var major v. Oppen og hans frue så grumme flinke ved os hovfolk. Den dag vi havde ophøstet, stillede karlene og pigerne i to rader uden for den store dør, og så kom herren og fruen ud, og tjeneren skjænkede karlene dramme, og vi piger fik småkager. Så vilde fruen føle, om høleen var tung, og løftede på den, og så stod hun og sagde, at den...
En gårdmand i Vinkel, Niels Hvilsom, var i Vindum-Overgård med tiendekorn. Ejeren hed major Suchart. Han talte sådan til ham: Hor du, mand med det ene øje, kom du nu frem!" for der holdt jo mange og vilde af med tiende. Dertil svarede Niels: Ja, a kan missæl se mere med mit ene øje, end De kan med begge Deres". Hvordan det? forklar det", siger...
da.etk.JAH_02_0_00112
På Svenskekrigens Tid boede på Hastrup en Jomfru Sandberg, der ejede Gården i Forening med sin Broder, som var Major. Da Fjenden nærmede sig, samlede hun sine Smykker og rede Penge, pakkede det i et Skrin og lod en tro Tjener rejse bort med det til hendes Broder, for at han kunde bringe det i Sikkerhed. Tjeneren red ved Daggry med Skrinet hos sig på...
Major Lewetzau på Tjele havde bejlet til en Jomfru, og hun modte en Dag efter Bestemmelsen, og da overred han deres Komodding med hende. Det måtte han betale 200 Rigsdaler for, men dem betalte han i ene Enligskillinger. Tjele S., Sonderlyng H. Morten Simonsen, Kvorning.
da.etk.DSnr_04_0_00246
Langskov Kirke. Lysestagerne på Alteret: 1. a) Gegeben in Langschaw Kircke. Fuon. b) Detlef Brocktorf Obrister. Dette står omkring et Våben med en flyvende Fugl. Samme Fugl på Hjælmen og Fugle ved Siden, c) Anno 1698. d) intet. 2. a) Gegeben in 1 augschaw Kircke. Fuon. b) Fr. Sophia Dorthe Brocktorfin. Gebr. Lewetzouen omkring et Våben med et...
Da gamle Ingversen på Stougård blev syg og mærkede, at han skulde dø, gav han sin Familie Befaling til, at de, så snart han var jordet, skulde sløjfe den Fjerdepart af de Diger, der gik fra Gården og hen til Henrik Uldums Gård, nemlig Diget ved den ene Side af Vejen op efter Ildved hen til den Sidevej, der går i Flugt med Henrik Uldums Mark, og altså...
På Forhåbningslund, en gård i Ryslinge sogn, findes endnu et stade eller spiltov, hvor man ikke kan være sikker på at have nogen hest stående, uden at der sker noget galt med den. Det er i dette stade, "majorens" hest har stået, og efter den kan ingen anden være der. Den nuværende ejers fader kjøbte gården omkring ved 1830, og blev straks af gårdens...
Pa herregården Lerkenfeldt er der meget spøgeri. Læreren her i Linde, der har tjent der, har fortalt mig følgende: Han vilde gjærne læse, men da der jo ikke var ro i folkestuen, fik han lov til at sidde om aftenen i en stue, der kaldtes ammestuen, hvor jomfruen og pigerne sad, når de havde noget at bestille, der var bedre ro. Når da klokken blev ved lag...
Den 13. marts 1782 om aftenen døde sognepræst hr. Ludvig Pontoppidan på en ynkelig og ulykkelig måde, idet han om aftenen kl. 8 vilde gå fra Lyngholm til præstegården, og som der samme tid var snetåge, og jorden og isen var med sne tildækket, blev han forvildet og druknede straks osten for præstegården, da isen ej kunde bære. Den 22. marts blev han...
Den jomfru, major Levetzau på Tjele havde bejlet til, hun mødte en dag efter bestemmelsen, og da overred han deres komødding med hende. Det måtte han betale 100 rigsdaler for, men dem betalte han i ene enligskillinger. Morten Simonseu, Kvoruing.
da.etk.DS_04_0_00722
Min fader fortalte om major Mutterspach på Trinderup, at han gik igjen, da han var død. Deres nødsdør var i to halvdøre, og så kunde han komme om aftenen, når pigerne malkede, og stå i hans røde kjole og lægge armene på døren. Så var der en provst i Ols, og han kom derover og skulde mane. Han forbød dem, at ingen af folkene måtte være nysgjerrige og...
Der var en gade i Vorning, der hed Pikkengant, den er nu bleven aflukket og nedlagt, da gaderne og forterne blev udskiftede. Den gade var stenpikket. Der færdedes major Levetzau ad ved nattetid efter hans dod, for han ejede Hovgården i Nørbeg, og så færdedes han også efter døden imellem Tjele og Norbeg. Når hån så kom ad Pikkengant, kuude de tydelig høre...
Der var stort selskab hos major Krabbe på Torstedlund, og iblandt anden mad var der da også kjod på bordet. Datteren på gården var der så uheldig at få en klump kjød i halsen, som de sad og spiste, og hun kvaltes af det. Så blev huu nu klædt hen som et andet lig, og kisten blev så sat op i kirken. Fire dage efter, da degnen i Arestrup en aften var ude,...
På Vang i Vendsyssel har været en major Høgh, som var borte så længe, at både han og næsten al ting var forglemt; men endelig kom han tilbage og mældte sig som besidder af gården. Han havde været i krige i fremmede lande, men da krigen fik ende, tænkte han på at vende tilbage. Han havde med sig en gi. tro tjener, som fulgte ham hele tiden, og nu fik en...
Ebbe Skammelsøn fra Norentoft slog den pige ihjel, han vilde have haft til kone. Derefter dræbte han hans hest i Spåndal sønden for Rostrup og gik til gården og talte til manden ved vinduet. Det var major Gyde, som den gang boede på Bostrup, og han havde Ebbe Skammelsøns søster til kone. Så lukkede han ham ind og skjulte ham. Hans søster vidste ikke, at...
