Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De tændwarrem de wårer så kart: varme, der fremkommer ved lyng, som man tænder ild i i kakkelovnen; han ær en sprød kåel: mager; stolpet: rafte til at gjenne på hovederne med; når a sidder inde og ikke kommer ud, er a meget mere næsen end ellers : kuldskjær. Der skal ingen opsæt i det: ikke være opsættelse; a gik å wå knothooger i tiir oer: var lidt...
Han siddder å gratter mæ et: tager bagvendt nå det. Stanlingsknægt: ikke helt udvokset. Han ser sa snærkend ud: indfalden, mager. Aggerboerne kalder alle landbofolk kampere. Dæ wa stå; ater denim kjæitrenger o: leden efter dem. Han war i æ kjøvsterå i manne or: i byrådet, I ållengodi: i midlergodtid. Du er et wakker te å eed di mællmad: ikke rar. På...
En mand havde 17 stude, og når han døde, skulde den ældste have de halve, den næstældste tredieparten, og don yngste niendeparten. For nu at dele dem måtte de have degnen til hjælp. Så kom ban med en mager stud, han selv havde, giver den ældste 9 og spørger, om han så er tilfreds. Ja, han var. Den anden giver han 6 stude, og så erklærer hån sig tilfreds....
Hans Plovmand i Skyum var både klog mand og urmager. En gang var han anklaget for øvrigheden for en fosterfordrivelse og blev da arresteret. De kom og undersøgte hans bopæl og fandt da en vædske. Nu var det godt, nu havde de beviser. De forhorer ham så om, hvad han bruger den til. Til at smøre vogne med, sagde han. Naja, kunde det ikke også bruges til...
Ad Egtved-siden levede én, de kaldte Brakker-smeden. Han var en hel kunstner og har malet altertavlen i Vorbasse kirke. Han var formodentlig smed, men gav sig også af med at digte. En gjerrig kone havde en datter, der døde, og hende bar hun megen sorg over. Så vilde hun have Brakkersmeden til at lave et trækors, der skulde sættes over graven, og han...
For en 70 år siden var der en præst i Sønder-Harritslev, der hed Weise. Han havde en avlskarl, der tillige var kusk for ham og var noget betroet. Når han så kom til Hjørring, skulde han jo forrette ærender for præsten. En gang gav han ham det bud med, at han skulde gå ind til Steffen Hattemager, det var den eneste hattemager der var i Hjørring i de...
I Stavad, Tiset sogn, boede Niels Vedsted, der oprindelig var en fattig bondekarl fra Ty og begyndte med at drive magre galte og grise til Holsten. På disse ture tog han sin yngre broder Mads med. Det hændte nu ikke sjældent, at en galt blev træt, og for at holde den på benene fodredes den da med et stykke rugbrød. I kroerne var Niels meget kneben, og...
Lars Buus på Ørumgård ved Randers var meget bekjendt i sin tid. Han levede af studehandel og kjøbte magre stude op alle vegne, drev dem så igjonnem hele Jylland og solgte dem i Holsten. Den rejse foretog han en gang om året, fulgte med studene der ud og kjørte vejen tilbage. Sine penge havde han i en kat, som han havde spændt om livet, Det var et bælte...
Da pastor Crone i fyrrerne kom til Herrested, fortalte den daværende 83-årige gamle degn for ham om geheimeråd Chr. Sehestedt Juul på Ravnholt, og om livet der i hans tid. Han vilde ikke underskrive på stavnsbåndets ophævelse for bonderne, og så kom han og flere lignende herrer en nat ned i kjælderen under Kristiansborg slot, hvor den blå jomfru stod. En...
En anden kone i Nollund havde haft et sygeleje og var kommen til kirke efter det. Så spørger præsten, hvordan det er med hende, han syntes, hun så helt godt ud nu. A nej, fåer, siger hun, han sku seje mi loer. Afy, hvad vil jeg se hendes lår? Hun mente jo, han skulde se, hvor magre de var blevne. Lavst Jensen, TJdtoft.
Der var to karle, som snakkede om, hvad profession de skulde tage dem for, som de kunde tjene mest ved. Så blev de ens om at give sig til at stjæle, for det troede de da nok, der var mest at fortjene ved. Nu skulde de da til at lægge over med hinanden, hvor de skulde gjore deres første fangst. Ja, siger den ene, a véd, hvor der står en fed bede i en...
Der var en præst, der kom bud til en aften, han skulde hen at berette en syg. Så havde han glemt bogen i kirken og sender bud ind i folkestuen til hans karl. om han kunde gå op og hente ham den. Karlen siger: Det tør a ikke; men så havde de en lam skrædder i de dage, og han sad jo oppe på bordet med benene under sig som skræddernes skik er. Da han...
Ved Nørre-Løguni kirke, der også kaldes Sognesogns kirke, går endnu en meget befærdet sti over kirkegården og langs molledammen ben til Løgumkloster. Foi mange år siden var der en tosset kvinde fra Veste?'-Terp som hed Gjertrud, og hun sad i regelen om dagen under en hybenbusk på kirkegården og om natten på ligbåren i våbenhuset. Den gang stod...
Når man passerer stien, som fører fra Uglerup til Kidserup på Tusse Noer, kommer man over et indhegnet stykke jord, som kaldes Dalmose; der skal ikke være godt at komme over ved nattetid. Der fortælles, at man, hvis det var en mand, blev ganske vildfarende og fortumlet i hovedet, og hvis det var en kvinde, blev det for hende, som om hun gik og vadede i...
Døve^Lars var ingen Tater. Han hed Lars Larsen Andrup og var af profession glarmester. På sine rejser havde han hele sin familie med sig, for vel havde de nok et hjem, men de benyttede det sjælden eller aldrig. Han var så tunghør, at han måtte have et af børnene til at sige sig, når diamanten skar i glasset. Deres virkekreds var i regelen på egnen mellem...
Bitte-Fanden havde hjemme i Stenild ved Hobro og er død for en 15. 16 år siden. Han var egentlig urmager og boede i et lille hus i Stenild. Den gang de vilde fange ham, forvarte han sig i nogle underjordiske gange, der var nede under neden huset; og de kunde ikke finde ham. Så omringede de huset med en afdeling af Randers dragoner og stak ild på det. På...
Ved ungdommens fastelavnsgilde blev katten slået af tønden (men katten var da en græstorv e. 1.), og derefter red karlene omkring. Der var sa i flokken både konge, dronning, prins, hertug, general, bønder o. s. v., men den vigtigste person var næsten narren. Han var pyntet så naragtig som muligt, red på en gammel mager hest, havde fuldstændig frit sprog...
I en familie var manden en lang og mager en, og konen var gjort noget af æddike og peber. Så gjorde han hans aftenbon i sengen hver aften, og den lød således: "Gud fri mæ frå ildebråend og tyv'háend og nisser og varulve og spøgelser og især den gal" Gret' Springer (det var nu hans kone)!" Konen havde også hendes bon. De havde lidt mark, og da han en dag...
Hovedgården Krumstrup har været beboet af flere grusomme herrer, der iblandt en, som hed Mads Møller. Han pinte hovfolkene. De, som om dagen forså sig det ringeste, måtte om aftenen ride træhesten og fik en hel del prygl til, og mange måtte sætte livet til. Desuden var der også en træhest oppe ved kirken, som de, der havde forset sig mest, skulde ride om...
