Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
299 datasets found
Danish Keywords: møde
Der var en ungkarl fra Jetsmark, som hed Jens Kjeldsen med tilnavn Sisgård, han blev taget til soldat og var med i krigen 48. Da han var på Als, blev han kjendt med en pige der, og de blev kjærester. Efter at krigen så var sluttet, rejste han der ud igjen og blev gift med hende, og så blev han bosat i nærheden af Sønderborg og blev gårdmand. En...
da.etk.JAT_06_0_01283
Pastor Karstensen i Tryggelev havde kun få tilhørere i annekskirken, og det var han glad ved. En søndag var der kun mødt én, men det syntes ban da var vel lidt. Han sagde så til karlen, at han skulde gå hen og spænde for. Karlen gik og spændte også for vognen, men i det samme kom der nok én. Xu kom karlen og vilde sige kam, at ban var færdig. Da råber...
Der var en præst henne i Katrup, der var en forfærdelig ugudelig krop og tillige en stor og stærk mand. En kone her nede i Hornum fortæller, at den dag hun blev konfirmeret, bandede han i kirken: “Den Onde skal tordne i halsen af dig”. Flere af menigheden blev så forargede, at do gik af kirken. — Han kunde sidde om sondag morgen og spille kort, til...
Pastor Momme i Gammelby kunde ikke forliges med sin degn, der hed Johansen. En gang var herredsfoged Vith i Bjærge ovre i besøg hos Mornme, og degnen var også til stede. Herredsfogden var oplagt til spøg, og da præst og degn kom i ordstrid, pustede Vith til, så det gik over til håndgribeligheder. Præsten vilde nu have herredsfogden til at skifte lyd...
En gammel degn her i Tværsted, som hed Brandt, var temmelig slem til at svire og møder da en søndag morgen i kirken med en perial. Han skal nu til at læse i korsdøren, men da han kommer til fadervor, har han glemt det og siger blot: “Fadervor--” Han standser, kan ikke mere og giver sig til at græde — “kommer nok”, siger han, men det blev alligevel ikke...
da.etk.JAT_06_0_00418
Der var en gammel degn i Grindsted, der hed Kierckebye, og han lå altid i spektakel med præsten Schmidt. Der var en gang stoppet noget i nøglehullet i kirkedøren, og så kom præsten i tanker om, Kierckebye havde skyld i det, og vilde have nøglen til at hænge i præstegården, men degnen vilde ikke af med den. Det var nu noget, de havde skjændtes om tit,...
Mads Hamborg i Rind var snedker og kludrede noget med at lave ligkister. En mand i sognet lagde sig til at dø, og svigersønnen kom så og bestilte en ligkiste til ham, men lagde selv træet til. Det syntes Mads var for godt til kisten, og så lavede han sig et åsæt af det, og ligkisten lavede han så af det gamle åsæt. En tid efter mødtes Mads og den unge...
Som dreng tjente a på en gård, der hedder Favrgård (?), og manden hed Secher. Der fik a en gang sådan rædsel i mig, te a har aldrig glemt det. En aften i mørkningen kom Secher til mig, a skulde hjælpe ham at drive nogle lam hjem i gården. A gjorde det, men så var der ét af lammene, der ikke vilde ind ad porten, og da tager a min kaskjet og smider efter...
da.etk.JAT_06_0_00297
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man “Lange-Maren”, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
da.etk.JAT_06_0_00103
Får man et milemod, betyder det lykke. Man møder en ridende eller kjørende, det er hestens mile, der gjør udslaget.
da.etk.JAT_03_0_01854
Møder man en jæger, der går på jagt, må man ikke ønske ham til lykke, da skyder han ikke noget den dag.
da.etk.JAT_03_0_01850
Er det forste menneske, en ligskare møder på sin vej, et mandfolk, bliver det første dødsfald i samme bylag af mandkjøn; er det derimod en kvindelig person, bliver det en kvinde. p. K. M. Klæder.
Når et ligfølge møder en gående mand, skal det næste lig fra den egn blive en mand, og omvendt. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_03_0_01578
Når vi går et ærende, cg en krage skriger over os, får vi intet held af vort ærende. De, som tror herpå, spytter gjærne, idet kragen skriger, og siger: Nu er min gang omsonst. M. Rosenkjær. Ufred i huset.
da.etk.JAT_03_0_01107
At møde en hund, kjørende folk eller en rytter er et meget lykkeligt varsel, og dette kaldes milcmod. A. L.
da.etk.JAT_03_0_01101
Når et bryllupstog kjører til kirke, må der ikke kjores gående, forend det er højst nødvendigt. Skulde en af vognene komme til at holde, da er det dobbelt galt, hvis det er den vogn, hvorpå brudeparret sidder, ti så vil der også hist og her ske standsning i livet for dem. Kr. Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00702
Stormer det under en brudefærd, vil brudefolkene komme til at støde mod hinanden hele livet igjennem. p. .T.
Blæser det ens bryllupsdag, kommer man op at skjæudes hele livet. J.A.Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00696
En vinter blev det knapt for Søren Jakobsen i StoreLime med foden, og ban havde kone og fire, fem børn. Men nar det kneb allermest, så skulde herren jo hjælpe. “A vil ned til Nordmanden”, siger han til hans kone. “Ja, hvad”, siger hun, “det er sådan en sær én. hvad har du ud af det?” — “Ja, det skal prøves”, siger han. Han går og kommer derned og...
da.etk.JAT_02_0_00272
Møder man én i en hvid triije, når man trækker en ko fra, tyren, så får koen en hvid kalv. Moder man et kvindfolk, får den en kviekalv. et mandfolk — en tyrkalv. Karen Marie Rasmussen.
35