Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En kone skulde dele 8 potter mælk i 2 lige store dele, men havde ikke andet at måle med end tre krukker; den ene rummede 3 potter, den anden 5 og den tredje 8 potter. Hvorledes bar hun sig ad for ved hjælp af disse at dele mælken som forlangt. Chr. Weiss. Opløsning : Når al mælken er i ottepotskrukken, fylder hun trepotskrukken, som så derefter tommes...
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
Østjyske ord. Han faulderer gåt å: går med rask fodskifte; dæ seder en føg i di yww : lidt materie i øjenkrogene; en fjåt: tossehoved; de hår vi engen faer sjette: ikke set tegn til; fakippet, fákywst, fátann: overrasket af noget; fanommen: forskrækket; farorked. fæmakked: ødelagt åf arbejde; ban æ fåråend: bar forlag på al ting; dænd kit æ flàdmjælket,...
Der var en klog mand i Bjerre, der kaldtes Jørgen Bilidt, han boede tæt ved kroen. De søgte altid til ham, når deres køer slog mælken af, og de ikke kunde kjærne smør. Så var deten gårdmand i samme sogn, og han havde en ko, som lige med ét holdt op med at give mælk og æde, og konen var da sikker på, at den var forhekset. Hun vilde så have Bilidt hentet,...
Jeg havde en aftægtskone, de kaldte An' Kragens, hun var plaget af onde ånder, påstod hun, og når hun sad og spandt, så hængte de i rokkehjulet. Men der var to slags, de onde trak hjulet tilbage, men de gode drev det frem. Når de blev alt for utålelige, foer hun op og greb ildtangen og slog op mod loftet. Samtidig lukkede hun dørene op og sagde så: Til...
I min barndom kom jordemoderen fra Hørning en dag hver sommer til Adslev for at lave ost. Hun sendte bud i forvejen, at hun kom sådan en dag, og en bonde kjorte da over efter hende om morgenen. Folk bar så al deres morgenmælk og mælken fra aftenen i forvejen til hende i den gård, hvor hun altid lavede osten, og kvinderne hjalp hende tillige med...
da.etk.JAT_05_0_00013
Vallegilde. Endnu i mine drengeår var det skik, at smeden og bødkeren bød til vallegilde. Skikken ophørte her i byen omkring ved 1880. På den dertil bestemte dag mødte forstepigen fra hver gård med gårdens morgenmælk eller en stor del deraf om formiddagen klokken omtrent 9. Mælken hældtes sammen i store kar, hvorefter der lavedes ost af den. Der...
På en bestemt tid af året leveredes der vullemælk til smed og bødker i byen. Der kom en bøtte sød mælk fra hver gård, og det kom i et stort kar, og deraf lavedes ost. De blev opvartede med mjød og kringler, og siden kom de til bordet. Det kaldtes vullegilde. Alle byens piger var med, for de var jo kommen med mælken. Der blev budt til gilde af dem, der...
En stor gårdmandskone i Skarrild hun plejede altid at si mælken i hendes mands uldne mundklæde. Når et af hornene kom og sagde til hende, te en skulde forrette en stor ting, så sagde hun- Du kan lige jage dig ind i æ spisekammer og sætte dig i æ krog ved æ øltonde. De skulde en gang have barselgilde, og så vilde hun have en kage bagt, men hun manglede...
I begyndelsen af århundredet samlede man tang og brændte i aske for deraf at udvinde saltet. Flere steder på stranden i (?/v//á-egneu kogtes også salt af havvandet i store Vander, ti salt-tilførsleu var spærret på grund af Englændernes overmagt. Dette salt havde for resten ingen god smag. Det var meget bittert, men det var meget sundt, sagde de gamle,...
En herredsfoged fra Fredericia havde forretninger i Treide en varm sommerdag. Konen i gården, hvor han tog ind, vilde bevan-te ham med et fad tyk mælk med sukker og flode på. Så siger hun: Æd, æd, br. justitsråd, æ swin skal hå ed iliwal. Dertil svarede han: Tak, lille moer, vi skal heller ikke v,ære svinene for nær. vru Borgen, Nordby.
En dag jeg var inde i en gård i Roved, hørte jeg folkene der fortælle om, at en kone brugte at koge ludgrød til sine børn for at indsnævre tarmene, sådan at de ikke skulde spise for meget. Signe Møller, Charlottenlund.
A har bort, at når folkene sad og spiste deres natte)-, så kom snogene op på bænkene og rakkede fra bænkene op på bordet og vilde der slikke af mælken. Folkene gav dem et knæk over panden med skeerne for at drive dem tilbage. De ældre snoge gik i kostaldene og vilde malke køerne. I føsborggårds have var der sådan en masse, at de lå i gangene, men folkene...
I en gård mellem Hobro og Ranilers, der kaldes Bilidt, var det ikke renligt. En dag fik de vandgrød til enden og sur mælk at dyppe dem i. Så siger karlen: Der kryber sku en stor lus i mælken. Nej, nu har a sku aldrig kjendt magen, siger konen. Ja, da kan a sku let vise dig barn, for der går han, og så tog han én på bendes arm. Der var meget...
Der siges, at Niels Kristian Iversen i Kåstrup hk hans styrke på følgende måde: Han tjente som bitte dreng ved en stor gårdmand, der havde to følog. Det ene føl døde, og så sugede han mælken af det ene hors, og deraf blev han så stærk. Han var en gang ved at kjøre mog og havde en plag fore, der ikke kunde tra'kke læsset. Så spændte han den fra og sig...
Hovpigerne på Krogsgård var i hostens tid ude ai arbejde på gårdens mark, og så gik deres drikke op. De gik da ind og bad om noget øl. Men den gang var pigerne ved at brygge, og de fik da intet. På tilbagevejen mødte de eancellirades (Bnuin). Han spurgte: Hvad vil I? De fortalte det. Da véd jeg da for Gud. at vi har mælk, værsgod og gå ind og bils...
Når en ko havde fået kalv og blev malket, skulde de altid slå et forklæde over mælken, at solen ikke skulde skinne på den. Anders Jessen, Almind.
Når en kalv skulde lægges til og forste gang have drikke, skulde de forestille at skrabe tre gange sod fra skorstenen ned i mælken. Tamp.
Om spæde kalve. Når kalven er født, den første drik. man giver dennem, skal man skjære dennem udi det yderste led udi rumpen og tage tre dråber blod og komme udi mælken og lade dennem drikke; skal han do. sa door han inden tre dage.
Så snart en ko havde kjælvet, skulde den forst have salt og brød, og dernæst skulde der stryges langs hen ad dens ryg tre gange. Når den så skulde have vand, kom der en kniv eller nøgle i det, så skulde den malkes, og med mælken skulde man gå til skorstenen og der tage tre bitte gnister og komme i. Når koerne skulde ud til vand forste gang, efter at de...
