Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Han : Ildtang, månen, harve, tragt, fjervinge, plov, hammer, kurv, huggeblok, nogle, sav, kniv, vogn, vinter, sommer (nodig). Hun: Skuffe, dør, solen, tromle, potte, balle, tallerken, okse, jorden, dyne, flaske, gryde, høst, mælk, eddike. Intetkjøn: Hus, vand, ler, låg, gjærde, led, bræt, glas, fad, sul, træ, forår. Således på Moen. Ny kgl. saml. 721 b.
Rævene ete alle han. Harer hun. Fuglene snart alle han: han har lagt unger i vor have. En vædder er en hun: der stæer hun. Hammer: han, tag mig ham. Økse: hun. Kniv: han. Spade: han. Sti: hun. Månen: han, han er ej tændt. Solen: hun, hun heder godt i dag. Vinden: han, han blæser af en nordvest. Regnen : han, han faldt overalt. Ilden: han, han brænder...
Her i Vendsyssel er både solen og månen hunkjøn, men på Fyen er solen hun, og månen han. Mani han stor åp. Gårdmand J. Andreassen, Ø.-Brønderslev.
da.etk.JAT_06_0_00786
Pastor Heinsen havde på sin anneksgård i Vitrup en bestyrer, der hed Rasmus og og var en Fynbo. En sondag kom han her ned til Lindknud for at tale med præsten om gårdens drift. Det var hen i rughøsten, og så spørger Hejnsen jo, om han havde begyndt at høste. Rasmus svarer: Hun er itte moden. Men Hejnsen siger: De skal høste, min kjære Rasmus, ovre i...
De havde en skoleholder i Veerst, de kaldte Bovs-Hans. Ved et selskab havde han fået for meget at drikke. Så trængte han til at komme ud, mon gik fejl og kom ind i spisekammeret. Der lod han så gå i en meltonde, og melet stod op på klæderne af ham. Da han så kom ind til selskabet igjen, spurgte de: lHvordan er vejret, Hans? Han svarte: Det er et...
Landevejen til Århus gik forhen forbi Skårupgård. Når der var flere vogne i følge, havde de den skik, så snart de kom til en åben plads inde i skoven, at give holdt og få dem en styrkuing det var altså en sædvane. Så en aften kom der nogle vogne, og de standsede. Det var månelyst vejr, og så fik de noget stort hvidt noget at se inde i skoven ; når...
En karl tjente i Fåborg mølle. Så traf det sig, at de skulde have doktor hentet der i nabolaget, og han skulde kjøre ham hjem. Nu vidste han ikke, hvordan han skulde titulere ham, og så kaldte han ham hr. pastor. En anden mand skulde op at kjøre med, og til ham klagede han sig for, at det vilde blive for mørkt. Jaja, sagde manden, nu kommer månen, så...
Peder Moller i Fnrhallum han havde en kone, der md Kikke, og hun var tit syg. Sa skulde manden gå over til pastor Hass i Mjolden, der var homoopath. og tale med ham om det. Idet han nu går, siger konen: Husk nu at sige ham. hvordan a har det. Det er, ligesom mit liv vat fuldt af høvlspåner, og æ lå med et sold over mit hoved, og med æ krop i æ bagetrug,...
Hvad angår indbyggernes skikke, så holdes bryllupper og trolovelser ved den tiltagende måne til enhver årstid, desuden midt imellem påske og pintse. Men ved selve brylluppet sætter brudgommen sin hat på hovedet af den nygifte brud i sovekammeret, hvorfra hun føres med fakler og sang, til et tegn pá, at manden skal have magten for fremtiden. Resen III 156.
I Hoptrup, en mil syd for Haderslev, har det fra gi. tid været skik, at alle gamle og unge, både mænd og kvinder, karle og piger, samledes første eller anden påskedags eftermiddag, når vejret nogenlunde tillod det, til påskeleg på en grøn mark et eller andet sted i nærheden af byen, hvor en mand vikle overlade en mark til dette brug. Her legede man da i...
Birret Støvs fra Skjæring blev gift op til Vorre. Hun og hendes mand kom så ringe ud af det, og det var nogle sære nogle, men de var rige. A tjente der i gården, da han var en gammel mand. Han lå og skar græs om natten på hans egen mark, det var nu sådan en vænning. han havde. En nat var der tre karle komne i tanker om at forskrække ham. De trak i...
I ældre tider tog folk det ikke sa nøje med, hvad der groede i skoven; det var fælles for alle, mente de. Endogså i min ungdom plejede vi at rapse, i det mindste forkestager, ri vestager og mindre skafter, det var altid bedre, mente vi, når det var groet i en anden mands skov. Jeg skal nu meddele nogle tilfælde fra begyndelsen af dette århundrede....
Et hjul om sol og måne er mod regn eller sne. Dette vejrskifte indtræder altid inden 3 dage. Et lille hjul tyder på stor forandring, og et stort hjul på en lille forandring i vejret.
Ligger den nye måne på ryggen, får vi vinter. Ligeledes, når man kan se den i æ runnd. Om sommeren betyder det tørhed og skarphed.
Når den nye måne ligger på ryggen, tegner det mod stærk frost. Mette Marie Nissen, Ørderup.
Får vi om sommeren regn tredje eller fjerde dag efter nymåne, så får vi en vandet måne.
Man skal slagte gjæs i fuldmåne, da blodpiggene sa er udviklede pa døm. Kan det ikke passe, at man skal slagte dem lige i fuldmåne er det meget bedre at slagte dem i tiltagende end aftagende måne. S. Ditlevsen.
Når en ko trækkes til tyr i tiltagende måne, får en en tyrkalv, i aftagende bliver det en kviekalv. L. Nielsen.
Når der er orm i håret, og det lober af. sa skal en, Når månen or i opgang, sta og se ud ad vinduet, og i det samme en ser op efter manen klippe alle uderenderne af båret, så skal det give sig til at gro ret kraftig.
