Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I farris: i morges, farris: morgen; i strås : i aften; remplier: ungkvæg; buser: halmknipper; skåpper: får; løwwuer: kreaturer; puus: mødding ; krotte: murke over; du skal stå pa2 : parat; vast lidt: vent lidt; akatø: hurtig; mawlet: muggent: de hæwter: vejret bliver bedre; plasnie: tusmørket: polldtræer: bygningstræer på huse; fjeel: skjule: skask:...
Mette Sofie Larsen er fodt den 7. .april 1838 i Uggerby. Hendes fader hed Lars Kristian Pedersen og var lærer der, samt tillige i en årrække kirkesanger i Uggerby og Bindslev, skjøndt han ikke var seminarist. Hun har kun været ude at tjene et år, nemlig i Hørmested. Hun blev gift 1859 og har siden boet i Bindslev. Hendes historier har hun fra sin mod^r,...
En mand gik til en kro at kjøbe 8 potter brændevin. Kromanden havde ikke mere at undvære. Da han nu gik hjem ad, kom han til en anden mand. Hvor har du været? siger han. I kroen. Der skal a også til. Han har ikke mere end det, a fik. Kan a så ikke få nogot med dig? Jo, det kan du også, du kommer til at have det halve. Han havde det i...
Der var en mand, som havde nogle penge, men de blev borte for ham. Så rejste han til en klog mand, og vilde have ham til at vise dem igjen. Han spørger, om han ikke mistænkte nogle af hans folk. Jo, det var han ikke så fri for. "Ja, så skal a komme i morgen middag, og lige ved det klokkeslæt skal du have dine folk inde ved ondenover". Ligesom de nu sad...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
En kone var bleven enke og havde ikke noget at levo af. Præsten havde ondt af det for hende, for hun havde mango små børn, og så går han hen og snakker med hende om det. Du har jo ikke noget at leve af, siger han, du må hellere give dig til at være klog kone. Det er umuligt, siger hun, jeg har aldrig lært noget af den slags, og véd ikke, hvordan...
En skrædder i Brande havde ord for at bruge vel meget af det tøj, der blev ham leveret, og en dag, da nogle mænd var samlede, og do kom til at tale om skrædderen, sagde en tilstedeværende: Det skal a nok lægge ham af. Han gik så hen til skrædderen og sagde, om han vilde ikke komme op til ham og skjæie et sæt tøj, som han skulde sy til ham. Men de kunde...
Måler man hænder eller fødder med én, sporger man snart lig i familien. H. V. R.
Når man måler sig selv, skal der snart tages mål af én til ligkisten. H. V. R.
Gårdmændene i Tyrsted skulde levere skattekorn i Horsens. De vidste hver især, hvor meget de skulde levere, og så målte de det sammen for hele byen, men de vidste nok, de skulde have rigeligt mål. Min bedstefader og sognefogden skulde levere det og have kvittering for det. De kommer så til Horsens med det, og får det op på et loft i en kjøbmandsgård,...
Der var en herremand inde i Salling, der var så stærk. En af hans hovbønder kom en vinterdag og forlangte noget korn af ham. for han havde intet til foden, og så befalede herremanden også en karl at ga op og male ham sa meget korn op. som han kunde bære hjem. Da han havde målt en halv tønde, siger karlen, om han kunde bære mere. Jo, han kunde godt blive...
Manden i Kjcdlinghøl mødte første gang med en sten?ogn forspændt med to boller og anden gang med stadsvognen forspændt med to hingste og en mand til at holde ved munden af hver hingst. Frøkenen skulde kjøres til Viborg, men hun vilde ikke med den befordring. Da han målte vejen med vognhjulet, havde han målt det en smule fejl, så han tabte derfor...
Røde-Jens undskyldte sig med, at han ikke kunde komme til hove, for det han ingen skjorte havde. Fruen taler ham ind om aftenen og siger, at hun vilde unde ham lærred til et par skjorter, hvor meget han mente at skulle have til en skjorte? Ja, min kone hun plejer altid at måle 12 alen af til hver*, siger han. Så gik hun hen og målte 24 alen af og gav...
Bomhusmanden ved Buskehuset havde heller ingen klokke, det vil sige den bommand, som døde 1806, men han regnede middagen efter solmærker, morgen og aften kom af sig selv. Aftenen målte han efter lampen, og da en mand fra Ørum engang spurgte ham, om det var langt hen på aftenen, svarede han. Det er reele mig to lamper tran hen i tiden. j. v. N., Ramten.
Kjøbmanden havde en tønde, som han kaldte landmandstønden, og den målte han bøndernes korn med, som de solgte til ham. Den var naturligvis dygtig stiv, for den gang var der ikke tale om at have justeret mål. Når bondemanden så tog hjem, gav kjøbmanden ham en pægl brændevin, et brev knappenåle, lidt rosiner til børnene og noget andet småpilleri med hjem...
De havde jo bindestuer, og når de unge kom sammen, så målte de af to og to, pige og karl, dem, der var lige gode til at binde. De var rede til at pukke på hverandre, så der blev noget bestilt. Rinkningerne lå på bordet, og garnet derfra gik over krogen i loftet. Hver 20 eller 30 favne blev der slået knude for, så kunde det ikke så let komme i urede, og...
En kone i Handest, der hed Ma' Nørgård, hun bed klumperne af med munden, nar hun lavede suppe, og når hun bagede pandekager og skulde røre dejen sammen, målte hun mælken af i visse mundfulde, som hun så spyttede ud igjen i fadet. Knud Jørgensen, Nørbeg.
En mand der vilde lade mure en ny bagerovn i den modsatte ende af stuehuset, blev af mureren spurgt om, hvor vid åbningen skulde være. "Ligesom den gamle, nu skal jeg komme med mål," og så gik han over til den gamle ovn og målte den ved at udstrække armene over hullet. Han gik da tilbage med de udstrakte arme, men jo længere han gik, jo mere åbnede han...
Peder Larsen var snedker og arbejdede meget på Spøtrup. En dag kom manden der hed Nissen ud til ham, som han var ved at sætte vinduer ind på fæhuset; han strakte armene ud og målte således langs med muren. Manden siger så til ham, om han havde glemt sit mål hjemme. "Nej, så pinedød nej har a ikke." "Hvorfor måler han så med armene?" - "Æ bruger...
Varde bys borgere var i betryk for penge. Så lånte de pengene af Ehrenfeldt på Lunderup, der egentlig boede på Endrupholm, på den betingelse, at de skulde betale dem tilbage til et vist klokkeslæt på en bestemt dag. Varde borgere gik så ud for at betale deres gjæld, men da sendte manden sine folk ud imod dem, for at de skulde give sig i klammeri med dem,...
