Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Maren Olesdatter er fodt den 30. november 1821 på æ Plet i Hygum. Faderen hed Ole Peter Mogensen og var fra Plet. Da han fik stedet efter sin fader, den gamle Mogens Plet, drog hun ind til ham, og havde da kun tjent oppe i Vandborg en halv snes år. Moderen, den gamle Kristense Kristensdátter. var fodt den 31. december 179(5 i Hurup i Tv og var en 19 år,...
Anders Skiivers får i Bubjærg kunde en gang ikke få lam. Så fik han en klog mand til at se på dem. Den kloge mand mente nok, at han skulde få råd for det. Men endelig oplyste Anders Skriver ham om, at det var lutter heder. Niels Mikael Mikkelsen, Lyngby v. Løkken.
Først i det nittende århundrede boede en mand på den gård i Hage by, der nu er udflyttet og kaldes Hagelund, og han lavede penge i forening med manden på en anden gård. Det var lutter seddelpenge, og formerne til dem blev senere fundne i skorstensskjødet. Jomfru Busk skrev navnetrækket på sedlerne, ocr hun blev derfor straffet med at miste sin høj re...
Pastor Johannes Canarius i Strukstrup skal en gang have sagt på prædikestolen: YVenn ich am jiingsten gericht rechenschaft afleggen schall, so warn se ropen: Johannes Canarius, krutkræmersøhn ut Slesvig, pastor to Thumby on Strostorp, wo hast du din schåpV Denn war ik mi drøcken. Denn wam se åbermahls ropen: Johannes Canaiius, Krutkræmersøhn ut Slesvig,...
Hr. Steffen Olesen i Swids prækede således: Herren kaldte på mig og sagde: Kom frem med dine får! men jeg svarte ikke. Se så kaldte han anden gang på mig og sagde: Stafen Olesen, kom frem med dine får! men jeg svarte ikke. Så tredje gang siger han: Stafen Olesens Ole, kom frem med dine får! Så måtte jeg til at svare: Nådige herre! jeg har ingen får, det...
For 6070 ár siden havde de en præst i Staby, der hed Buchler. Det skal slet ikke have været sæ dårlig en præst i den forste tid, han kom der, men en slem kjælling havde han til kone, der efter bedste evne gjorde det broget for ham. En dag, da konen havde vist sig særdeles slem imod ham, lob han hjemme fra. Nede ved Staby sø traf han en dreng, som han...
Heretter følger nogle formularer, som man har brugt i julestuerne, og som er lutter forvrængelser, der ser ud som spot mod det hellige, men dog nærmest ma betragtes som udslag af kådhed og ungdomsovermod og -lystighed. Adskillige af disse formularer havde endog usømmelige eller platte afsnit. I forrige tider tog man det ikke så nøje hermed, og det var...
Falster var forhen Byttergods, og den Gang der boede Enkedronninger på Nykjøbing Slot, brugtes Bøtø til at forsyne Slottet med Mælk og Smør, og derfor blev der oprettet to Mejerigårde der ovre. Syd for Bøtø mellem det og Gjedesby ligger et Stykke Land, der forhen var aldeles øde og lutter Sand, men nu er beplantet med Skov og tilhører Ovrupgård. Ejeren...
Der har ligget en Gård østen for Torup Kirke ved Østergårds Dam, men så blev det sådan en Ufredstid, at det flyttede sammen i Byer, for at Folkene bedre kunde forsvare dem. Den Gård blev så flyttet til Torup og skal nu være den næstvesterste Gård her i Byen. Den Gang, det skete, var der slet ingen andre Gårde og Bygninger øst for Kirken, lutter Hede og...
Der går det Sagn, at der var en Herremand på Spandetgård, der var så slem til at gjøre sine Piger frugtsommelige. Når det var sket, så han efter at få dem gift, og så fik hver af dem et lille Hus med lidt Jord til at bo i. De Huse fandtes nord for Spandet og blev kaldt Mølby. Derfor bestod Mølby i sin Tid af lutter Småsteder. Men nu er der noget af det...
da.etk.DSnr_03_0_00848
Gulvfjælene i den store Riddersal på Engelsholm, der nåer over hele Husets Bredde, er aldeles ikke skarrede og er altså skåret ud af ualmindelig store Træer, da de desuden er meget brede. Der siges, at de er skårne ud af lutter Mastetræer. Der strandede et Skib på Vestkysten, som var ladet med Mastetræer, og de blev kjøbte af Ejeren og kjørte til Gården,...
En halvanden Mil syd for Horsens inde i Møgelkjær Skov ligger en Sø, som hedder Høllet Sø. Den ligger lavt med Skov på de tre Sider og siges at være bundløs. Der er bleven prøvet på at tørre den Sø ud, men den er ikke til at udtømme, Vandet kommer lige strags igjen. Der er stejlt ned lige ved Vandkanten, og så er det lutter Mudder. Der er kun en tre fire...
Skjærup Kirke skulde oprindelig have ligget inde i Byen, men hvad der blev bygget om Dagen, det blev pirret ned om Natten. Så var der en klog Mand, der gav dem det gode Råd, at de skulde koble to Stude sammen og slå dem løse, og hvor de lå om Morgenen, skulde Kirken bygges. De fandt dem så liggende på den Skrænt, Kirken nu er på. Det er ellers et...
Mine Forældre boede i Pederstrup i Vinderslev. Jeg havde en mindre Søster, som blev syg, da jeg var en 10 År, og vi to plejede at ligge sammen, men da hun nu blev så syg, kom jeg ud at ligge i Dagligstuen i en gammel Standkiste, for vi havde ikke flere Senge. En Nat, mens jeg lå her, vågnede jeg og blev så forskrækket, at jeg ikke kunde få en Lyd over...
1800 selve juleaften slog lynet ned i fløjen på Søgårds ladebygning, og denne brændte tillige medforpagterboligen. Intet kunde reddes, ej en gang ejerens ligvogn, der stod i et skur på fjælegulv. Ammidsbøl udtalte særlig ønske om at få den frelst, for at hans lig kunde blive ført standsmæssig til hans families ligkapel i Pungkjobing kirke. Men endskjøndt...
Tæt ved Gammelby vadested skal der have ligget en by, som hed Gammelby. Men da pesten rasede her i landet, døde hele befolkningen på tre nær. Det første jeg kan huske, var den strækning lutter hede, og der var en stor masse af veje, som kunde sees der i heden, og som alle førte til Gammelby vadested. morren jeppesen, tovstrup.
Der har i ældre tider været nogle og tyve gårde syd for Fabjærg kirke og sydvest for, hvor der nu er lutter hede. Det kan sees, at der mange steder er agre tilgroede med lyng, det kaldes fuurskyw jord, og en masse gamle hjulspor. Det giver forklaring over, hvorfor kirken nu ligger i den allersydligste del af den befolkede del af sognet. De gårde er gået...
For en menneskealder siden havde et fruentimmer i Mariager bestemt sig til at gå til froprækeu i Mariager kirke. Den begyndte klokken otte, og det var om vinteren. Midt om natten omtrent klokken 4 vågner hun, står op og trækker sin puds (stads) på, da hun antager, at det snart er ved tiden, og skynder sig derpå op til kirken. Doren stod åben, og alle...
