Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I en gård i Tusse kom de til at snakke om en aften, at de turde ikke gå over en bro uden for byen. Så var der en pige, hun sagde, at hun turde, og det blev til et væddemål, hun skulde gå ud til en udflyttergård at hente en flaske brændevin. Hun tog en lang kniv med, og da hun kom til broen, stod et langt hvidt spøgelse midt på broen og havde et langt...
Ovre ved Jesper Venners i Velling der havde de fået det sådan, at de ikke kunde få smør. Så løb konen om til hendes svigerinde i nabogården og klagede hendes nød. Hun lo noget ad det og vilde slå det hele hen. Men til sidst måtte hun da med om at smage på floden. De strog fingrene hen i kanten og lugtede til den, men de kunde ikke skjønne, der var noget...
Da Pludder-Madses kone døde, sagde han: Hun var ond at have, men værre at miste. Han fortalte sådan om hendes død: Da hun nu lå og droges med doden, kaldte hun mig hen til sig, og så sagde hun: Du lugter sa jordet, Mads. Men da var det hende selv, den Guds engel. Men de kom slet ikke så godt ud af det med hinanden. Han bankede hende en dag et bitte...
Rakkerne foragtede i grunden bønderne. De var mere belevne og fingernemme og kunde bedre begå sig i en snæver vending. Men bønderne foragtede dem til gjengjæld. De sagde, at de lugtede. Der var nu for resten også en særegen metallisk lugt ved dem, hvilket jeg flere gange har lagt mærke til, og mener, at den sagtens var foranlediget ved blikkenslåeriet....
Der var en doktor i Hammel, der hed Bredenfeld, han var doktor for Frisenborg og var en meget dygtig mand. En gang sendte grevinden bud efter ham. han skulde strags komme. Hun er min siel ikke så syg, der er mange her, der trænger hårdere end hun. Så kom hun selv og skubbede de andre patienter til side og gik ind uden videre. Da tog han sagte ved armen...
Herredsfoged B .. . . i Ringkjobing kom til sognefogden i Skjern og vilde have ham med til en auktion. Da de så var kjørt et stykke, kom de forbi en gård, hvor de kunde lugte, de brændte brændevin. Sa vilde herredsfogden ind, men sognefogden sagde, at det kunde ikke nytte. De kom dog ind, og da var tojet i gang. Kan du se, hvad der står? sagde...
I Hillerslev spænder de hestene fra ligvognen og lader dem gå bag om at lugte til hovedenden af kisten. De skulde tage afsked med den døde. Det var jo altid gårdens egne heste, der brugtes. Kristian Kristensen Norge. Gjøtrup.
Leverrim. 1. Til den gamle vestjyske skik, at man skal rime, forman spiser lever, knytter sig mange små rim, der es af flere forskjellige. No vil a riim, gid ålld mi uvenner hænnd i en griim, a den \vå aw lejer, atten all op i æ væjer. Næ så æ griim gik i stokker, så fol åll mi uvenner nier å glemt al djær nokker. De to sidste linjer har jeg også hort...
I begyndelsen af århundredet kjendtes kaffen ikke her i Vium, og man forstod ikke at lave den. I Hermansgård havde de ikke en tekop, kun spølskåler at drikke af. Ved gilder søbede de alle varmt øl af ét fad. Ved siden af dandsestuen var et lille gjæstekammer, og der stod store stabler af skårne meldmader, omtrent som man nu sætter træ op, det ene lag...
I Møborg var ved 1790 ikke uden én stueklokke og to jærnkakkelovne og ét par beslagne hjul. Det kunde min moder huske, for hun var født 1780. Yed 1800 var der ikke en dragkiste i Møborg. Min moder fik den første^ Den blev malet 1803 af en soldat, der var rømt fra Ålborg regiment, og han forstod sine sager, for malingen var så god, at den var lige så...
Kancelliråd Skov på Randrup kom en dag listende ud af døren og gik og stødede sig hen til vedkastet. Der lå gamle Palle og var fuld. Så skjældte Skov ham ud for et fuldt svin. Palle kikkede lige op og sagde: "Som herren er, så følger ham svende." Skov var nemlig selv meget slem til at drikke, og det var derfor, han måtte gå og støde sig til husene. Der...
Medens jeg tjente på Albertsmin.de ved Vejle, skete det, at de halvthundrede Kreaturer, vi havde, en Aften gav sig til at brøle så uafladelig, som om de ødelagde hverandre, Pigerne sad imens og malkede dem. Alle vi Karle kom farende derud med Lygter, også Herren og Fruen kom med Lygter og Pigerne, der havde siddet i Mørke og malket, kom farende imod...
I Avning boede en Mand, som kunde mere end godt var, og han var så vidt i den onde Lære, at hvad andre slemme Folk havde forgjort, kunde han gjøre tilbage igjen, men det var somme Tider slemt nok, for han skulde læse tilbage (eller baglænds), hvad Skademanden havde læst frem. Når han blev hentet et eller andet Sted hen, talte han om, at han absolut...
Det var hjemme i Næsby i det gamle Hus, hvor vi boede, inden vi byggede ude i Siberien, der havde jeg en Dag været lidt uartig, og så havde jeg fået Klaps af min Moder. Jeg sad da og græd og tænkte: »Havde min Bedstemoder dog været levende og været her, så havde jeg da blevet fri for de Prygl.« I det samme mærkede jeg en stærk Liglugt i Huset, men jeg så...
Der var en Kone, som var så forfærdelig begjærlig, og så gik hun og skrabte en hel Del Penge sammen, som ingen vidste af, og gjemte dem på et hemmeligt Sted. Så gik hun hen og døde, og det blev ikke opklaret med Pengene, for hun havde ingen fortalt det til. Altså fik hun ingen Ro i Graven, og hver Nat kom hun farende ind gjennem Huset og gjorde en...
En frugtsommelig må ikke holde sit Lommetørklæde for Munden, når hun går forbi noget, som lugter slemt, ti så kommer Barnets Ånde til at lugte. H. V. Rasmussen, København.
da.etk.DSnr_04_0_01212
Der ligger en stor Sten oppe på Dybbøl Bjærg, vi kalder den blot den store Sten. Den er smidt der over af en Kjæmpe ovre fra Fy en. På den Tid boede der en gammel Viking ovre i Broager, og han skulde fare til Søs, men hans Kone var netop frugtsommelig og vilde gjøre Barsel, inden han kom igjen. Så skulde hun give ham et Tegn, når han kom sejlende...
Da Ovrø Kirke var bleven bygget, og Klokken begyndte at ringe, forstyrrede det Trolden, som boede i Bakken, hvor nu Hyllinge Kirke i Horns Herred ligger, og han tog en stor Sten og kastede efter den. Retningen var også god nok, men den nåede ikke rigtig så langt, som Meningen var, idet den faldt ned i Præstemarken sønden for Kirken. At Trolden har været...
To Trolde kastede med Sten efter hinanden. Den ene stod på Hjorlsballe Bavnehøj, den anden på Harbohøj. Den førstes Sten faldt i Gjedsø Hule, den andens ved Lovdal på Søren Overgårds Hedebakker. Stenen ved Lovdal er kløvet i to Dele, og den største Del rager godt tre Alen over Jorden, den anden og mindre Del ligger ved Siden af. Om begge Sten hedder det...
Seemgård i Seem Sogn såes i længere Tid i Forbrand, og Folk rendte efter det. En Aften så' nogle Folk, der kom ud af Skallebæk Kro, hvordan Ilden brændte, og så rendte de. Da de kom sådan halvvejs, kom de ind i Røgen, og de havde endda Vejret på Hyggen. Så er der en af dem, der siger: »Dether det sæder ikke, for nu kan vi lugte Rogen, og Vejret er endda...
