Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
75 datasets found
Danish Keywords: lugte
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
da.etk.JAT_06_0_01093
En badel stuà, høwwed: fod (Himmerland): di fælde (om fåret, der taber ulden, Randers): dær æ en sandbli øwwe de støk joer: sandrevle; å blåk jæn wal: tage godt ved næsen: blåt sæ får eller dyww sæ får å tø: dy sig; brødyws: den, deltager stødet op for andre f. eks i trætte og slagsmål (Randers): dær æ et brat eller et bratmol dierøwwe: høwsager,...
da.etk.JAT_06_0_00990
Morten Andersen i Ikast var en rigtig selvklog mand og havde altid det mundheld : Ser du, når noget ret skulde indprentes, men i det samme lukkede han selv øjnene. En dag var han tilligemed Bønnen i den gård, hvor han arbejdede, ved at plukke lyng i nærheden af den gamle Horsens-Kingkjobing landevej, og så står ban og snovser og kikker op. Da siger Sonne...
Christen Husted i Ringkjøbittg havde en stor handel. De plejede jo om søndagen at handle til kirketid, og så siger han en søndag morgen til den ene af butikssvendene: “Har du nu kommet vand i bræudevinet?” Han svarer ja. Så siger han til en anden ; “Har du kommet sand i sukkeret?” Ja. Til en tredje siger han: “Har du kommet vand i siruppen?” Han siger...
Niels Møllers i Rendbæk havde det lidt uordentligt. Stuehus og lade var byggede i en vinkel, det kaldes et L-hus, og så havde den gamle so sin bås i vinkelen eller krogen oppe mellem husene. Den kravlede da op på torvene og op på loftet. Men der faldt den igjennem og ned i saltkarret og åd noget af en gris, de havde slagtet, og grisede det andet til. Så...
da.etk.JAT_03_0_01750
De skal dø under åben himmel, som sover med åbne øjne. Ant. N.
da.etk.JAT_03_0_00412
Til fruentimmerdragt borte allerforst huen, der bestod af tre stykker, et bredt, der nåede fra panden ned i nakken, og to runde, der dækkede siderne af hovedet og begge oren. De rige bar huer af guldbrokade. I disse huer brugte man lidser eller trakkebånd, hvorved huen kunde sammentrækkes i nakken, og som, efter at van-e slagne omkring hovedet, blev...
da.etk.JAT_03_0_00266
Min fader, der boede i Tustrup, gik på dagleje. En dag var han et sted, hvor der ikke var meget renligt. Konen havde skålerne med madfedt og med skosmørelse stående ved siden af hinanden inde i spisekammeret. Da hun nu gik der ind for at smøre hans meldmad, tog hun af skosmorelsen og smurte på brødet, og derefter lagde hun ost på. Hun gav ham nu...
da.etk.JAT_03_0_00249
Just Snuffelborg, der boede op til Kås mark, bagte brød af lyngbrum. Konen på Kås vilde vise sine folk, at de fik godt brod, og så fik hun fat i noget af Justes brod og kom ned og viste os. A tjente der som pige og sá det, Det smadrede lige ml fra hinanden, og vi kunde så tydelig se lyngblomsterne i det, Else Kristensdatter, Jegind.
da.etk.JAT_03_0_00216
Hjemme fik de aldrig kaffe uden om julen, det var endda i en stor bondegård. Min fader gik over til en boker lige før jul og kjøbte ind, et fjerdingspund bønner og en pægl rum. det var til at traktere fine fremmede med. Der skjænkedes kun eu lille halv dram af rommen, og det nippede de til. Sa kunde det svært forslå. Til kvindemennesker kom de sukker i....
Man antog, at maden efter at være tygget og sunken gik igjennem bjærtet. Her kunde maden slynge sig om dette og frembringe standsning i hjærtets slag og så selvfølgelig døden. Ligeledes antog gamle folk, at bjærtet var et ynglested for alle slags indvoldsorme, og at en god stærk dram tog nidderet fra hjærtet. J. V. Nissen, Ramten.
da.etk.JAT_03_0_00103
På det brændselfattige Sams opsamlede beboerne endnu indtil 1860 den gjødning, som kvæg og heste tabte på græsmarkerne om sommeren, torrede det i solen og førte det i hus for at bruge det som brændsel om vinteren. Samsingerne kaldte den således behandlede gjodning for horsskæu og siger, at det brænder godt. men lugter nederdrægtig. Tidligere skar man en...
da.etk.JAT_03_0_00076
En ravn kan lugte et ådsel en halv mil borte. Marie Fink, Bøffelkobbel.
da.etk.JAT_01_0_01471
April maneds katte er de bedste, for de lugter ligesom mus, og derfor bliver rotter Og mus aldrig bange for dem, og katten kan da let fange dem.
da.etk.JAT_01_0_01123
De, smu om sommeren forer fæet i marken, må ikke have kogt flæsk eller kjod bos sig, de vilde dyr kan lugte det og søger der efter. Kommer folkene bort. søger de efter kvæget og gjør ubodelig skade. j. B.
da.etk.JAT_01_0_01002
Notatu dignissima om heste. Når man vil skjære en hest ud, da skal man forvare, at der er ingen svin hos, til så længe han er lægt. Hvis noget svin kommer udi stalden, som hesten står, eller på marken lugter på samme hest. eller rører hannem, da døer han; dersom han er skåren, svæller samme skade op af samme natur, at svinene haver været hannem sa nær,...
da.etk.JAT_01_0_00985
Kan man lugte smederogen, far man regn. Th. L.
da.etk.JAT_01_0_00404
Når balsampoplen lugter stærkt, er det tegn til regn. Ovstrup.
da.etk.JAT_01_0_00236
Der boede for nogle år siden en præst i Estrad, som jeg kan fortælle noget om, da han har konfirmeret mig. Han var i det hele en rigtig smuk mand, men han kunde ikke prædike og gjorde sig heller ingen ulejlighed med at lære det. Var det en søndag, der kom en del folk til kirken for at hore ham, da kom han ikke, og var det en søndag, han kom i tanker om...
da.etk.JAH_06_0_00884
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
35