Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
22 datasets found
Danish Keywords: lorent
1 Dybbøl gik de til præst i to år. Det første år kaldtes de kukkere, det sidste år snøkkere. Læge Lorents Petersen, Gram.
da.etk.JAT_06_0_01206
Han bar tyet sig en ny klædning: anskaffet den' de æ så æsselt: forskrækkeligt; hun er så nil: om den, der er let at fornærme; vandslap: vandmand; æ flæsk æ galstre: om den ejendommelige lidt harske smag, flæsk bar, når det bliver gjemt længe-, Pe Nit: Ole Lukøje; kroogmand: en person, der opholder sig i vandet, og som man ræder børn med; Jakob Låjj: én,...
Pastor Gottschalk i Flødstrup stod med et stykke papir på prækestolen og læste op af. Han havde kun to ligtaler, den ene til børn og den anden til ældre folk. Når han holdt den, stod han og talte om, hvordan menneskelivet er fra vuggen til graven. Lorents Nielsen, Martofte.
En karl tjente hos en udflytter her og havde sig en kjæreste, som han skulde ud at besøge en aften. Manden, han tjente hos, havde to sønner, sådan et par store drenge, og de havde jo fået at vide, at karlen skulde ud på den tur, hvorfor de spekulerede ud, at de vilde kyse ham, da de vidste, at han var meget overtroisk. Så snart som karlen var gået, så...
da.etk.JAT_06_0_00258
Slarrepåt å floerskæg di gik rondt å sanked æg. Lorents Petersen, Gram.
da.etk.JAT_04_0_00418
I Sundeved får man i fastelavn fine boller med korender i, og de kaldes hedeviger. De simple fastelavnsboller kaldes pomler. Disse sidste kables i Gram: Bonderdrenge. Lorents Petersen Gram. Til 6. Trolovelse oe: bryllup.
April, april, æ kan viis din naer hæn, hwår æ vil, siges til den, man har gjækket enten første eller sidste april, så snart man har narret ham. Lorents Petersen, Gram.
Hver gang der bages, laver man også en klesterkage til børnene. Den er hård og flad, og der er lavet riller i deu øverste flade både på kryds og tværs. Den bliver så halveret på langs og der smøres smør på de indre sider. Lorents Peteisen. Gram.
da.etk.JAT_03_0_01739
Sønnek Ludvig Petersen ejede Kværs ladegård og Grimgroft, og han kaldtes til daglig brug for den gale kapitain. En gang kom han til en kro, der hedder Hold-bi, ved Flensborg og var der inde. Da kommer der en Jyllandspottemand kjelende med et læs potter. Kapitainen lob ud og spargte, hvad han vilde have for hele læsset. “De skal ikke spotte mig, for det a...
Efter ophøstningen får arbejderne et lille gilde, hvortil der dandses, og der opvartes med grød. Dette gilde kaldes skyegrøe. Lorents Petersen, Gram.
“Hæe” ! siger karlen der pløjer, når hestene skal gå lidt til venstre. Til højre siges: “Håt!” Hestene for en vogn kaldes den næhand og den fræhand. “Ko frani”! siges til drengen, der i høst kjorer høstvoguen. Lorents Petersen, Gram.
da.etk.JAT_01_0_01620
Der har været en Mand her i Sognet, der havde Cyprianus, og han havde en Søn, der fik fat i den og kom til at læse i den. Hele Stuen blev så fuld af sorte Fluer, og de kunde ikke få dem væk, • inden Faderen kom til Stede og fik dem læst væk igjen. Stubberup S., Bjærge H. Lorents Nielsen, Martofte.
da.etk.DSnr_06_0_00087
I Mesing var en Kone, som var meget hård imod Fattigfolk og så forfærdelig gjerrig; så hun var da ikke af den bedste Slags, kan en nok forstå. Da hun så døde, kunde hun ikke få Ro i Graven, og det blev til sidst så galt, at hun gik der ved højlys Dag. En Dag sidder en Skrædder der og syer på Bordet inde i Stuen og ser ud ad Vinduet, og så siger han:...
da.etk.DSnr_05_0_00593
I gammel Tid har der været Skov lige fra Snabe og til Lykkegård, det kunde vel være på godt en Mil, og den var så tæt med store Ege, at de kunde krybe fra det ene Træ og i det andet. Stubberup og Viby Sogne, Bjærge H. Lorents Nielsen, Martofte.
da.etk.DSnr_03_0_01228
Ved Indgangen til Byen Nordskov har været en Kobberport, og i daglig Tale forekommer endnu tit det Udtryk, at de har deres Kobberport ude, og ved højtidelige Lejligheder siges: »Nu har de fået Kobberporten ud i Dag«. Når man kommer der oppe fra, kan man få det Spørgsmål: »Nå, var Kobberporten hængt ud i Dag? var den pudset blank?« — Den er nemlig kun...
På Vejlø Kalv skal i gammel Tid have opholdt sig en Lindorm, men jeg véd ellers ikke videre om den. Lorents Nielsen, Martofte.
da.etk.DSnr_02_E_00003
Det, de antog for Fynshovedmanden, var egentlig Voldemar Atterdag. De har det Sagn her på Egnen, at hver Lille-Juleaften kommer han her igjennem Byen, men følger ikke Vejen, derimod følger han en gammel Vej, som nu er nedlagt. Ad den red han så til Fynshoved på Jagt og holdt Jagt til Hellig-tre-Kongers Aften, og så red han samme Vej tilbage igjen. Efter...
da.etk.DSnr_02_C_00033
Syd for Martofte By og lige overfor Skolen har været en Høj, som hed Rævehøj. Den har undertiden stået på fire gloende Piller, og de har kunnet se Bjærgfolkene dandse neden under mellem Pillerne. Lorents Nielsen, Martofte.
da.etk.DSnr_01_0_00556
Udi den nørre Vang, som hør til Råbelev, vesten ud mod Landevejen, ligger to Høje, Rolf høje, hvad heller de have Navn af Rolf, den trettende Konge fra Dan, eller af den, som førmældes udi de Normanners Herkomst udi Frankrige, eller og af en anden, som haver haft sådant et Navn, det er lige meget. Men det, jeg her om vil skrive, det er sket i Sandhed....
Det var i den Tid, de holdt Legestuer her på Egnen, da gik de unge Folk her fra Martofte til Snabe og skulde lege Jul. Så førte der en Sti forbi Moreshøj (de gamle sagde for Resten Moerhøj), hvor Jættestuen er i. Folk på Egnen troede, at den var beboet af Bjærgfolk, og da nu de unge gik forbi Højen, så var der én af Kådhed og råbte til dem der inde, om...
da.etk.DSnr_01_0_00380
35