Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Et lejdebrev. Idet jeg meddeler et af Kristen Iglsøs lejdebreve i aftryk, forudskikker jeg en meget kortfattet meddelelse om manden, som er mig meddelt af én, der kjendte ham særdeles godt og i længere tid opholdt sig i samme sogn. Denne mand forer da ordet: Kristen Kristensen Iglsø lod sig til daglig brug kalde Kræn, og når man snakkede med ham om...
Fader, moder og to sønner kom en gang til en å, som do skulde over. Fader og moder vejede hver 10 lispund, og sønnerne hver 5 lispund, men båden, de skulde sejle på, kunde kun hære 10 lispund, hvordan kom de over? Først begge sønuerne, den ene tilbage, faderen sejler over, den anden tilhage med båden, begge to over, den ene tilbage og lader moderen...
Provst Hjort i Kvosted var også slem til at lyve. Han sagde, at ovre i Sjælland brugte de heste til at stampe hæssene sammen med. En gang han kjørte fra sogne, fortalte han til en mand, han havde med, at han havde slagtet et svin, der vejede 36 lispund. Så siger manden: Der var fedt at mose i- Lærer Våben, Fårup.
For en 70 år siden kunde vi kjøbe et lispund rigtig godt oksekjød for to mark, og gammelt kjød for en mark. Men et pund brunt sukker kostede to mark, og et pund hvidt sukker to mark fire skilling, et pund puddersukker 28 til 30 skilling. Lærer Larsens enke, Stenderup.
I Dronninglund kjøbte de om sommeren et helt læs sild. og dem vindtørrede de og havde dem så til smørrebrod til meldmader bele året igjennem. Somme tider havde de så mange sild, at de ligefrem hyt dem ind i foldhusene, hvor deres hoveder gik om somnuren, og så skulde de gå og ælte dem i gjodning. De slagtede ikke ret meget, men havde lidt spegepølse af...
En gang kom Povl Frik ind til konsul Husted i Hmgkjøbing for at gjøre juleindkjøb. Nu havde butiksfolkene nok hørt tale om hans store styrke, og da der i det samme stod et læs klyne udenfor døren, så siger de til ham: Kan du lofte det, sa skal du fa dit julebrændevin gratis. Han går ud og kryber ind under vognen, sætter ryggen imod og tager med en arm...
I det såkaldte Tykhøjet krat i Gadbjærg sogn bar gårdmand Mikkel Pedersen for en halv snes dage siden skudt en ulv, der er så stor som en bulbider og vejer imellem 8 og l) lispund. Dens stumpede fortænder robe, at den er gammel. Alt i fjor sommer og senere i dette efterår havde bonderne lagt mærke til den. Både i Lindballe og Gadbjærg sogne havde den...
Her i Viborg har uogle driftige unge gjennemrodet i foråret den gamle rakkerkule og gjort daglige ypperlige fangster, man siger 40 lispund daglig. Til sidst går vel menneskebenene med i denne industrianstalt, og vore forfædres relikvier slæbes til England. Fra Amsterdam er 11 skibsladninger komne til Hull i foråret med denne moderne vareartikel. Man...
Pastor Winding i Nørre-Sundby har konfirmeret mig. Han havde den gang kapellan. Så gav min fader mig 1 specie, den dag vi skulde ofre, den ene daler skulde præsten have, og den anden kapellanen, og vilde han ikke have sin, måtte jeg beholde den. Så gik det sådan, at kapellanen intet vilde have, og jeg fik da daleren. Da pastor Winding kom ned at...
Hr. Knud Storm sad ved gilderne i præstekjolen og spillede på hans violin, for det var han god til. Så kunde han sige: Hende, du dandsede med, hun dandsede godt, men du kom pinnede ikke rigtig i trit. Han gik og kom brændevin i ølkrusene, for det var hans lyst at få folk beskjænkede. Så er der en pige, der siger: Hvem mon det er, der går og kommer...
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
Da Vesterhavet 1825 var brudt gjennem landtangen ved Agger og Rønland, kom der mange for at se denne store naturforandring. Så kom der også en ung mand, som fik en Aggerbo, eller som han almindelig kaldtes en Havbo til at ro med sig over kanalen. Undervejs spurgte Havboen den fremmede: Mæ fålåw, hwæm æ dænhær mand? Jeg er en pastor Carstensen fra...
Efter et mikkelsdags-marked i Holstebro rejste Peder Kristian^ Birk til Sjælland med køer. Han kom med smakken fra Århus til Kalundborg og tog så ind i det kvarter, hvor han var vant til at være, for der blev både han og hans køer behandlede vel. Da nu køerne var bleven staldede ind og vandede, og han havde fået noget at leve af, vilde han til ro og gik...
Der var én, de kaldte Kjær-Skrædderen, han stjal alle hans dage og var mange gange i arrest. De kunde finde sagerne ved ham, og så sagde han, at en anden havde gjort det på hans regning. I Lundgård gik han ind og stjal over 10 lispund saltet ål, der lå i et røghus i deres saltkar. En skrap bindehund kunde han binde munden på. De ål havde han kjørt derfra...
Der var en mand, der hed Jens Iversen, han ejede den gård, der lå lige op til Villerslev kirkegård, og derfor kaldte de ham Jens Kirkegård. Han holdt ikke meget af at arbejde, men mere af at gå omkring og muntre folk op ved småhistorier. Så skulde han en gang kjøre i ægt med doktoren i Tisted, der skulde her ud til Villerslev, og det var en meget tyk...
Vi fiskede med glib. Den var trekantet og med den ene flade side vist fremad. De andre to sider var der fastgjort garn pa, den forreste derimod fri. Vi skod dette redskab foran os, vadende i vandet og trækkende en båd efter os. Pa den forreste flade side var fastgjort en stok. som forneden var tveget. Nar det så gav et lille stod i gliben, kunde vi...
Det var kostbart at udruste et bundgarn. En kog førte 12 bundgarn og 3 mand, og dem, der ikke kunde evne selv at udruste en kog, de slog sig sammen med flere om det. Min moder spandt hver vinter 20 lispund hamp til garn, og dertil brugte vi hvert år 6 tønder tjære. C. Brøgger, Ravnkilde.
Nar en af de gamle mænd kunde finde en gammel hul bog i skoven, så brændte han sinder der. De lagde ild derind, og så hug de spalter af gamle stovne af halvrådne boge og lagde derind til ilden, og så lod de det brænde så lovn så længe, som de tykte. Når det havde ligget og brændt så længe som en dags tid eller sådan, te det løb i store stykker og blev...
Ved et gilde i 1855 på 244 personer brugtes efter brudens opgivende: 10 gjæs, 5 grise, 1 svin. 20 hiins. 11 lam, 21/, ko, 15 ænder, 7 tønder hvede, 7 tønder øl, 200 llasker vin, y, toude brændevin, 20 kander extrakt. 10 kander rom, 30 snese æg, 2 fjerdinger smør, 2 lispund kaffe og 4 lispund sukker. Marslev, Fyn. M. Bfatøm.
Vi fik øllebrød eller mælkebrød til davre med spegesild til. De kunde kjøbe 1 ol sild for en skilling, og så spurgte de endda, om de kunde ikke få dem bedre kjøb. Vi havde somme tider flere læs vindtørre sild på vort loft. Ellers var maden omtrent ligesom nu. Vi fik megen mælkemad. Vi fedede et svin hvert år af ene åbrænding o: affaldet fra...
