Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Anders Rasmussen er født den 3. maj 1828 i Linderup, Ugilt sogn. Faderen var Nordmand, hed Rasmus Andreas Olesen og født i Bergen. Moderen hed Ane Kristensdatter og var fodt i det samme hus, som sønnen Anders siden fødtes i. De var 8 søskende der hjemme og kom ud at tjene om sommeren som høvrer, så snart de var store nok til det, og var så hjemme om...
I min barndom tog folk fra Hansted ud på havet med deres dæksbåde og sejlede ud til noget, de kaldte Højrev, midt imellem Danmark og Norge, så de kunde se fyret på Lindenæs. Der var 6 mand på hver båd, og de var da altid borte i tre dage. Jørgen Gårddal, der var en gammel mand, var med en af bådene, og så gik det sådan en gang, at de den tredje dag fik...
Til skagegilder skulde vi også pyntes og have lin på og ligge med det om natten før. Vi tik ollebrød og finker til davre, og så begyndte vi at skage og sang til arbejdet. En gang imellem kom de ud og beværtede os med vafler og goderåd. Til middag fik vi suppe, for de havde slagtet et lam til det. Lige over middag skulde vi ud at gjøre lidt kommers. Vi...
Ser vi i drømme, at der er hængt noget hvidt linned til torring, så døer der snart nogen. P. Jensen.
I min moders ungdom i Edslev var højtidsdragten der for piger røde bindærmer og grønt livstykke; mørkt hvergarns skjørt med en grøn bort for neden. Over skuldrene bar de et silkeklæde, som blev fæstet på brystet med nåle. På hovedet sniptøj (o: brede kniplinger, som var stivede), og på baghovedet en lille puld af sort silke, som var udsyet med kulørte...
Melgrød var en almindelig ret på landet for 40 siden. Den blev kun sjælden kogt i mælk og lavedes af temset rugmel. Når møllesækken kom hjem til en bagning, tog konen uden videre af sækken, strøede i den kogende gryde med venstre hånd. medens hun rørte med trenen i den højre. En sådan grød kaldes nogle steder i Ribe-egnen for grød i bar skjorte....
Der siges, at Niels Kristian Iversen i Kåstrup hk hans styrke på følgende måde: Han tjente som bitte dreng ved en stor gårdmand, der havde to følog. Det ene føl døde, og så sugede han mælken af det ene hors, og deraf blev han så stærk. Han var en gang ved at kjøre mog og havde en plag fore, der ikke kunde tra'kke læsset. Så spændte han den fra og sig...
Jens Andersen kom i folge med en avlskarl fra Lindet, der hed Skyt-Kræn, han kom kjørende med et stort læs fjæl, der skulde bruges til mollen ved gården. Da er det så uheldigt, at læsset skrider tilbage for ham, og han siger så til Jens Andersen: Kan du ikke hjælpe mig at få det til rette igjen? Jo. Skytte-Kræn gik så for ved læsset og stod tværs over...
Der var én i Vammen, de kaldte Johan Bjøti (o: Bjørn), han var dygtig til at kurere både på mennesker og kreaturer. En gang havde en karl kjørt løbsk ned ad Bjerring bakke, og havde fået hoften af led. Så blev distriktslægen hentet, og han fik to mand til at hjælpe sig at rykke i det. Han havde spændt et reb om ham, de skulde rykke i, og karlen selv sad...
Gale-Morten fra Råsted gjorde hove til Vosborg. Så kom han for sildig om morgenen. Da sagde fruen til ham, hvad lag det havde, at han kom så sildig. Det kom på, te han og hans nabo havde ikke uden én skjorte. Nu havde naboen været til hove på æ dag før, og han kunde ikke komme af sted. inden han fik skjorten. Så gav fruen ham lærred til to skjorter, så...
Nar den tid kom, at hørren til en gård skulde ruskes, mødte hele mandskabet ude ved ageren, og så tog alle pigerne deres strømpeband og bandt sammen. Med den saledes lavede strikke blev nu horstykket målt af i småstykker, sa at hver enkelt af de ruskende fik lige meget. Ellers kunde jo somme haft lyst til at gå og drive over arbejdet, men nu kappedes de...
En Aften det var sådan et farligt Vejr med Regn og Storm, da kom Lavst Glavind og så en vogsen Datter på en 23, 24 År ind til os der i Bro i Husby og spurgte, om de ikke kunde få Nattely. De var meget forkomne, og min Moder sagde så: »Ja vi har jo ingen Sengeplads, men det er Synd at jage jer ud igjen i sådant Vejr, du kan komme til at ligge under...
Lange-Johanne hed et gammelt Kvindfolk, der gik og gjorde et og andel Arbejde her på Gården. Hun var så slem til at stjæle, lin Aften tog hun en And, da hun drev Ænderne ned, idet hun sagde til sig selv: »Den tager jeg.« Hun havde en stor Lomme at putte Tyvekosterne i. Hun går igjen på Gården i et Kammer, hvor der står en Alkoveseng, men som forhen har...
Der var én, der stod og arbejdede i Træ for os, han hed Søren Ty og var skilt fra Konen. Hun hed Johanne, og så havde han en anden Djævel ved sig, der hed Sara. Den Gang, de blev skilt ad, delte han Huset og Jorden imellem deher to Kvindfolk; og Johanne solgte siden hendes Del af Huset til Jørgen Skræborg. Der var sat Skj eisten imellem dem, men så gik...
Jomfru Lin skal være begraven østen for Linå Kirke, Jomfru Dal østen for Dallerup Kirkegårdsmur. Så længe hendes Grav er urørt den ligger her tæt ved Præstegården skal Kvægsygen ikke hjemsøge den Gårds Kvæg, der ejer Marken derved. Enten af Begjærlighed eller Ubetænksomhed opkastede dog en Besidder Højen, og strags kom Kvægsygen til hans Gård, men...
Kalbggård var i gamle Dage et Herresæde. Der levede tre Søstre, .lomfruerne Dal, Bjar og Lin. De byggede hver sin Kirke, som lå i lige Linje, den ene lige for den anden: Dallerup, Bjarup og Linå Kirker. Hver Søndag besøgte Søstrene Bjarup Kirke og sejlede da i en Båd over den skjønne Bjarup Sø tæt ved Kalbygårds Mark. En Dag tabte Jomfru Bjar sin...
En Pige blev manet levende ned i Jorden, og på den Plet vogsede en dejlig grøn Busk op med en rød og en grøn Top. En Mand fandt den så smuk, at han tog den op og satte den i en Urtepotte, og da han mærkede, at alt blev ryddet op, og der blev fejet, når han om Dagen var fraværende, så spurgte han en klog Kone derom. Hun rådede ham til at skjære den røde...
I Stervbogården i Trunclerup, der nu ejes af Niels Knudsen, boede i begyndelsen af dette århundrede en mand, som hed Peder Jakobsen. Han blev gift som ung mand, imens han endnu havde en tolvårig halvsøster hjemme: Maren Jakobsdatter (fodt 31/s 1798). Denne pige blev nu pludselig overfalden af som man den gang troede et dobbelt onde, idet hun fik både...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
Nogle mænd sad en aften og spillede kort i gården LinE. T. Kristensen: Danske sagn VI. 11. denborg, en halv mil fra Nybotg. Så ønskede den ene, at Fanden vilde hjælpe ham, og da kom der én og vilde spille med. Manden i gården, der hed Jakob Jensen, tableet kort, og da han vilde samle det op, så han, at den fremmede havde en hestefod. Hau foregav nu, at...
