Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
91 datasets found
Danish Keywords: ligeså
Karl Kristian Hansen er født den 29. oktober 1833 i Nøvling på Egbæk mark. Hans faders navn er Hans Jensen, og moderens Maren Pedersdatter. Efter at have tjent i noglo år, blev han gift i Tjørring og kom til at bo i Gildmosehus. Der har jeg besøgt ham forskjellige gange. Det var fattigt i hjemmet, og da det var usselt med belysningen om aftenen, lærte...
da.etk.JAT_06_0_00887
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
da.etk.JAT_06_0_00845
1 Tønning og Troeden siees: Mærkend, i Satrup ligeså. Ry.
da.etk.JAT_06_0_00806
I Tovstrup siger de it, men i Vole, Linå og Mollerup siger de et. Ligeså i Horup og Skjellerup og Laven. Alle de steder er der ét mål. Gjern, Fårvang, Tvihun, Truust, Grølsted siger ei. I Linå begynder de at rive på r. Her siges huelst?<elen Og tællestHelen. 8øren Hansen, Hårup.
da.etk.JAT_06_0_00785
Her er ikke mouillerede lyd. r er ubestemt, men ved at trænge frem, ligeså er det bløde d ved at trænge igjennem. For 25 år siden var det næsten ikke muligt at få børnene til at sige hlødt d, nu siger de det straks. Lærer J. Jakobsen, Mejlby,
da.etk.JAT_06_0_00783
Om brugen af v og iv i forlyd. Strandby, Farsø, Sjøstrup, Lille-Binderup (?) har w. Ligeså Fragtrup, Morwn, Nyrup, Grynderup. Gislum, Stidmip har v. Svingclbjærg, Svoldrup, og Vonsild er blandet. Stodtone pæ p, t, k bruges ikke i Boldrup. Stenild, Snæbum, Klejtrvp, men i Hvilsum.
da.etk.JAT_06_0_00779
Pastor Sørensen i Hyllested kaldtes af sine embedsfæller elefanten. En gang der var fødselsdagsgilde hos provsten, sagde pastor Cramer: “Er elefanten kommen”. — “Elefanten, hvem er det?” sagde de tilstedeværende. “Véd De ikke det? det er pastor Sørensen”. — “Hvorfor kalder De ham sådan?” — “For han siger, at der er ligeså stor en forskjel på en præst og...
Tre mænd havde lejet en eng af en anden, og så aftalte de at slå det en søndag. Men der kom noget i vejen den første søndag og ligeså den anden søndag. Så siger endelig drn ene mand, det var Niels Nielsen i Tørrcskov: “Nu skal det, så bandte a, slåes på tirsdag”. Men om mandagen døde han. Det var vor nabo, så a véd, det er sandt. Mathias Kristensen Smed,...
Der var en mand her i Vejlby, de kaldte Bitte-Fatter, han var så slem til at stjæle, men kom altid snildt fra det, så man kunde aldrig overbevise ham om hans tyverier. Så var der også en anden mand, der kaldtes .... Han var ligeså slem til ' at stjæle, men kom altid dårligt fra det. De to tyve mødtes en dag, og så siger Bitte-Fatter: “Steel å seel de...
På Strynø brugte både mænd og koner, når de var til alters, inden de knælede, at neje sig tre gange, og når de rejste sig, gjorde de ligeså, inden de vendte sig og gik bort, Fru Prip, Ovrø.
da.etk.JAT_04_0_00387
Den lystig og frydefuld sommerens tid med al sin herlighed, den glæder og fryder sa mangen én, det vi jo alle véd, den forer frem hver blomst så skjøn. den røde rose så dejlig og grøn, som jeg og enhver kan se. Blandt alle de roser Marie er én, som er en rose for alle, udsprungen af en dejlig gren og af den smukkeste stamme. Vel er der mange smukke til,...
Ved begravelser har de her fået følgende traktement. Først kjød med peberrodssovs til. Så kom suppen med suppekjød i. Derefter kom forskjellige slags stege, især aude- og oksesteg. Så forskjellige kager, deriblandt mandelkæs, der spistes med skeer. Det var en slags budding med a?g og hakkede mandler i og med vin på. Så kom der bergfisk med sniørsovs til....
da.etk.JAT_04_0_00236
I ældre tid holdtes bryllupsgildet om fredagen, og løverdag var der anden dags gilde. Så om søndagen mødte hver mand og kone i gildefællet og kjørte med til kirke og tilbage. Det var så tredje dags gilde. Den dag skulde de have æggesøbe, det vil sige kogt øl og æg og ristet brød. Første dag tik de kjødsuppe og soeskjød og steg og søsterkage, anden dag...
Mandsforeme skulde jo gjore brudgommen til mand, og derfor blev han gjemt af ungkarlsforerne og funden af mandsførerne. Når han blev funden, vilde han løbe fra dem, og så rendte de'både over diger og grøfter efter ham, hvællcde og skreg. Ligeså bruden. Når de så havde fanget dem, og begge partier indbyrdes havde slåedes tilstrækkelig om dem, dandsedes...
da.etk.JAT_04_0_00168
Hvis en mand skulde bygge et nyt hus eller havde andet særegent nyt arbejde for, holdt han dobbelgilde for sine naboer, som da kom og hjalp ham. Ligeså, hvis han havde mistet en hest eller ko, holdt han også dobbelgilde, og naboerne skillingede da pengene sammen, som blev brugt til at kjobe et andet dyr for. Fruering. Mikkel Sørensen.
da.etk.JAT_04_0_00084
Galer hanen på usædvanlige tider om aftenen eller natten, så skal der straks findes på hans fødder. Er de kolde, kommer snart lig af. gården, er de varme, så skal ilden vel bevares ; galer han på usædvanlig tid på dagen, især nær ved stnedøren, skal der sees efter øltønden, ti da kommer der gjæster, og så mange høns han har hos sig, ligeså mange fremmode...
Når kisten ikke vil lade sig lukke til over den dode, vil der snart følge én efter. Ligeså, når liget er slattet, når det lægges i kiste. J. M., H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_01547
Vi får fremmede, kokken galer ind ad døren. Mort. E.
da.etk.JAT_03_0_01180
En enkemandsspids er en fordybning i panden fra hårranden nedad og tyder på, at den, der bærer den, skal blive enke. H. F. F. Rigdom eller fattigdom i ægteskabet.
da.etk.JAT_03_0_00718
Folket på landet gå alle i en adskilt dragt fra de andre Molboer, mandfolkene i grå korte trøjer og store vide bukser. Dragten ligner meget Samsingernes, og kvindfolkene brager krigede buer. og som de sidste er ikke meget hærdede med strængi bondcarbejde, ser de i almindelighed godt ud. Ny kgl. samling. 750. E. G. Begtrup.
da.etk.JAT_03_0_00265
35