Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en ældre gårdmand i Drantum, Ikast, der hed Peder Andersen til daglig brug kaldte vi ham Per Drantum, han havde altid det mundheld, når der var noget, der gik tvært for ham: Fanden er i det, Når hans plov nu havde stået ude fra sidst i juni, da boghveden var bleven sået, og til sidst i september, når de skulde begynde at pløje til rug. og havde...
Jens Povlsen havde været ude at hjælpe en enke at høste, ban havde stukket ærter, og så skulde han jo hjem om aftenen og skulde ad vejen forbi Gammelholm. Nu gik han altid og snakkede med sig selv, og så vilde karlen Hans gå bag efter ham, for han havde løjer af at gå og høre på, hvad han kunde gå og sige. En tid i forvejen havde en tækkemand druknet sig...
Peder Johansen er fodt den 15. april 1855 i Svejétrup. Faderen var moller i Svejstrup mølle, og han er derfor selv bleven mollersvend. Faderens plejefader var en meget bekjendt klog mand, der døde 80 år gammel, da Peder blev konfirmeret, og vat allerede da noget svækket, Samme kloge mand var særdeles god til at fortælle, og det or ligefrem umuligt for...
En gammel præst i Vilslev havde været rektor i Ribe, og ban var en stor særling. Han sagde en gang til konfirmanterne: Ja, børn, vi skal tage os i agt for de fruentimmer, for de vil gjærne lobe i sengen til os, og så kan vi jo gjøre dem tykke. Han snøvlede meget og var så ligefrem i sin snak. En søndag, da præst og degn gik ud af kirken, så standsede...
Pastor E. Rasmussen i Håsum var så ligefrem. Det var i den tid, da kjæltringerne rendte rundt omkring. En dag kom der en kjæltring ind til os i Andrup med et sygt barn, og min moder gav det nogle dråber. Så gik hun om til nabogården, og der døde barnet. Nu skulde det jo begraves derfra, men folkene betingede dem af moderen og så en anden kvinde, der...
Som dreng tjente a på en gård, der hedder Favrgård (?), og manden hed Secher. Der fik a en gang sådan rædsel i mig, te a har aldrig glemt det. En aften i mørkningen kom Secher til mig, a skulde hjælpe ham at drive nogle lam hjem i gården. A gjorde det, men så var der ét af lammene, der ikke vilde ind ad porten, og da tager a min kaskjet og smider efter...
Der var én i Tolshave, de kaldte Angelmagoron, han hed nu ellers Mads Kristian. Han gik omkring med fiskekroge, som han selv lavede. Når han havde siddet hjemme en 14 dages tid og lavet kroge, så gik han omkring og solgte dem. Nu var det en gang som ved denher tid, han skulde en tur til Skagen, og det blev mørkt om aftenen, derfor vilde han gå hjemme fra...
Der boede en kone i Hjorslcv, som de kaldte Kristiane Odense, fordi hun var født i Odense. Hun tjente en tid på Ørslevgærd, mons hun var pige, og hun var så umådelig dygtig en stuepige, når man skulde domme efter hendes egne ord, for når hun bar ud fra bordet, så kunde hun bære tolv dusin porcellænstallerkener, der var stablet oven på hverandre, og der...
Forhen var der nogle, der ligefrem kjørte omkring og stjal. Et sted kom de ind og stjal en hel seng. Der lå en skrædder i sengen, men han holdt sig rolig og blev da båren ud med. Da de så kom et andet sted hen og gik ind der kravlede skrædderen ud af dynerne og kjørte tilbage med hel læsset. Efter Chr. Rasmussen, Højerup. P. C. Havbjerg
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
Det var omkring ved 1840, da levede der i Horsens en mand ved navn Per Springer. Han var en begavet person for resten, men vilde altid spille fin mand uden at bestille ret meget, og sørgede altid for at være godt klædt. Som ungt menneske, lav han var soldat, var han pæn og velskabt og så godt ud i uniformen. En dag, han gik på Østergade i Kjøbenhavn, så...
Søren Spillemand i Over-Isen gav sig ud for tanddoktor, og han lod sig lave en lang tang på næsten en halv alen, som ban trak tænderne ud med, og han kunde da godt stå ved den ene side af et bord og trække tænder ud af den, der sad ved den anden side. Så var en mand også bleven ilde holden af tandpine, og søgte til ham for at få tanden ud. Men i stedet...
Forhen gik der mange tiggere. En, der hed Peder Bendsen, havde fået samlet sig en del brod, og så en dag han kom til en skudtørvpyt, sad han og samlede alle de små stumper af sin pose og kastede dem i pytten, og så sagde han: Stumper æ stykker i kjår å mues, men hiel brøer i Pe Bendsens pues. De slog dem gjærne sammen et par stykker for at følges ad....
Der fiskes meget med bakke omkring Samsø, navnlig i fjorden (Stavns fjord), men også i det åbne hav, og da særlig foi fisk (flynder) og torsk, men også andre slags bider på bukkerne, såsom skrupper (en slags flynder) olmowere og ål. Fiskerne lider ikke, når alene bider på, ti de kan kurre bakkerne og ligefrem slå knuder på dem, så de næsten ikke er til...
En tjenestepige i Risum i Salling blev af sin madmoder sendt i et ærende hen til et hus, hvor den gamle kone var død. Sønnen var landpost og grumme lidt hjemmo, og den gamle mand skulde altså stå for det hele. De trængte derfor hårdt til kvindehjælp der i huset. Da nu pigen kommer inden for døren og bliver stående der og forretter sit ærende, siger den...
Knkelte steder bruger de endnu, når der bages, at trille lidt kagedej ud til vrakker til børnene. Den ene ude af tiimliugeii laves som en snølle og skal forestille halen, den anden lægges op som et næh. og det hele forestiller jo en and. Så siger moderen: Ja, du skal nok fa en vrak i dag Grindsted.
Mens a gik i skole, var næsten alle børn både fnattede og lusede. De blev aldrig vaskede og gik ligefrem og grov i deres eget niog. Hamderne sad i ét bullenskab og sår, og så gik de og stirrede med fingrene. Bertel Krog, V.-Hassing.
Peder Andoison kunde hnske Niels Jespersen på Hogholt, der var en ligefrem tyran mod bonderne. Hans sædvanlige prygleredskab var en stor knortekjæp, der ofte brugtes både til mænd og kvinder. En dag havde ban i gårdens mødding tildelt en stor dreng fra en af Stensbækgårdene 15 slag af kjæppen i faderens påsyn, uden at denne turde lægge sig imellem. Da...
Kammerherreinde Sophie Juel-Biockdorf var sa sær og aparte, men hun var tilligemed sa jævn og ligefrem. Det var tit, hun gik til Odense og havde endda vogne nok til at kjore sig, ja, det kunde endog falde hende ind at vade over til do småøer, der horer til godset og ligger ude i fjorden. Så smogede hun op, for vandet kunde gå til godt over knæene. En...
Baronen i Sæbygård kom ned at se på, hvordan folkene agede hø ind. Han var nu så ligefrem, og da det kneb noget med dem, sagde han: Nu kan jeg gå op og hjælpe! Så kom han altså op og skulde hjælpe at tage fra. Dem, der var nedenfor, de hviskede til dem på vognen: Nu er baronen kommen på raneu, skynd jer nu. Så polede de ind ad gabet i en ulykkelig...
