Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De tændwarrem de wårer så kart: varme, der fremkommer ved lyng, som man tænder ild i i kakkelovnen; han ær en sprød kåel: mager; stolpet: rafte til at gjenne på hovederne med; når a sidder inde og ikke kommer ud, er a meget mere næsen end ellers : kuldskjær. Der skal ingen opsæt i det: ikke være opsættelse; a gik å wå knothooger i tiir oer: var lidt...
Han bar tyet sig en ny klædning: anskaffet den' de æ så æsselt: forskrækkeligt; hun er så nil: om den, der er let at fornærme; vandslap: vandmand; æ flæsk æ galstre: om den ejendommelige lidt harske smag, flæsk bar, når det bliver gjemt længe-, Pe Nit: Ole Lukøje; kroogmand: en person, der opholder sig i vandet, og som man ræder børn med; Jakob Låjj: én,...
da.etk.JAT_06_0_01014
Ord og udtryk fra Torning. Der er en slem feris mæ ham; de vralter fræ hinåån: går fra hinanden i små billinger; de tåwer op ad: om svag stigning i vejen: de er en gowe moms, do håe dæær: stor portion af mad, af noget appetitligt; han doer et, hwa a sæjer te ham: agter det ikke; a for å ta ed så towele, som a kan: med ro, sagtmodig ; han var så awnse:...
Der bliver hjaret lidt efter den: den er ugleset, hades; han huger møj : går krumbojet; ruder H kaldes bitte Lavstes kone; vøwwnåggel: nøgle, der vindes i lag: de ga en strube: det strittede imod, gjorde trækning i kroppen ; en karendos med det: rende om kap med; a ka et fåsto, hvi de skal oppes: tages op igjen ; de æ få stæjl: for grovt, går for vidt;...
Morten Miller var arbejdsmand og havde fået sit ben knust ved at tage sten op. Så blev han alvorlig syg og fik tyfus. Distriktslægen i Horsens blev da hentet. Da han kom, havde Morten stærk feber. Hvad har han fået at spise? siger doktoren. Konen, der var en Samsinger, svarede: Han har såmænd ikke fået andet end en varm pandekage, hr. leger, og det...
da.etk.JAT_05_0_00156
Påskemorgen siger man, at solen leger eller dandser rundt af glæde over frelserens opstandelse. M. G. Krag.
da.etk.JAT_04_0_00300
Pintsemorgen leger solen over Vorherres grav. Morten Eskesen.
da.etk.JAT_04_0_00299
Når børnene er i skole den sidste dag før jul, ofrer de gjærne lidt til skolelæreren. Før gav de et stykke flæsk, en and o. s. v., men nu giver de penge. Så leger de og dandser, og læreren spiller for dem, og de bliver beværtede med kage og et glas vin og kaffe. Niels Møller, Sjellerup.
I Kragelund en fjerdingvej her sonden for Bramming boede en mand, der hed Per Smed, og hans kone hed Ane Marie. Når de havde fået fra molle, så plejede de at få rugmelsgrød, og de var jo sorte og grimme. Så havde hun da en gang fået nogle lavet, og hun kalder så på manden, han skal komme ind og få nogle af dem: Pæjer, kom nu og få dine mjælgrød. Han...
Pastor Arctander i Gjødstrup frelste en karl, der var ude at skylle en vogn i soen. Han tjente hos Jens Sivebæk. Hestene kom for langt ud, og karlen var lige ved at drukne. Præsien stod oppe ved præstegården og så det. De tiggede ham sådan for at frelse karlen. Tag ved mine støvler, sagde han, og da han var bleven af med dem, smed han sig af alle...
Man må aldrig lægge et nogle garn på vuggen, for så bliver barnet faldenemt. Lars Frederiksen.
Man må aldrig lave vuggen i stand, før barnet er født, ti så lever det ikke længe. J. G. Pinholt.
Leger man med ild om aftenen, kan man ikke ligge tort om natten. M. Muller.
Hr. Niels Bentson Curtx var en dygtig, men stræng og noget plat mand. Han prædikede efter gamle folks sigende, så skummet stod ham om munden, og han måtte ofte holde op for at puste og tørre sveden af. Under en pavse så han en gang ud af kirkevinduet og sagde: No trower æ, dæjnens kow wel te å bees. Nogle til løjer, at han under den næste pavse råbte:...
Overtro om påsken. 1. Sildig påske god grøde. H. Brøchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af...
Hør, lånng Wålle Katrin! hær æ di Het, o tåw Bien, æ Bien wa begrawen i æ Jowr, dænd lelle wa enden i dænd stower, æ Het lo omkring å fløw, stap do dænd i di Røw, æ Bejn skal i di Hwål, få hæjsen blywer di brænd te Kwål. Di Pjalter kund engen fåhægs, a dæmm wa dæ manne Gang sægs, som lo ronden om å fløw, mæn Fanden mo ved, hu di bløw, i æ Haww wa...
Der var en Forpagter på Restrup, der hed Møller, og han havde tre Sønner, der var omtrent på min Størrelse. Vi var da gjærne sammen. En Gang havde vi fået Ladekarlen til at lave os nogle runde Hjul at trille med, og som vi nu går allerbedst om Aftenen og leger med dem, så hører vi, Hunden begynder at tude og skrige så forfærdelig. Da kommer Greven...
Ved Nykirke løber hver Nat en sort Hund. I en Dal tæt ved Kirken leger hver Nat nogle hvide Skikkelser. I Omme ses hver Nat en Ild løbe langs med et Dige. Imellem Enderupskov og Størsbøl går hver Nat en Mand med fire Ansigter. Karen Sørensen, Størsbøl. Bramming Efterskole. V. Nykirke S., Skads H.
Skarpretterne har sådan et bitte Værelse, som ingen kommer ind i, sådan som et Slags Kontor, og der hænger deres Sværd, og ingen fremmed må komme ind i det Kammer, hvor Sværdet hænger. Så var der en Skarpretter, der havde en Del Børn, og nu ved vi jo nok, at når der er Børn, kommer der tit fremmede Børn og går og leger med dem, og det gjorde der også hos...
