Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I mino yngre år var a og flere bønder fra Holsted kjørende til Ribe med tiendekorn. Det var i don tid på året, da dagene var korte, og folkene blev ikke færdige inden aftenstid i Ribe og havde endda en tre mil at kjøre. De var nu enige om at følges ad, og da de kom så imellem Kalvslundbro og kirken, da trak det op med en vældig sort sky i vest. Nu var de...
Når man drager en linie langs ad fjorden fra Tårupgårds kirke og så helt hen til Skals laud til et sted, de kalder Blåbusk, og man så sejler i modsat retning, altså i vest, så længe, til man har Virksund færgegård i retning med en htfj på Uldbjærg mark nordost for Sundstrup, har man grændsen for Lynderupgårds fiskerettighed, for så vidt og langt dens...
Kirsten Slot i Hestbæk, en faster til stiftsprovst Damgård i Odense, var ikke god at møde som den første om morgenen. Der skulde da nok indtræffe noget i løbet af dagen, som mindede om hende. Eu gang kjørte et læs folk fra Kirkeby til hovarbejde på Hegnet. Min moder var med, og en kail, Anders Farsen, der var en spøgefugl. Så mødte man Kirsten. »Føj for...
I Hobro var der to karle, der vilde ud at se, hvordan heksene kjærnede i Kokkehorns bæk, ikke langt vesten for Hobro. Heksene fik og kirkegang, og karlene kunde se, hvordan de bar dem ad. De havde jo kirkegårdsmuld på hovedet for ikke at blive sete. Da de nu gik hjem og kom igjennem bommen, der i ældre tid var ved byen, tog de mulden af bovedet, men det...
Det var en søndag nat, vi drog ud for at fiske der nede ved Ullerup laud. Den nats fiske vi da tog, den skulde min søster og så min moder have. Lav vi kom ned til stranden, var det for tidlig, og min broder lå og sov. Så gik a op på en slætning for at holde søvnen af øjnene, a vilde jo ikkeforbie min tid. Den gang a så kom ned til stranden igjen, var der...
En gang var der en stranding på Grenen. Bjærgerne var ude at bjærge og kom hjem med båden fuld af rug. Nu var der lavvande på stranden og dybt inden for, så de kunde ikke komme i laud uden at vade. En af dem var kun i træsko, og det var koldt, men de andre vilde ikke hjælpe ham i land, for de var blevne fornærmede på ham, og han var kjed af at vade, så...
Juleaftensdag 1811 skulde der være auktion over et lille norsk fartøj, der var strandet tæt ved Torsminde. Meu der blev ikke meget ud af auktionen, for samme dag strandede derud for det sydligste af Fjaltring de to store engelske skibe Defence og Georg, og så strømmede folk der hen til. Det ene skib havde mistet en mast og kunde ikke klare sig selv. Så...
På Eskjær har en gang været en herremand, der hed Lange. Denne Lange var en hård og uretfærdig herremand, derpå alle måder forurettede bønderne, og når de skulde betale korn, skulde de narres med målet. Han flyttede også rårkskjellene; derfor fik han heller iuaen ro i graven, men spøger omkring på gården, hvor han slår dørene op og i, tumler med tøndemål...
De havde fællesagre her i gamle dage og så gik de og pløjede her oppe vesten for byen i Græsballe lige vest for Langdal. Da gik kongen i laud ved Kongslette, og så kom han hen til præstens karl, der gik og pløjede på præstens ager. Han tog ved ploven og pløjede lidt, og så spurgte han, hvis karl han var. Han svarede, at han var præstens. »Så kan du hilse...
Under krigen mellem den svenske kong Albrekt og den danske dronning Margrete havde denne sidste en gang lejret sig med sin ha^r på Gammelsirup hede, et par mil vest for Viborg. Som hun nu der ligger i god ro og mag, får hun pludselig underretning om, at Albrekt rykkede mod hende fra øst. Hun anså det for klogest at undgå slag, og derfor gav hun befaling...
I gamle tider havde Mors, Fur og Salling hver sin konge. Kongen på Mors var særdeles mægtig og .stridbar. Han på Fur havde kun én søn, og han i Salling kun én datter, der var meget berømt for sin skjønhed. Mors påførte Fur krig, og da denne var den svageste, måtte han bukke under, blev ihjelslagen, og Fur underlagt Mors. Haus søn flygtede til Salling og...
Der er mange forunderlige fortællinger om liglys, ligskarer o. s. v., som især har hjemme rundt omkring Nissum fjord, men naturligvis også andre steder. Jeg vil her fortælle et par fra fjorden. Ud for de såkaldte Osterenge findes der et dybt sted tæt under laud, som kaldes Rorsbuskene, og der har i næsten hundrede år været set et liglys. Mangfoldige skal...
Min morbroder, Peder Tuesen, var til julebojel i Fael kro, den ligger tæt ved udløbet i fjorden. Så kommer Povl Torsk derind og fortæller, at han har set to lys nede ved faelen (åkanten). Det vilde de ikke tro og holdt ham noget for nar med det, og Peder Tuesen var en af de værste til at gjøre nar ad ham. Så vilde de have ham til at følge med og vise,...
Min faer han fåtålld yæn gang, han so tre/' lys uud på Riisgod nak, å så en ti æter så kam dær stårm, å så wa-f/ær en skiper, dæ raåt angker åp o>tder Esskjær skåw. Han håd en kowen mæ fræ Lostoer, å så wild hou i lannd. Di wild åse fojj hend i de, å skiperen å så matrosen såt hend i lannd, mæn drængen skuld blyww omboor. Dænd gang di så kam met wæjs...
De skal fiske torsk under Krunderup bjærge. <Når æ ål gik af æ fywr, og der kom flynder for, det kunde æ laud tåle, men når æ rakkere gik af æ land, og der kom seminarister, så vilde landet gå i armod.» Kjeld Rasmussen, Gudum.
På halvøen Hindsholm på Fyen har fordum været en mængde jættestuer og dysser, og adskillige er endnu bevarede. Når man kommer ad den højt liggende landevej forbi Martofte og Brockdorff ud ad Fyenshoved til, ser man til begge sider af vejen på de smalle laudstykker mellem vejen og vandet mægtige gravhøje og rester af dysser. Især vil man lægge mærke til...
