Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Agger sogn bruges udtrykket å skuster o æ majler om at bøde gamle klæder eller egentlig at sætte lap på lap. Ordet majl er vel engelsk. Joh. Nielsen.
Når tiden nærmer sig, at konen skal fode, ligger manden med tommen om halsen. a. E. Jakobsen.
Hvis marts havde magt, som han har mod, så fros kalv i ko og mand i lo og lap fra sko og kwona ønn (o: øren) iineld dønn. J. M. Jensen.
I Tved var præstens husbestyrerske bleven syg. Doktoren blev så hentet og foreskrev hende medicin. Så siger præsten til karlen om at tage en hest og ride ind til apotheket i Æbeltoft og få sagerne. Niels syntes, at det var bedst at låne en hest, da deres egne nu nylig havde været af sted efter læge, men præsten sagde nej, det gjaldt om at skynde sig, om...
Der boede en skomager i Brande by, de kaldte Povl Nirlnger; han var meget fattig og havde en stor familie, så det kneb ham svært at skaffe føden til den. En dag om vinteren kommer Kjeld Langkjær derned og siger: Kan du sy mig et par lange støvler, Povl? Ja tak, han blev jo svært glad over det. Men lad mig nu se, du gjør dem rummelige og dygtig lange...
Per Lapmand havde en stor lap ned for hans øjne. Han gik med en kvinde, som hk et barn, der blev opfedt her og fik navn efter faderen. En anden, der hed Jens Rirejærn, gik med en lirekasse, og hans kone hed Ane, det var en soster til Per Lapmands kone Ane Johanne. Eroder til dem var Per Skorstensfejer. Jens Rodnakke havde rødt hár og rødt ansigt, derfor...
Leverrim. 1. Til den gamle vestjyske skik, at man skal rime, forman spiser lever, knytter sig mange små rim, der es af flere forskjellige. No vil a riim, gid ålld mi uvenner hænnd i en griim, a den \vå aw lejer, atten all op i æ væjer. Næ så æ griim gik i stokker, så fol åll mi uvenner nier å glemt al djær nokker. De to sidste linjer har jeg også hort...
Den skorpe, små børn har i hovedet, kalder de kaj. Det måtte ikke smøres af, for så tog hjærnen skade, barnet tabte hukommelsen. Når håret begyndte at gro, smurte de det omkring i kanten med madfedt uden salt, og så gik skorpen endelig af. Der kunde også gå utøj ind under den. Derfor vaskede de med sæbevand omkring i kanten og brugte dertil en lap. Ane...
n ar nogen er bleven æbag med at få kornet aftærsket, og alle andre er færdige dermed, da bringes der en fluesmække, en lap eller et stykke flæskesvær, fastgjort på en pind, som det ansees for en skam at modtage. Den, som bringer en sådan, má vel vogte sig, at den págjældende ikke mærker noget, men i største stilhed liste sig lien til logabet og kaste...
En Frue på Katholm var så ond, og Folkene i Egnen kunde da ikke lide hende. En Vinteraften sendte hun en af Pigerne ned i Kjælderen at tappe øl. Hun kom farende tilbage og sagde, at der lå en stor Hund nede på Tønden. Så sender hun en anden én derned, og hun kommer også farende og fortæller det samme. Fruen blev nu gal og sagde, nu kunde de sætte dem i...
Når en gammel ko skulde malkes tør og sættes på græs for at blive fed, fik den for to lybskskilling sorte paradiskjærner, også kjøbte man på apoteket i Ribe nogle små pinde, der lignede visne lyngpinde. En af dem blev puttet i et hul i koens ene ørelap, og hullet stak man med en syl. Der sad nu pinden, til den bulnede ud. J, V. N., Romten.
Revsø-lwnen var meget klog. Der var bud fra Rømø ved hende, at de ikke kunde kjærne smør. Så gav hun dem en pakke, der skulde i kjærnen, og den måtte de jo ikke se til. Men en gammel kone her ovre i Kjelst præstegård kunde ikke stå imod og så til det. Der er nemlig ladeplads her, og Rømøboerne sejlede så her til og var der inde. Pakken indeholdt et...
Der var fire murere, som arbejdede i en kirke ovre på Sjælland. Ude på kirkegården var et kapel, hvori lå et lig; det var én, som de kaldte for den rødskjæggede forvalter. Han havde nemlig været så slem efter at snyde folk, den gang han levede. Forvalteren lå og gabede så meget forskrækkeligt, og så sagde de her murere til en dreng, at de vilde give ham...
