Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kvindfolkene begyndte at bage til jul om aftenen og blev så ved hele natten. De skulde nemlig hage to, tre, ja somme tider fire ovnfulde af alle slags brød og kager, så de kunde have nok til næste fastelavn. Der blev fyret med langhalm, og når bagningen til jul begyndte i en by, så blev iler holdt vagt hver nat af en eller to af byens husmænd. Det gik på...
I dag otte dage var du en skjønne ko, Rønne, sa' han Skrydstrup præst, men i dag er du i hundene, å ja, lille børn, vi skal jo alle sammen den vej. Der var nemlig død en smuk rød ko for præsten, og søndagen efter klagede han sit uheld fra prædikestolen ved denne art ligtale over koen. Samme særling lyste en søndag velsignelsen således: Herren være...
Der kom nogle kjæltringer til Hover og bad om nattely ved en enkekone. Så hk hele besætningen lov til at ligge der i et udhus. I mørkningen sad de og fortalte, hvordan de havde haft det sidste nat. Nogle unge folk i gården havde kylt nogle klæplinger ned på dem, hvor de lå, og sådan gjort dem en farlig uro, og det var de meget fornærmede over. Det sad nu...
Det var skik på Bornholm for en del år siden at lægge julehalm. Juleaften, når de havde spist og drukket og sunget, satte de en rigtig god varme i kakkelovnen, tog noget langhalm ind i stuen og bredte ud på gulvet, og der lå så hele selskabet og sov julenat. Lærer Søe, Gudum.
I ældre tider brugte man at brænde et barn, der var lavet af langhalm, St.-Hans aften. Det kaldtes at brænde barn. Deraf har Barnebankerne på Gryderup og Erdrup mark deres navne. De fleste bruger samme aften at maje hørren o: stikke ris i den. Herren bliver da akkurat lige så lang som riset. Man pynter alle døre og porte med majgrønt, så kommer hegsene...
Der var en ladefoged på Lovenholm, som hed Jens Krause, han var så overordentlig stærk, og når han red gjennem porten, kunde han gribe fat i en bjælke der og hæve hesten op imellem sine ben. En dag var nogle af bønderne tilsagt at hente teglsten til gården, men flere af dem udeblev. For denne opsætsighed lod herren dem da tilsige at møde på gården en...
Min Bedstemoder fortalte om en Kone, der havde været skindod og allerede var bleven lagt på Langhalm, men igjen var bleven levende. Men hun lo aldrig siden, og det var ikke muligt at få hende til at smile. Hun gik hele Tiden så alvorlig hen. (Gjellerup S., Hammerum H.]'? Min Kone.
I November 1821 indsatte Pastor Jahn Degnen Monrad i Veslerbolle Kirke. Efter at han fra Prækestolen havde oplæst den nye Kirkesangers Kaldsbrev, sagde han så til Menigheden: »Ja, gode Folkens, her ser I nu jeres nye Degn og Skoleholder, en rask og dygtig Svend. Nu vil jeg pålægge jer, at I giver og yder ham med Ret og Skjel alt, hvad der tilkommer ham....
Man blusser ber st. Hans aften, for at der ikke skal komme brand i hveden (siger nogle) eller for at kyse heksene. I ældre tider brugte man at brænde et barn, som var lavet af langhalm. Det kaldtes at brænde barn. Deraf har »Barnebankerne« på Oryderup og Erdrup mark deres navne. Korsør-egn. Chr. R.
Når heksene rider til Bloksbjærg, hænder det undertiden, at kosteskafterne springer i stykker under vejs, og derfor ser folk efter, at ovn rågen og h viven (kost af langhalm til at feje ovnen med) tages ind, ellers kan de blive ødelagte. Folk plejer også at tage dyrene ind, for at de ikke skal blive oversete af sådan en rytterskare, for så er der intet...
I en bondegård i Horsens-egnen havde de for nylig slagtet et svin, og det lå på båre oppe i storstuen. Det havde nogle tyve fået nys om, og så besluttede de at brække ind om natten og stjæle det. Men så træffer det, at de havde skræddere i gården netop i de dage, og mesteren fik sit kvarter oppe i storstuesengen om natten, men det vidste tyvene ikke af,...
Der var en skolemester i Taftebjærg, der hed Kristen. Om aftenen gik han jo bygang hen, hvor nogen samledes, og så havde han fået den vane at sætte sig oven på kakkelovnen, forder var jo altid kun lidt varme. Når han nu sad der i hans store skindpels, tog han jo al varmen, Det var de andre ikke rigtig tilfreds med, og så en aften fandt et par stykker på...
I Vester-Bjerrum, Gudum, var en gang en sypige, og hun sagde, at hun kunde se gjengangere, forvarsler og sådan noget. Hun fortalte, at en aften, da hun vilde gå op i gjæstekammeret, kom hun imod to kvinder i forstuen, der kom bærende med en ting, hun kunde ikke rigtig se, hvad det var, hun syntes, det var noget som et bord. Næste dag fortalte huu jo, at...
