Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den stille uge. Palmcsøndag, frimandag, kvide-tirsdag (da skulde man have pandekager, så blev melet hvidt i det år), aske-onsdag, skjærtorsdag (ni slags kål), langfredag, skidenloverdag (da vaskes der).
Langfredag morgen må man tilbagebetale de ris, man fik fastelavns-mandag, siges der i Beldringe sogn. Severin Kjær.
da.etk.JAT_04_0_00295
Skjærtorsdag skal man have ni slags kål til middag, og det er tit vanskeligt at få så mange slags samlet sammen, man må tage alting med, brændenælder, skræpper, græs og meget andet. Langfredag skal man have rugmelsgrød til middag. S. Grundtvigs saml. Ole Hansen.
da.etk.JAT_04_0_00294
Hvide-tirsdag og aske-onsdag og skjærtorsdag og langfredag, sprængeloverdag og ride ))å humlen og tage halen i munden, så er der en lang skiden vej fra døren til bordet, så står der en gås på bordet og skider lummer i lummer, vi skal nok få alle, når vi kommer. II. A. Bering.
da.etk.JAT_04_0_00293
Når st. Georg korsfæster Gud, og st. Marcus gjenopvækker ham, og st. Jobannes bærer ham, er verdens ende kommen. Nostradamus. Når langfredag falder på 23. april (Georgius dag), 1. påskedag på den 25. april (Marcus dag) og Kristi legemsfest på den 24. juni (St. Hans dag). Det skulde indtræffe 1886. M. J. Skov, Ø.-Åbølling.
At sa hal/ni. Læg frøet i jorden Qrtgorii aften, sa kommer der ikke orm i kålene. Item: Sa det st. Brudtes aften, om du kan for frost, eller blænde det med jord. Item; Sa det Vor Frue aften eller Langfredag og sæt dent den forste dag i aprilis sa kommer der ikke orm pa dem, Sa vinterkai st. Ham aften, sæt planterne mod Mikkelmiue forst i neden. Sæt...
Dersom man afhugger ærter udi nymåne, da bliver de hårde og meget onde at syde og koge. Dersom man såer autor i østenvejr, da bliver do også hårde at koge. Ellers plejer man gemenlig at så ærter Langfredag. Borge Pedersen.
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
Folketro om pintsen. 1. Når man pintsemorgen fejer alle gulve og kaster fejeskarnet over på naboens mark, skal man nok blive fri for lopper denne sommer. M. Møller. 2. Gamle folk har sagt, der måtte hellere komme gloende emmer på jorden, end det måtte regne pintsedag. Karen Marie Rasmussen. 3. Pintsedags regn er næsten aldrig god. Vole. 4. Pintsdaws...
Folketro om skjærtorsdag og langfredag. 1. Den, der ikke havde fået 9 slags kål skjærtorsdag, skulde intet held have med sine haveurter det år. Det var et godt bevis på vanheldet, at når en sådan gik ud i haven og bed i et træ, skulde dette gå ud. E. T. K. 2. Skjærtorsdag må ej hugges med ogse, ti flyver fliserne over fæet, bliver det sygt, og træder det...
Langfredag skal man spise skidne æg. H. V. R.
da.etk.JAH_04_0_00452
Langfredag spiser man rugmelsgrod til middag. E. T. K.
da.etk.JAH_04_0_00451
Skjærtorsdag aften siger hanen: Skjærtorsdag, langfredag, skiden-løverdag, pàskeaften. H. Bering.
da.etk.JAH_04_0_00449
Skjærtorsdag skulde man altid have kàl til middag, lavet af ni slags. Aftenen før tløj alle skaderne til Bloksbjærg, hvor troldhegsene brugte dem til drikkebægere. Når man gik i seng den aften, skulde man altid vende bunden i vejret på sine træsko, for ellers tog en troldhegs dem og red på til Bloksbjærg. Langfredag spiste mau rugmelsgrod til middag. Den...
da.etk.JAH_04_0_00447
I fastetiden var kvindfolkene i min hjemegn altid klædt i sort, og pá kapperne var da ingen kniplinger, men alting var slet, det kaldtes så slet hovedtøj. I fasten holdtes heller aldrig legestue og grumme nodig gilder, der medførte støj og lystighed. Langfredag mødte alle sørgeklædte i kirken. C. Brøgger, Ravnkilde.
Vi gik mork (o: i mørke klæder) i faste, skjærtorsdag og langfredag. Letbæk mølle.
da.etk.JAH_04_0_00443
Til julebojler kom alle de bosiddende med. der var i laget. Man var nemlig inddelt i lag, og ingen kom med, der var uden for laget. Disse bojler varede helt til fastelavn. I Udby ved Holbæk kom aldrig en eneste kvinde i kirke første helligdag. Men anden helligdag kom både mænd og kvinder som sædvanlig. I Kvong kom alle kvinderne i kirke sørgeklædte på...
Et Råd for at få Smør, når Fløden er forgjort. Man tager Bunden ud af Kjærnen og gjør så sit Behov igjennem den. Derefter sættes Bunden i igjen, og så kjærner man. For at kunne få Smør må man passe på aldrig at kjærne nogen Fredag. Men Langfredag skal man kjærne, det hindrer så Forgjørelse af Fløden. J. Thomsen, Møltrup. Astrup S., Hindsted H.
En Præst, der hed Peder Holst, han prækede til Førstpræken i Hvirring og til Middagspræken i Hornborg og Eftermiddagspræken i Tandrup. Derefter red han fra Tandrup Kirke over til Lundum til hans Broder Magister Jens og spillede Trekort fra Langfredag og til Påskemorgen, og så begyndte han at præke i Tandrup og fortsatte i Hornborg og endte i Hvirring. Så...
Tredje Juleaften i Fjor (1902) var min Fader og Moder gået i Seng og havde sovet lidt, da hun vågnede og syntes, at der var nogen udenfor, der ligesom holdt et Lys op for Vinduet. Hun kaldte på Fader, og de lå og så' på det nogen Tid, men så blev det borte. De troede så, det var Naboens Folk, der havde været ude med en Lygte. Men så kom det igjen på...
