Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Min fader Bærtel Sørensen blev konfirmeret 1805, og da kunde han her hjemme ikke få mere end 1 rigsdaler knrant i løn. Så rejste han ad Holsten og tjente der i halvfjerde år 70 daler kurant. Dagen før han rejste, gik han hen ad den gamle landevej, der jo gik lige forbi præstegården, og der traf han præsten hr. Bærteisen, der lå og var døddrukken. Han...
En mand kom under stormfloden her hjem til sogne og da traf han her ude i den østlige del af dette, over 5 fje ding vej fra havet ved den gamle landevej, at se noget farvet ude i ismasserne. Først kunde han ikke blive klog på, hvad det var, men så gik han derhen og opdagede, at det var en lille pige, der havde været oster på i et besøg og nu søgte til...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
Vi havde ingen landevej og kjorte, hvor vi kunde, om vinteren i vand og om sommeren i flyvesand. To steder skulde vi ned på stranden at kjøre, når vi vilde til Skagen. Der var især to miler, vi skulde uden om. Den ene kaldtes Stokmilen, og den anden Franskmandsbakken (nu sanden). De to miler er ikke langt fra Skagen, tre fjerdingvej og én fjerdingvej....
Vejene var dårlige. Da den nye landevej blev anlagt fra Horsens over Hovedgård, Solbjerg og til Århus det var i 1827 skulde do kjøre i kongerejse fra Falling til Solbjærg kro efter tre læs gnid. De skulde møde der kl. seks om morgenen efter det, Husmændene var sagt til at møde med skovl og spade. Kirstine Jespersdatter, Hvilsted.
En kone, som har født et ham, må ikke være uden for huset efter solnedgang, så længe hun er inden kirke. Har hun forst været kirkegangskone, gjør det ikke noget.
da.etk.JAT_03_0_00904
Kristen Sø gik en dag til Pot mølle med en pose på nakken. Mellem Frisenborg og Pot mølle er der nogle meget stejle bakker, og her kom Kristen til en mand, som kjorte ad møllen til. Kristen bad manden om lov til at lægge sin pose o] i vognen, hvilket han også fik lov til, når han så til gjengjæld vilde gå bag ved vognen og holde lidt igjen på den ned ad...
I Gamst boede en mand, som en dag var til molle i lbds mølle. Lav han kom op på River landevej, kom der forst et par ulve efter ham og sa en hel flok. Han kom ikke fra dem og måtte sa skyndsomst spænde hestene fra. Den ene, som var en vrinsker, slog dem nu ihjel. Så blev han fri og kom hjem, men det var så mer. at ulvene var ved at kravle op i vognen til...
Der boede en mand i Vesteregnen noget norden for Holstebro, og ham kaldte de Per Timling, det var sådan en sær konstig træjring. Han var fra gården Timling i Asp sogn og blev taget til gardist under Frederik den sjette, som lagde mærke til ham, og hos hvem han kom til at stå meget højt, sa han endogså mere end én gang hjalp ham ud af forlegenhed. Efter...
Rakker-Else, der endnu bor i Overlade, tjente en lang tid på Bjørnsholm og var en rigtig dygtig pige. Hun var en datter af Rakker-Elias. Han havde to sønner: Kræn og Anders Eliassen; Kræsten boede i Kornum og Anders sønder på ved Hvalpsund-kanten. Rakker-Elias gik og stangede ål; men bydrengene vilde komme efter ham og tage ålene og hans meldmadstejne...
En god fjerdingvej vest for Galten ligger på den venstre side af den gamle ÅrhusSilkeborg landevej en temmelig stor dal lige neden for en noget skred bakke. Under denne til venstre er en brond, der tidligere har været et vældhul. Den bærer endnu navnet Taterhullet. Grunden til navnet siges at være den, at nogle Tatere en gang der ved nattetid skal have...
I Nørre- Snede ligger Hampen by, der består af tre gårde: Vestergård, Meldgård og Østergård. De var i gamle dage før udskiftningen trillinggarde, så stuehusene var sammenbyggede i én længe, udhusene gik ud derfra, og laden lå på den fjerde side. De havde en stor fælles gårdsplads, for så vidt ikke et stakit eller gjærde gjorde skjel. Den ene vestre gård...
Nede ved Hvalpsund fandtes 3 menneskehoveder i ryggen af en ager. Manden i Sundet pløjede dem op, og tænderne sad lige så hele og holdne i munden på dem. De mente, det var fra den tid, da Bitte-Fanden huserede her. Da de lavede den nye landevej ude efter Tinghusene, fandtes også et menneske, som menes at være kastet ned fra Bitte-Fandens tid. Men der kom...
Der har gået en gammel vej, som kaldtes gamle Kalvø landevej om ad Kollerupgård, Favrskov og Bidstrup, og den siger man at Marsk Stig færdedes ad, da han rejste til Finderup. Kristen Pedersen, Vivild.
Imellem Tånum og Over-Hornbæk går en vejr de kalder Himmelbo-vejen. Den går fra den gamle Randers-landevej ved Flad bro, og så går den forbi en bitte høj vesten for Over-Hornbæk. I den høj har der været bjærgfolk, men nu er den gravet ud. Ad den vej kom Himmelboerne, der drog sonderpå og handlede. Mads Filtenborg.
Det går ud og ind ligesom kong Vallemos's rumpe, siger folk i Øst- og Midtsjælland om noget, der bugter sig uskjønt. Efter de gamles sigende kom nævnte udtryk frem i Valdemar Atterdags tid, da han fra Nordsjællaud til Vordingborg anlagde en landevej gjennem den østlige del af øen. Vejen bugtede sig uden om hindringer som bakker og moser og blev af folk...
De kom helt langt vester fra, fra Torning og måske længere henne og kjørte her neden for med den gamle Randers-landevej (over Vindelsbæk og nord for Hedegård) til Randers med deres korn og smør o. s. v. I Viborg var der slet ingen handel med sligt. Man kunde ikke sælge så meget som en skjæppe rug uden til byens eget brug. Omsider fandt man på at sejle...
Begravelserne var her så store, at halve sognet var budt med, når det var af de folk, der regnedes for noget. Da min kones fader i Ørskov blev begravet, var de første vogne ved kirken, da de sidste kjørte af gården, og det var foruden alle dem, der gik. Afstanden var halvanden fjerdingvej. Til det selskab var indbudt Havnstrup, Foenvad, Helstrup,...
I Kirkeby sogn ved Svendborg levede en gang en kjæmpe, som kaldtes Stærke-Esp en. Han blev født i et lille hus i Slæbæk og levede der hos sin moder, som var bleven enke. Om sommeren måtte han for en del passe koen på marken, og kom da tit ned til stranden med den, og her traf det sig så en gang, at der kom en havfrue op af vandet og fik ham til at patte...
1722 blev der til Frederik den 4des søn, siden Kristian den 5tes, fødselsdag indbudt adelsmænd. Her iblandt var der også den rige Bentzon fra Gjeddes dal. Etter taflet vilde enhver af gjæsterne skjæDke prinsen en gave, og efter sagnet vilde Bentzon skjænke prinsen Kjøge kro, beliggende tæt ved Østersøen øst for Kildebrønde. Hertil svarede prinsen: "Så...
