Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jens Peter Navtrup var Lærer i Nørstoft i Mundbjærg 184557. Hans kone var ret et generalsvin, hun havde en lang næse og en tandløs mund. En dag blev han og konen uenige, og de kom op at slås. Så bed han hende i næsen, og nu sprang hun op til provst Bøtcher og viste ham næsen. Han sendte bud efter Jens Peter og skulde til at tale med ham om det. Men han...
Pastor Bang i Losning var meget dygtig både som præst, doktor, jurist og landmand. Så i høstens tid mærkede han, at der blev stjålet af hans neg på marken, og en aften lagde han sig da ved avnen for at tage tyven på fersk gjerning. En tid efter kom en gårdmand i nabolaget (Niels Jepsen) og bandt et forsvarligt knippe sammen, som han så fik på nakken. Nu...
Den gamle Lars Saddelmager, der forst boede i Gislev og siden i Ryslinge, har fortalt mig, hvordan det gik til ved en begravelse i (Jislev, mens pastor Colding var der. Han var ko ns iitorialråd og en rot sær mand. Da en gammel mand, der hed Klavs Steffensen, blev begravet, holdt præsten sådan en ligtale over barn: Denne mand var af de stille og do...
Degnen Steendorph i Gøjrding skulde forrette tjenesten i alle tre kirker. Hver gang han nu skulde til Vem eller Bur, skulde han jo samme vej som præsten, og de enedes da om at kjøre skiftevis. Men præsten vilde sidde i en stol for sig selv, og når det da var hans tur at kjøre, måtte degnen sidde ved kusken. Det var han ikke ret tilfreds med, og så fik...
Ved en begravelse var der ingen til stede, der kunde synge for. Endelig var der en mand, som sagde: Ja, kan ingen anden, så vil a. Han sang da et par vers af: I alle de riger og lande, og så sagde han: Tag I nu fat, folkens! Lærer Thomsen, Møltrup.
Der boede en snedker Thomas Siversen i Hobro, der var byens bajads, og han drak sig mange snapse. En morgen kommer han ind til mig og beder mig skrive en klage for ham til byfogden, og han dikterede den selv således: Salvo titele, Deres pestilents. Skal det ikke være Deres excellents? sagde jeg. Ja, det kan være lige meget, Nu går vi videre:...
En vejmand fandt af og til en cigarstump på landevejen. Så brugte han den forst til skråtobak, men de gamle skråer tørrede han og brugte dernæst til røgtobak. Levningerne deraf brugte han til snus, og hvad der blev ud af det, brugte han til at smøre støvler i. Se. han kunde regne den ud. Vallekilde. Olaf Larsen, Jægerspris.
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
Den svenske konge kaldtes også pustkongen og boede i Bilidt ved Bangbostrand. Han kunde lobe så forfærdelig. En gang havde han væddet med en kjorende mand om, at han kunde lobe om kap med ham til Hjørring og tilbage igjen. Så havde han et ærende på Hjørring apotek, og de der inde var i ledtog med den kjorende og gav pustkongen en slem dram. Da Jian kom...
Uddrag af el håndskrift over strandinger på Harboøre. 1845. August, I disse dage strandede et engelsk skib ud for mindet med ballast, og seks mand og kaptainens kone var med. Hun druknede, skibet søndersplittedes. Den 12te september om aftenen kl. 10 strandede et Kuslands tre-mastet skib sønden Agger kanal med ballast, kaldet Czar Peter. 18 mand...
Her i sognet findes et kobbersmæltefabrik samt boleværk og nagelsmederi. Det or for nærværende tid forpagtet bort til fabrikurerne selv, som arbejde derpå, og bver bar sit værksted, hvoraf de årlig svare i forpagtning) nemlig kobbersmælteren 90 rdl., bolesmeden 40 rdl., og af nagelsmederiet gives årlig 30 rdl. De derpå fabrikerede varer afsættes i...
Og glasset det stander i N. N-.s hand, det går ham vel til lands og til vands, så drikker han sin nabo N. N. til, ti det er en pige, sem gjærne suppe vil, og hun siger nej, og hun siger ja, så bli'r hun dog altid en suppe endda. Slagelse. Jfr. Elise Galschiøt.
Der stander en lilje i min mosters have, a frygter, det er en persilli, fra rod og til top tilsammen gror, således gror kjærligheds villi. [Anders]'s hjærte brænder inderlig, ingen den kan udslukke. Uden [Kristine], i hvor hun er, Gud råder for begge vores lykke. Der sejler, der sejler så dejlig eu due, der sejler [Kristine], den skjønne jomfrue. Lille...
Kom fra vands, kom til lands, kom til mig udi dands, se så her, hist og der, smukke piger og enhver, som kan hoppe og springe og dandse på fod, en norsk og en skotsk, som fiolen den går. P. Christensen, Kvols.
Når svanen flyver mod de varme lande, bliver det vinter ved Danmarks strande. M. R,
Min faders moder var nede at besøge hendes broder i Vangkjær i Torslev. Han handlede noget og havde i Ålborg fået nogle kartofler. Der fik hun en halv snes stykker ved ham og fik med sig hjem og satte dem. Det var jo så nykomment med deher kartofler. Det var ved året 1800. Jokum Kristensen, Sæsing.
Når folk havde ophøstet, tog de det sidste neg og stillede det op et stykke fra dem henne på marken. Så stillede karlen sig baglænds lidt fra det og smed med strygen hen efter det neg. De stod jo med ryggen til det og skulde med den anden hånd have i det modsatte øre af den side, de smed til. Den, hvis stryge faldt længst fra, blev kaldt fissefatter, og...
Anno 1660 den 20. junius havde vi freds bededag efter den store uro, som har været her på tredje år. Anno 1654 udi sædetiden in april kunde man kjobe en skjæppe byg for 11 sk. og ringere, en skjæppe rug for 9 à 10 sk., en skjæppe havre for 4 à 5 sk. Arene tilforn ni. 53, 52 og 51, da kostede skjæppen, rug over 3 mark, byg 2 mark 4 sk., havre 1 mark 2...
Mine bedsteforældre boede i Sjørup ved landevejen til Grenå lidt norden for Nimtoft, og der ligger imellem Sjørup og Nimtoft, dog nærmest ved Sjørup, en lille dal, som kaldes Pejtersdal. Her gik spøgeri, og det var der mange, der havde set. Det var Fanden, der gik i en sort hunds lignelse, og der var næsten ingen, der turde gå der forbi ved nattetid. Min...
De har fortalt, at der skal gå en landmåler skrå op fra hjørnet af Mathias Thomsens mark i Gryndemp og så ned efter landevejen. Så træffer det en aften, mens a tjente i møllen, te a vilde gå til Risgård, og der var stort bånd på jorden. Den gang a kom så tilbage igjen, klokken var omkring ved ti, da hørte a noget, der kom ringlende. Så tænker a jo: Nå,...
