Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en møller i Borup mølle, der var noget vittig. Han kommer en dag til præsten, den gamle Laurent, og så siger han: God dag, hr. pastor. God dag! hvordan går det? Ja, hvordan går det her, de unge de går i lakkomsæs om aftenen her. : Hvad er det? siger præsten. Det er med andre ord her, de går og kjærestes. Niels Lund, Astrup.
Venstre øje og højre kind, der sidder gode venner ind' (når det ringer for venstre øre, eller højre kind bliver rød). J. Kr. Nielsen, Grindsted. Godt og dårligt møde.
Dæ vå in gåj jort now væ kvæe po in goor, di kut fo smor, vodden di så bår dom a. Så bestæmte konen sæ da té å ræjse ej té dæj klåwe kone po Sællà å snak mæ bene åm e. Djeres pee hon ha howpine, å så sku konen da åss snakke mæ dæj klåwe kone få hene. Hon lak da så nån tro, som di sku be po horne à kvæe, så sku e nák jælpe. Men konen glæmte å snak åm...
En Aften det var sådan et farligt Vejr med Regn og Storm, da kom Lavst Glavind og så en vogsen Datter på en 23, 24 År ind til os der i Bro i Husby og spurgte, om de ikke kunde få Nattely. De var meget forkomne, og min Moder sagde så: »Ja vi har jo ingen Sengeplads, men det er Synd at jage jer ud igjen i sådant Vejr, du kan komme til at ligge under...
Vi havde en gammel Avlskarl hjemme på Søndergård, som hed Søren Lak, og han havde først i mange År tjent på Vanggård. Han har fortalt mig, at den Gang han tjente på den Gård, var han en Dag i Hjørring og kom kjørende hjem om Aftenen. Så som han kom for Enden af Laden på Vanggård, så står Hestene lige med et stille og vil ikke gå af Stedet. Han piskede på...
Der var en Mand i Brøndum, som var synsk. En Nytårsmorgen, da Folk gik til Kirke, sagde Jeppe Rask fra Astrup til ham: »Nå, hvor mange skal der så op på Kirkegården fra vor By i År?« »Ja-a, det véd a ikke,« sagde Manden, »du kommer da til at kjøre én derop.« »Det kan a ikke vide,« sagde Jep. »Jo, og du skal gå med Pisken under Armen her forbi.« Det...
Ane Husted her oppe kunde også trolde og skabe sig om til en hare. Hun gik om nætterne på folks mark og i deres stald og deres køkken. Men til sidst fik hun hendes bane ved det. De skød på hende mange gange, men det bed ikke på. Til sidst blev haren skudt lak i det ene bagben, og så var Ane Husted bleven dårlig i det ene ben og lå længe, inden hun døde....
Min mand tjente i Vestervig, og der kjendte han en kone, hun kunde skabe sig om til en hare. De skød efter hende så længe, te hun blev skødt lak og humpede af hjem på tre ben. Don kone blev så halt alle hendes dage. Dorte Marie Nielsdatter, Ugilt.
Portiere hundrede år siden boede på Damsgård en frue, hendes mand var død, men hun havde en datter, der skulde giftes. Hvordan det nu egentlig hængte sammen, videsikke, men det var bestemt, at brudesmykket skulde komme fra Frøslevgård, hvorfra en pige blev udsendt samme dag, brylluppet skulde være, så vel med smykker som med andre kostbare foræringer. Nu...
Ved stenten mellem to gårde i Jandrup voldtog en Polak en pige, og er det siden den tid galt med spøgeri der. Hos Beunette Frandsens døde en Polak, og han blev begravet i det nordlige hjørne af toften, hvor endnu gravstedet sees. Der er det også galt med spøgeri. H. M. L
Den nordligste bakke i Ingstrup klint, Vendsyssel, kaldes af beboerne Skokrens Lak. Ost for den ligger en lille kegledannet bakke, som de kalder Tippen, det er en bakke som de andre bakker, dannet af flyvesand og tilgroet med marehalm, men der er den mærkelighed ved den fremfor de andre, at der hver hojtidsnat (påske-, pintse- og julenat) brænder et...
Jens Dorretsen i Gjedsted tjente i Krathuset i IIId is. Så siger han en dag til hans husbonde og folkene, at han vilde vædde med dem om, at den gamle aftægts kone dode, inden året var omme, og han vilde sætte hans Ion for det år på det. Hen i tiden gik Byriel og truede ham med, at han fik ingen Ion i år. «Jo, a skal nok få den.» Det lakkede hen ad nytår....
