Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det er godt bras: vrags kram, om træsko; halon var brå lang: dygtig lang; vor skruk og alle vore kyllinger. Ersted.
Målet i Vendsyssel har både han- og hunkjøn. Således er en kalv han, ligemeget enten den i og for sig hører til han- eller hunkjønnet. Gris, fugl, gæsling, ælling, kylling, kat, hund er alle han, men mus, rotte er hun; ilder, odder, ræv, hare han, men myre hun, edderkop han, myg, flue, oldenborre hun, skarnbasse han, de forskjellige slags biller, som i...
Da de satte efter Kylliny-Søren for at fange ham, undgik han forfølgerne eu tid ved at stå i åen med en græstorv over hovedet. Folk trådte over på græstørven fra den ene bred til den anden, og dem kunde han godt bære, men endelig kom mølleren Holst fra Ry mølle. Han var en meget svum- mand, og da han nu gik over, sank Kvlling-Søren i knæ, og så blev han...
Niels Murmester, der boede i Domdal ved Søbyvad, var kjørendo i Århus, og konen var med. Da de kommer til porten, bliver de anholdt og bliver tilspurgt, om de har noget, der skal fortoldes. Ja, de havde, og han betalte. Er der så mere? Ja, der er den høne, der sidder under min kones skjørt. A nej, den vilde de ikke tale mere om. Da sad der en høne...
Her findes urhøns med deres kyllinger i moserne om sommeren. Om foråret, når urkokken skogrer, passer de, som har lyst at skyde ham, på. hvor deres skoggerplads er. at gjøre sig en hytte med nogle huller på. at lægge sig udi og have flinten ud af et af hullerne. Når nu kongen, som er den først mand, der kommer i dagbrækningen på skoggersted, falder, skal...
Forhen liar de haft pintseboder. og der er mange steder i vor udmark, der bærer kjendelige spor af det endnu. Til sådan højtid gik de unge i forvejen om og tiggede smør, ost, æg og kyllinger, og hvad de kunde få fat i. Forinden samlingen gik for sig, aftalte de jo, hvor mange der skulde med, og så hk de en kok med dem, der kunde lave dem macten. Så havde...
Du får nyt brod før mig", eller: du spørger nyt før mig, siges, når én får sagt noget, som en anden lige vilde sige.
da.etk.JAT_03_0_01095
Når man lægger hønsene på æg i hundedagene, så bliver der ingen kyllinger. Mads Jepsen.
da.etk.JAT_01_0_01152
Man skal lægge 13 eller 15 æg under en høne for at få et lige tal kyllinger. Der går nemlig ét tabt. M. J!.
De kyllinger, som lægges i Marie messe og kaldes Mani mos kyllinger, bliver gode til at lægge æg. p. K. M.
Om høns at lægge. Læg dennem forst i neden, ellers kommer ikke kyllinger frem. Læg dennem ikke i midsommers næde. At bogen ikke skal tage kyllingerne. Loft kyllingerne ud forst om formiddagen, før sol står op, så tager bogen ikke dine høns. At høns kan gjore æg den ganske vinter. Nesselspitzen, når de står med deres fro, og tør dennem og giv høns dennem...
De havde en gammel degn i Ormne, der hed Fogh, og han fulgte med præsten her ned til tjeneste, for vi havde jo ingen degn. Hans kone var så fed og så tyk, og han vilde gjærne tigge en snes æg til hende eller en kylling. Kristen Nielsen Hulmose, Hoven.
Mens pastor Høhne var præst i Kirkeby, og pastor Koch var i Skjærbæk, levede en mand i Vodder, som kaldtes Morten Kylling. Han var egentlig et hittebarn, som var blevet opdraget af et par gamle folk, der ingen børn havde. Plejemoderen kjælede altid for ham og sagde: Min lille kylling. Derfor fik han navnet og beholdt det, så længe han levede. En gang...
Der var en mand, der levede i den tid, da bønderne kjorte til Kjøbenhavn med deres varer fra hele Sjælland over. Han kjorte en gang til Kjøbenhavn med et læs torv. Nu er det skik, når de ikke ved sted til deres torv, som det hedder på tørvebondemål, at så kjører de omkring i gaderne og råber: Torv! torv! ligesom der ellers råbes med rejer og sild....
Kylling-Søren og Jens Knob var to mestertyve, der var i kompagni. De var her fra Ry sogn og havde deres bolig nede i Ry Nørreskov. Den var i lighed med de gamle røverkuler, sådan at den var bedækket med løv og mos og med en grøn torv til dække over indgangen. Stedet er kjendeligt endnu. For at få hulen dannet bar de jorden i poser ned i soen. Man ledte...
En parodi af dette vers er følgende: Jeg ønsker eder alle et glædeligt nytår med alt hvad som eder kan fornøje, et stumphalet lam og et rundrovet får, en trebenet kat med ét øje, to kyllinger små med ingen hår opå og vuggen på gulvet mon dundre. E. T. E.
Folketro orn juletiden. 1. Man må ikke klæde træer d. e. hænge vasketøj til tørring i julen, ti så kommer man til at klæde lig i fastelavn. Fra Ribe-egnen. Kr. Jensen, V.-Vedsted. 2. Man må ikke hænge tøj ud juledage og helligdage, ellers bliver man forfulgt af sladder og bagtalelse. H. Th. Nybo, V.-Jølby. 3. Husmodre forbyder deres piger at spinde de 13...
En mand her i sognet fortæller, at han tjente et sted, hvor de en aften fik sure grød til nætter, men der var så mange hår i dem. Når de vilde have skeen op til munden, hængte der formelig hårklatter ud af den. Så blev det opklaret, at konen havde haft en syg kylling i grødgryden og varmet den op i noget tov, for at den kunde komme til krylt. Senere...
På et skrevet Blad, der fandtes hos afdøde Kristen Kristensen Sale, Kragelund Koloni han var født i Skanderup 1816 læstes følgende: Tre Gange at læse Voldborg Morgen, førend Solen opstår, et Stykke, for at Troldfolk ikke skal gjøre din Avling eller dine Kreaturer nogen Skade. Stands i din Port eller Gårdsled Voldborg Morgen, førend Solen opstår og...
