Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I min drengetid kan jeg godt kuske, at jeg flere gange så stakkelsfjælen. Den kaldtes altid sådan og var en fjæl på en halv alens eller tre kvarters længde. Når der kom en tigger til byen, henvistes han til den mand, der havde stakkelsfjælen, og fik da der en almisse, som bestod i et stykke brød og et stykke ost. Når han havde fået sin almisse, var det...
1829 gjorde jeg som et-års barn sammen med min fader og moder og en voksen broder en rejse fra Kjøbenhavn til Hodde ved Varde og tilbage igjen. Min fader har skrevei rejseudgifterne op, og de var følgende: Dampskib med 2 rdl. drikkepenge 56 rdl. 3 mk. - sk Passet..................... 9 i 1 6 Karetkjørsel to gange.......... 1 2 Transport to gange...
da.etk.JAT_05_0_00072
Her har det været skik, at en 3, 4 mænd enedes om at hjælpe hinanden med at kjøre deres gjodning ud, da de ikke troede, de kunde overkomme dot selv. Det var altså ligesom små bylag, og bagefter blev der i gården gjort et gilde, som kaldtes moggildet. Nu er den skik afskaffet, og enhver kan godt kjore sin egen gjodning ud. Under udkjørselen sad de drenge,...
Stjernholm på Kjeldgård var til barnedåb på Østergård, og han kjørte i stads med fire for. Hen på natten fik kusken ordre til at kjore for døren, og kort efter blev vogndøren smækket i, og han kjørte. Da han kom hjem, kom fruen ud for at tage imod sin mand. Så siger hun: Min mand er jo ikke i vogn0n. Så må a have taget fejl, sagde kusken, og han...
Ride fastelavn. Denne skik er endnu meget almindelig på Samsø, og hvert år rides der fastelavn i alle byerne. I Brundby rides fastelavn hele ugen; om søndagen rider drengene og slår kat af tønde. Om mandagen slår karlene kat af tønde, og den aften har de unge dands. Om onsdagen rider husmændene fastelavn, men :le slår ikke kat af tønde; udpyntede rider...
En hovbonde kjorte ned med bagerenden af et hølæs i Frisenborg døj. De var syv til at kjore, og han råbte ad de andre seks kuske, at de skulde komme og hjælpe ham, men de kunde ikke. Så råbte de ad Kristen Sø, der stod og grov groft noget derfra. Han kom og sagde: Blot mine træsko kan holde. Dermed satte han ryggen imod og tog i. Nu kan du lade...
Når de skulde kjore over vandløbene om vinteren, havde de altid to par vanter med at trække på hver af hestenes fødder. Under krigen 1801 kom der ingen tjære ind i landet, og så samlede kuskene alle de snegle, de kunde få, både hvide og sorte, og fyldte disse vanter med, Når de kjorte i skoven. Dem smurte de så vognene med.
Vi havde en præst her, der hed Hee, han var forst møller. Han kunde ikke meget latin. Mit latin, sagde han, det er Fanden ta mæ støvet bort i Holms mølle. En dag ved ofringen bar en sig galt ad, og da rækkede Hee tungen ud til siden ad ham der oppe for alteret. Så du det, sagde en mand nede i kirken, det var et fejlt træk. På en rejse kom ban til...
Præsten i Munkebjærgby, Lund, fortælles der meget om. Der skulde være ornegilde hos en gårdmand i byen, og præstens karl var lidt kjæreste med pigen der og vilde altså gjærne med. Men der kunde ikke komme andre med end dem, der var i ornelaget, og præsten var ikke i det. Så spekulerede karlen på, hvordan han skulde bære sig ad. Han knappede da lidt af på...
Det blev altid omtalt af de gamle, at det var farligt at komme gjennem Voldby Holt ved nattetid. En post skal en gang være bleven overfalden der inde, og Viborg kuskene var bange for at komme der igjennem. Inde på Rojen imellemNorring og Haldum ad Randersvejen frygtede folk alle tider for at færdes om natten, særlig handelsfolk. Skoven der kaldes Norring...
Mens a var en dreng og tjente her ude i Ovnsgård ved Hvalpsund, da betalte de deres skatter i korn. Så var de ude i Ålborg før jul med skatten, og da var der nogen, der fandt en opsadlet hest på landevejen, men manden var borte, og der var intet spor at finde af ham. Det var nok det første mord, Bitte-Fanden og hans komplot begik. De blev sådan ved i...
Niels Bærtel tog Niels Jensens røde og og red ben og stjal lam, og oget måtte da bære det hjem. Tøjret havde han lavet om til bidsel, og han gjorde sig ikke en gang ulejlighed med at løse det op. Oget gik løs med det om morgenen og var blodig af deher stjålne lam. Han red over gjennem Yding skov eller sådant et sted hen og stjal dem. En gang var der dog...
En gang generalen var i besøg på Aggersbøl. var fruen med, og så havde de andre kuske faet Tyge drukket fuld, så han måtte ad sengen, for de var jo efter ham. Generalen havde to vrinskere til forløbere. Da han vilde til at hjem, kommer der en op til fruen og siger, at hendes kusk var bleven syg. Ja, hun kunde godt forstå det, og de måtte endelig ikke...
Generalens kusk på Engelsholm var nu ellers hans kones kusk, og hun havde ladet ham lære ved de kongelige kuske og tage examen der. Han hed Tyge og vilde ikke bestille andet end at passe heste og vogn. Men generalen var landmand og holdt ingen forvalter, så skulde Tyge da tromle. Han undskyldte sig med, at han ikke kunde fà bæsterne til at holde tromlen...
Når Tjele-Engen i Nørbegs kjær skulde slåes, kom der bud til Handesterne, at de skulde ud at slå den. Det gjør de den dag i dag, for de har nok kjøbt gårdene, men med den forpligtelse, at de skal slå den eng. Så kom der bud til Lindum og Bigum og kort sagt hele godset, at de skulde samle hoet og kjøre det hjem. Det var inddelt i 4 roder, og en rodemester...
Der boede en mand i Nørhule, han lied Lavst Knudsen og var torvefolkenes vært, så ham kjendte de allesammen. Når nu torvene skulde kjøres hjem til gården (Bygholm), og kuskene lige kom forbi hans vinduer, så traf det sig stadig, at torvehækken (o: bagsmækken i vognen) skred ud der, og de tabte en god slant torv. Det gik i en ruf med at få dem af vejen,...
Min Svigerfader på Sonder-Holmgård så' sin egen Ligskare. Han var ude i Marken og stod der og så' den, han kunde tælle Vognene og kunde kjende dem og Kuskene, og på den forreste Vogn sad hans egne to Sønner, men den Vogn kunde han ikke rigtig komme af Sted med at kjende. Han kom så hjem og fortalte, hvad han havde set. Da han var død, blev hans Lig kjørt...
Min Oldefader gik en Aften henved Midnatstid imellem Hals og Hov og kom til nogle Lyngbakker i Basbjærg Hede. Det var helt mørkt, men som han nu går der, bliver det med ét helt lyst et Stykke foran ham, og han ser så en Vogn komme kjørende. Da han har set lidt på det, kan han se en lille Kiste stå på Vognen, og han kan kjende Hestene. Kusken var en Karl...
For en 30 År siden var jeg Vinterlærer i Alrum i Stadil. Der var ingen Beboelseslejlighed i Skolen, og jeg boede i Byen. Så sad jeg en Aften i Skolestuen og læste, for der var Varme, og da kom der en ældre Mand ind, som jeg for Resten kjendte rigtig godt, og han så' den Aften så underlig fortumlet ud. Vi sad og talte lidt sammen, og han fortalte da: »A...
En Kone i Mjolden, der hed Juliane, havde sagt, at når der kom et Ligfølge, der bestod af 18 Vogne, til Mjolden Kirke, så skulde der ske en stor Ulykke i Byen. Så var der en Karl, som hed Peter, på en Gård i Byen, og han sagde, at han havde set en Ligskare på 18 Vogne, og det næstførste Par Heste var gråskimlede, men Kuskene kunde han ikke kjende. Nu gik...
