Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Her i Rugsø siger de: Ma/en, spa/en, spaden, tæjern, bæ;'ern. Vel doont go ud æte ma;en. Kulden æ slemm. A hår it kund såww får kulden (o: for høste). Lærer Holm, Ørsted.
På det nordvesthjørne af Daler kirkegård er en gravsten over en gammel pige, og hun har selv digtet den. Den lyder således: Herunder hviler liljevand. som var så træt af møje, hun borte i verden aldrig mand, mens hun kund' se med øje. Derover har jeg sukket mangen gang og fældet mangen tåre: O, gid jeg havde mig en mand imellem........ Ak nej, ak nej,...
Pastor Licht i Hundborg var en gang til barselgilde hos havgasserne i Vorupøre. Efter bordet stod præsten ude i gangen og stoppede sin pibe. Ved siden af stod to gamle havgasser; de kunde ikke se præsten, men han kunde se dem. På én gang ser præsten den ene af dem støde den anden på albuen, i dot han siger: Høer do, Kræjjsten, dæssom Fanden endda hååd æ...
Der var kommen en ny præst til Råbjærg, som hed Mathisen. Den første søndag han prækede, råbte han så skrækkelig højt i kirken. Da de var komne udenfor, siger præsten til degnen, som hed Nielsen: Talte jeg højt nok i kirken? Han svarede: Ja si, kund Di hå tåld no høwer, ku de int ha skai. Næste søndag talte præsten endnu højere, og så spørger han...
Pastor Wulff i Njær siger til en gammel mand, der hed Peder Melsen: Du er bleven flittig til at gå til kirke, hvorfor har du ikke gået før? Ja, han tykte ikke om den forrige præst. Kan du forstå mine prækener, Per Nielsen? siger præsten igjen. Dertil svarer han: Ja, tude ved a hatte it, men kund endda præsten syæl fåsto dem. Jens Fårup, Røgind.
Der boede en mand i Forballum, som hed Karl, han var noget indskrænket, men ellers meget pudsig. En dag kommer æ badskjær ind til ham, det var en gammel belæst mand. Så siger æ badskjær: Lad mig nu høre, kan du stave til klem i dag, Karl? Ja, de var min sæl it gåt, æ kund it de. k l m de ser sku klem. Der vantes en lille vokal, Karl. Æ...
Den gamle Ole Smed var smed for Holbæk og Kåre, og han fortalte følgende om sin fader: De war i dænd ti. da Bonnepartus han kriged så møj, å så da di had fåt si an ham ibjæl, så kam der båj, te me fåer han skuld mæj. Han lo ve di Håssens kyrassierer, å han ræj po præjsten i Hwålbæks de betto suet øeg Dænd vist no beskæjen, få nærensti me fåer kam om ve...
Ad Egtved-siden levede én, de kaldte Brakker-smeden. Han var en hel kunstner og har malet altertavlen i Vorbasse kirke. Han var formodentlig smed, men gav sig også af med at digte. En gjerrig kone havde en datter, der døde, og hende bar hun megen sorg over. Så vilde hun have Brakkersmeden til at lave et trækors, der skulde sættes over graven, og han...
Der var to brødre Stensvang. Deres fader var fæstebonde i Tombøl, han var bekjendt for sine ualmindelige legemskræfter. En dag var han ude at pløje, og da kom der en mand og spurgte ham, hvor den stærke Stensvang boede. Så tog den gamle sin træplov fra hjulet og holdt den ud på fri hånd og pegte, der boede den stærke Stensvang henne. Han havde de to...
En aften jeg i sengen gik i håbet rolig at blundo, straks søvnen magt med øjet hk. jeg drømte samme stunde, at jeg sad ved et dækket bord, rundt om mig venner sade, en spillemand på gulvet stod, og vi var alle glade, jeg vågned' op og så mig om, forbi var al min glæde, og stuen over alt var tom, og ej en ven til stede, da randt det mig i tanker ind. om...
Vornedskabet ophævedes først på Jullingsholm. Da var Povl Switzer ejer. Han sagde tit: A kund missel gåt sæll jaer, bitte bøen, mæn a nænner et pinnede et. Proprietær Udbye, Julliug3holni.
Det regner, og det suser, det ser så gråt i sky, Guj nåi de arme hestdreng', de er så langt fra by, tidlig op og sild' i seng, Fanden sku vær' N. N.s dreng. À, gid de nu var awten, å måren Mortensdaw, så baj æ min løn fåtjent, å så kund' æ rejs* af. Å så tæ'r æ min pekpak, min siksak, min flykkjæpf? å æ nak, å så sæj æ gonat te ålld bysens pak. -- måske:...
De kreaturer, som har ister, er det ondt at miste pludselig, ti da vil der ske mange ulykker derefter, hvorimod deres dod, som har tælle, ikke betyder ondt. Derfor trøstede en kone en anden med de ord: *Tak du Guj, lil Maren, te de er et tællehøved å int et isterhoved, for så kund do int haj se din sællehed to ænnd. A. L.
Det regner, og det suser, det ser så gråt i sky. Gud nàd' vi arme hyrder, vi er så langt fra by. Tidlig op og silde i seng, Fanden vær en bysens hyrdedreng et andet år igjen. Jeg var tilfreds, det var aften og i morgen Mikkels dag. sa had jeg da min løn fortjent, så kund' jeg da rejs' af. Sa tøjer æ mi pikpak, mi siksak, mi knoppel à æ nak, sa sæjer æ...
Op å nier de æ varens løb, ja, I behøwer it å go længer end te Overgård, jen gong kund herremannen kjor mæ si ejen bønner liig te Hamborre port, å tu no bitte bøen, no ka han knap kjør te Rajes. En stump af en prædiken, som hr. Rap i Gjerlev 1808 holdt i vakansen i Udbyneder kirke, mig meddelt af en daværende mindre velhavende herremand, der selv var...
En mand i Stavning skulde i kongekjøren med en prokurator. Så møder han sognefogden ude på en vej og forlanger af ham et bevis for, at ban var ordret til at kjøre med den og den person, og det kaldte han en anvisning. Så siger sognefogden: Her har a jo ikke pen og blæk, men du kan også godt selv skrive anvisningen og vise den frem, når du tager imod...
En bondetøs bragte fruen på gården en kurv pærer fra sin moder med de ord: Her skuld a hæls jer fræ mi mower, her wa nower pærer, om I it vild fåsmo dæm, hon såå, di wa så bløød som en loet, I kund slovver ind"'. Det vamlede for fruen, og hun skjændte dygtig på pigen. Hun glemte ej heller moderen, som hun så nogle dage efter, men denne lagde sig det...
Lacxt Varer, der var forpagter i Højbjærg Brohus, vilde gjærne fortælle om hans krigsbedrifter, når han havde fået en stor dram. Bjerregård, den gamle præstes søn i Hjermind, der boede i Højbjærg, havde sådan morskab af at hore på ham og vilde atter og atter have ham til at fortælle derom, endskjøndt han forhen havde fortalt det de utallige gange. Har...
En gammel kone kom ind et sted, og der spurgte de hende, hvad hun havde fået et andet sted, hvor hun havde været inde. Hun svarede: Å, a fæk så manne suur vælling, som a kund tæsk i mi syndige tærmer. Lærer Balling, Lindeballe.
De Havboer nede fra Harboore lå og var fiskere her i Lovens Bredning, for den gang var der aldrig en eneste fisker her i egnen. De kom alførst i maj og fiskede nætterne ud. Så blev de ved til Bartholomæi dag og tog da hjem. De lå altid ude i folks lader og sov. og der var slået et par fjæls brædder op til dem. De havde sådan tro om nisser og var så bange...
