Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Provst Povlsen i Vestervig var slem til at spille kort. Han kunde sidde og spille løverdag nat lige til om morgenen, han skulde i kirke. Så kommer pigen og siger: De har ringet sammen. Han rager da lige kortene sammen og putter dem ind på brystet, og derefter går ban op i hans studereværelse, men glemmer så at lægge kortene fra sig. Da han nu står for...
Henne i Stagsted tog de kortene med i kirken og sad og spillede under prækenen. En dag blev deher kortspillere uenige, én af dem spillede et fejlt kort ud og sagde, at det var spader dame, og så var det spader konge. Han slog så ned i stolen, og nu kom de rigtig op at skjændes. Kjøbmand J. U. Funder, Hundborg.
Kræn Høvis nede i Tvis var sådan en vildbasse og vilde svire, var stortalende og grov i snakken. En dag havde han været i Holstebro og gik så hjem om aftenen. Da korte han noget bag ved sig lige som en so, der gryntede. Han kom i den dødeligste angst og troede, at det var Fanden selv, der var efter ham, og så skyndte han sig afsted med en fornemmelse,...
Han siddder å gratter mæ et: tager bagvendt nå det. Stanlingsknægt: ikke helt udvokset. Han ser sa snærkend ud: indfalden, mager. Aggerboerne kalder alle landbofolk kampere. Dæ wa stå; ater denim kjæitrenger o: leden efter dem. Han war i æ kjøvsterå i manne or: i byrådet, I ållengodi: i midlergodtid. Du er et wakker te å eed di mællmad: ikke rar. På...
Niels Mikael Åboe, der var præst i Kragelund fra 1820 til 1859, var en af sin tids lærdeste præster. Der skulde en gang være provstevisitats i Kragelund, og provsten var hr. Stockholm i Levring, også kaldet Linkeben, fordi han havde en hinkende gang, da det ene ben var kortere end det andet. Provsten var en brøsig og spydig herre, så pastor Aboe ikke var...
Den gamle pastor Schjødt i Skallerup var en ungdomsven af Frederik den Syvende, der skadede ham det gode embede til trods for, at han havde en meget dårlig eksamen og havde bumlet tiden bort, mens han læste. Han var en meget ivrig L'hombrespiller, og var tit til selskab på herregårdene i omegnen. En løverdag aften sad han på Odden og spillede, og så...
Pastor Dybdahl i Sennels kunde gå ude i stalden, hvor moget havde strittet op på ham, og derefter gå ind og tage præstekjolen ovenpå og så gå i kirke. Han var en gang ude at spasere, og da korte han kirkeklokken ringe. Hvad kan det dog være? siger han til sig selv. Endelig fandt han ud af, at der måtte være begravelse. Han kommer hjem og far kjolen på,...
Pastor Høegh var sådan en morsom én. Han sagde en gang: Ja, jeg véd nok, hvordan bønderne de vil have det. De gider helst lidt korte prækener og lange pølser. N. Gammelgård, Varnæs.
da.etk.JAT_06_0_00508
Provst Albrektsen i Ellidslwj holdt kun én eller to skriftetaler, den ene til de gamle, den anden til de unge. Han var meget præcis og gnaven, når nogen kom for sent. En dag kom tre for sildig til skrifte, og da lød det sådan i talen: I unge, som farei fra én forlystelse til en anden, stands dog og betænk, hvor vejen monne føre hen så, der kommer tre...
I mino yngre år var a og flere bønder fra Holsted kjørende til Ribe med tiendekorn. Det var i don tid på året, da dagene var korte, og folkene blev ikke færdige inden aftenstid i Ribe og havde endda en tre mil at kjøre. De var nu enige om at følges ad, og da de kom så imellem Kalvslundbro og kirken, da trak det op med en vældig sort sky i vest. Nu var de...
Mads Jyde i Sundbyøster boede i et hus indenfor Per Svendsen, og skulde kjøre gjennem hans port, men lukkede den ikke efter sig. Per Svendsen klagede til birkedommer Kramer, og Mads blev stævnet. Så kjøbte han en lækker stegegris, fik den i en pose og gik med den til birkedommeren. Ja, det er jo klart, siger han, at du har ret, lad P. Svendsen selv...
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
Når man harker ål, står man i forenden af en bå eller en eg, der kan drejes rundt, og med en harke i hånden som man fører ud til begge sider. Harken er dannet omtrent som en hølé med et langt skaft. Det nederste tværstykke sidder, hvor lebladet har sin plads, og følger bunden. Op ad skaftet sidder en hel del grene, den ene kortere end den anden, og den...
Der fiskes meget med bakke omkring Samsø, navnlig i fjorden (Stavns fjord), men også i det åbne hav, og da særlig foi fisk (flynder) og torsk, men også andre slags bider på bukkerne, såsom skrupper (en slags flynder) olmowere og ål. Fiskerne lider ikke, når alene bider på, ti de kan kurre bakkerne og ligefrem slå knuder på dem, så de næsten ikke er til...
For ikke mange år siden samledes byens piger til kartegilder (efter indbydelse) hos gårdmændene. I mørkningen brugte så pigerne for løjers skyld at speje karlenes senge, eller hvad andre kunster de kunde finde på. Karlene kom om aftenen til gården, hvor kartegildet var, skod uden for vinduerne og kom så gjærne ind. Ellers brugte pigerne, når de sad og...
På st. Hansdag var det almindelig skik på Samsø at ride med favnen. Det var en stang omtrent tre alen lang og med tværstænger som ræer på en mast. Til en fuld favn hørte tre tværstænger, af disse var den nederste den længste, den mellemste lidt kortere, og den øverste kun omtr. en alen lang. Fra den nederste tværstangs ene ende blev spændt et reb op til...
Der er en lille gulgrønlig fugl, som man her kalder vandfuglen, når den lader sine korte fløjt hore, giver det gjærne regn. 1854GI. M. J. Skov.
Søren Fisker har fortalt ret morsomt om en kone, han boede i hus sammen med. Hendes mand gik på arbejde om dagen, og konen drak. En aften kom manden hjem og sagde : Nå, mutter, har du så disse kål færdige?.- Hun svarede: Det er godt at vide, hvad forstand de mandfolk har, te de kan tænke, en kan lave kål i disse korte dage. Se, hun har nok ikke været...
Hvide pletter på neglene betyder, at der er løjet én på lige så mange gange, som der er prikker. H. Boring.
I min moders ungdom i Edslev var højtidsdragten der for piger røde bindærmer og grønt livstykke; mørkt hvergarns skjørt med en grøn bort for neden. Over skuldrene bar de et silkeklæde, som blev fæstet på brystet med nåle. På hovedet sniptøj (o: brede kniplinger, som var stivede), og på baghovedet en lille puld af sort silke, som var udsyet med kulørte...
