Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en degn i Oster-Alting, der hed Brøndum, han var en meget ondskabsfuld karl. Han havde en præst, der hed Tørsler, der var meget enfoldig, og ham drillede han på alle måder. Han stilte sig altid nede mellem tilhorerne, når præsten prækede, og stirrede sådan pa ham, at han helt gik fra koncepterne og på en måde hypnotiserede ham. Ja, han kunde, når...
Den ældste degn, a véd af i Svejstrup, han hed Niels Ring. Han var først tjener hos herren på Vengegård, og han satte ham ind i embedet. Han var så hård, te da han en gang straffede en tøs. forkede han klæderne op om hende og satte hende med den bare ende op på den gloende kakkelovn en tid, så kjødet var halvt forbrændt, da hun kom ned igjen. Men så blev...
Der var en mand i Gjødvad, hans høle var bleven stjålen, han var vis på, at den var tyvstjålen, og gik og sørgede over det. Så fik han bud efter Præjst-Jens. Da han kom, vilde han jo vide, hvad han vilde ham. Ja, sådan og sådan var det, og nu vilde han gjærne have den vist igjen. Men Præjst-Jens kunde nu ikke vise igjen og havde aldrig kunnet, han kunde...
Kjøbmanden havde en tønde, som han kaldte landmandstønden, og den målte han bøndernes korn med, som de solgte til ham. Den var naturligvis dygtig stiv, for den gang var der ikke tale om at have justeret mål. Når bondemanden så tog hjem, gav kjøbmanden ham en pægl brændevin, et brev knappenåle, lidt rosiner til børnene og noget andet småpilleri med hjem...
I Vedsted ved Haderslev var det brugeligt, nar et lig bragtes til graven, at præstekonen skulde modtage det ved kirkegårdslågen, hvorpå kisten blev nedsat. Hun måtte da brede et meget stort sort vadmelstæppe over kisten, som var omgivet med brede sorte og hvide fryndser. Derpå blev to lange hvide stykker i korsform fasthæftede med knappenåle. Kisten blev...
Så snart én var død, blev der ringet med kirkeklokken, én gang for et barn, to for en vogsen og tre for et gammelt menneske. Imellem hver gang var der et lille ophold. Så kunde de høre det over hele sognet, hvad for én der var død. Så snart liget var blevet lagt på strå, skulde der bindes uldent garn om æ store tæer, det var en grov vigtig ting, en...
Kvindfolkene gik i stribede eller tavlede skjorter. Deres hovedtøj til stads var hagehat og korsklæde. Det gik ned over panden. Konerne havde en sort lue, hvorpå der var syet lidt blomster og så et brunt silkeklæde til at binde om hovedet. Forst blev det lagt over issen, dernæst gik det ned om hagen, og så blev det bundet foroven pa hovedet med en dusk....
Kvindernes klædedragt var mørkeblåt vadmels liv, nedskåret som sædvanlig, femsels mørkeblå eller sorte skjorter og høje, sorte karlhatte. Indenfor livet havde de et rødt kejserindetørklæde med gule eller hvide blomster. Livet var kantet med fløjl. Til daglig gik ærmerne blot til albuen; og når det var koldt, tog de sorte, strikkede ærmer på det nederste...
Mændene brugte blot deres støvler og den blå uldhat og bla kofte, når de skulde til alters eller til offers. Dette tøj var ensfarvet. Den grå kofte tog de til kjøbstad med og til gilder, og så gik de i skindbugser og træsko. Disse bugser var sværtede eller hjemmefarvede i blåtræ og vitriol, men det smittede, så huden blev sort af det. Den blå hat m. m....
For ringorm. Man tager en knappenål og med dens hoved beskriver nogle kredse udeu om ringormen, idet man siger: Ringorm, ringorm (rundt omkring, stiaks du fra hånden springer). Så forsvinder den. Holmsø v. Næstved.
I O stev-Hæsinge, Sydfyen, bor en mand, Hans Eriksen, som havde bryllup for nogle år siden, og ved den lejlighed havde han ikke indbudt en mindre velset enøjet husmand, Hans Olsen, hvorover denne var fortrydelig. Bryllupsaftenen var Hans Olsen tillige med flere saralede på kroen eller et lignende sted, hvor de fik noget at drikke, og han siger da, som de...
I Gudbjerg var der en heks, som badede en kone der i byen. Heksen tog da en opblæst, tør svineblære og satte den ene knappenål ved siden af den anden, og heksen hængte så blæren op i skorstenen. Da blev konen, som heksen vilde ud over, syg, og så længe der var noget tilbage af svineblæren og af knappenålene, led hun voldsomt, men da det alt var blevet...
Der var en mand nede fra Kirke Torup sogn i Vendsyssel, og han kaldtes Kræn Kirke-Torup, han fortalte mig for over 40 år siden følgende tildragelse: Der lå to bondegårde lige ved siden af hinanden, og i den ene lå manden syg og havde ligget i tre år. De søgte alle de råd, de kunde høre og spørge, men ingen af dem hjalp. Han led frygtelig og havde hverken...
Der var en kone i Elling, som forstod sig på at holde hus. Til davre fik folkene hver morgen en vindtørret (eller roget) sild, som de ikke måtte bryde benene itu på. Én af karlene fattede mistanke og stak forsigtig en knappenål ind i benene, hvorved han blev fuldt overbevist, da han vedblev at få den fisk med nålen i rygraden. En løverdag morgen brød han...
I Lillerupholm nede ved Tingstedholms mølle blev der en gang stjålet så meget. Manden han hed Peder Møller. Så søgte de til én, de kaldte Kristen Tve, han var så god til at vise igjen og boede henne pà lirøderup mark. Da han så kom derned, siger han: Ja, vise igjen det kunde han ikke, for tyvene havde været så kloge, at de havde kylt en del af det, de...
Det var osten før Tåbdrvp i Stepping sogn, der var for mange år siden en mand, som gjærne vildesvire og bande og spille kørt. Hau brugte stadig det mundheld: A tror, Fandeu rider mig. En dag var han ude at more sig med nogle kammerater, og det blev ud på natten, inden han kom hjem. Han var ridende, og hesten kom til at snuble lidt. Så brugte han sit...
I gamle dage var der en jomfru i Bogense, som havde begået en uretfærdighed. Da hun skulde dø, kom der en hund med en gloende tunge og et par gloende øjne og lagde sig ved hendes seng. Der blev da sendt bud til præsten om at skaffe dette uhyre af vejen. Præsten kom og medtog sin kappellan i den hensigt, at denne her kuude prøve sine kræfter. Kappellanen...
En aftenstund var en del unge karle forsamlede i Lyndelse kro på Fyen. De morede sig med at spille kort. Allerbedst de sad, kom én ind og gav sig til at spille med dem. Efter at de havde spillet en stund, opstod der strid imellem dem. I sin iver tabte kortgiveren nogle kort på gulvet. Han vilde da bøje sig ned og samle dem op, men så nu, at den fremmede...
Når en frimurer fortryder, at han er kommen ind i laget, og vil ud af det, går de andre frimurere hen og stikker et hul med en] knappenål i hans billede, som de har hængende på væggen. Så er han død. Rytter - Niels, Hørning.
Frimurerne skal mure på Babels tårn efter deres død. De bliver aldrig fattige, for de finder altid penge i deres seng. De døer altid pludselig. Den, der har forsét sig eller røber noget af hemmelighederne, de får blot en knappenål stukket i deres portræt, så døer de. Således gik det én, der boede oppe i Trudslev. Johanne Marie Kristensdatter, Ugilt.
