Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en gammel degn i Kavshindc, der hed Blumensådt. En gang havde han uheld med hans kaive, de døde den ene efter den anden. Så klagede han hans nod for smeden, der boede i nærheden. Smeden sagde, at det kunde der let blive råd for. Ja, hvordan da? siger Blumensådt. Jo, han skulde blot begrave den næste kalv, der døde, i indviet jord, så var det...
Udi en kjøbstad var 12 bjørnebuse, og ved hvert bjørnelms stod 12 kjadlinger, og havde hver kjælling 12 kjæppe, på hver kjæp var 12 knotter, og på hver kuot hang 12 poser, udi hver pose var 12 rummer, udi hver rum 12 brød. Nu spørges her, hvor mange penninge samme kjællinger får for deres brød, og hvad enhver kjælling tilkommer. Tilsammen får de...
Der boede sådan et par sære folk ved Vorvadsbro en halv mil syd for Mos so, altså lige ved (luden å. De kunde have en hest og et par køei Der var kun to stuer, og i den første stod hesten og begge køerne. Hesten havde en dragkiste til krybbe. Manden hed Søren Fris, og han påstod, at en lille hund en gang havde frelst hans liv, derfor holdt han så meget...
Der boede en stodderkonge i Dørslvnd eller Usséltoft, som hed Kristen Vognlund. Han klagede sig over, at han ikke havde noget at værge sig med, og så kom Jørgen Usséltoft med en kjæp, der var en lille klundt på enden af, og så med en pig og en krog og gav ham. Han var stor på det, når han havde drevet nogle kjæltringer væk. Når han kom efter de Ikast...
Kartegilder var altid om aftningen. Vi var jo mange piger her i byen, og så samledes vi så ét sted og så et andet og hjalp hinanden med at karte ulden, det var mere morsomt end at sidde ene over det. Først blev vi opvartede med vafler Og gode råd og mjød. Siden hen ved midnat fik vi suppe og steg eller og sødsuppe og klipfisk. Så kartede vi igjen til kl....
Pynter en brud sig med sorte knappenåle, skal hun dø, inden året er omme. H. V. R.
At bortgive skarpe instrumenter til en ven stikker venskabet ud. P. K. M.
Man må ikke lægge en okse på bordet, for så kan mand og kone ikke forliges. Hans Kr. Housen, Løgsted.
Du må it strit to mæj, uden a du ve ha mæj, sagde karlen. Kristian Larsen, F.
da.etk.JAT_03_0_00550
Knappenool å knyww di ska kjærlighed fædryww, men sejserer å spejjl di ska kjærlighed fåhejr. K. Bl. R.
da.etk.JAT_03_0_00548
Tager man en knappenål op om mandagen, går det galt hele ugen igjennem. Jørg. II., Nik. Chr., P. K. af., F. D.
Man må ikke samle knappenåle op sondag eller mandag, det giver spektakel og fortrædelighed i den uge. Åge A., J. M., postbud Podersen, Fredericia,.
Den, der leder om knappenåle om mandagen, får fortræd hele ugen. A. N.
Finder man en knappenål om mandagen og tager den op, bliver man vred på den, der tabte den, hele ugen igjennem. r Jørg. H.
. Om mandagen må ingen hovedløse knappenåle tages op af jorden, ellers får de utak den hele uge. .1. !5.
En dag kom en kone her i huset for at afhente en kattekilling, der var lovet hende. Hun spurgte min moder, hvor meget den skulde, koste. Hun vilde intet have for den. Men konen pånødte dog min moder en stor knappenål. Jeg spurgte om, hvad dette havde at betyde. Konen svarede, at det var en gammel skik, at der altid skulde betales noget for hundehvalpe...
Man må ikke give en kattekilling eller hundehvalp ben-, far man ikke andet, må man have en knappenål. De gamle holdt bestemt på det.
.Man må ingen knappenåle tage op om mandagen, så får man fortræd. A. Smith.
Om mandagen må man ikke tage en knappenål op af gulvet, ti da kan man vente sig en ulykke, rj. Br., H.V.R.
