Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det var et år, der var knapt med foden, og der gik mange stoddere. De fleste af dem var nede fra Ejsing. Så kommer en af dem til Tørring præstegård og beder om et stykke brød. Pigen sagde nej, lian fik intet. Nej, han vilde ikke gå og bad nok en gang. Hun siger, te han måtte helst gå, for ellers kom provsten, og det var en stor, stærk mand. Ja, han vilde...
I Mariager landsogn brændte de blus Voldborg aften, norden for fjorden derimod st. Hans aften. To store drenge råbte ud, hvordan gadelammene skulde fordeles. Han skal hold' tønder og knold' header, og det skal aldrig forgå. Hvor er hun, hvor er hun?'< Så skulde de jo finde hende, for hun havde gjemt sig. Drengene så efter at få dem parret, der ikke...
En strento er med nedsæt til at sætte tenen på, og vingerne Bidder på samme bræt. Tenhesten er til at sætte tenen i, når den skal haspes af. Kongehaspen brugtes til hør. På den kunde man nøjagtig gjore alle klavser lige store, idet der blev bundet et fed for hver 120 omgange. Der er nemlig et knæphjul med 120 takker, og for hver tak gjør strenten en...
Vi kjendte forhen slet ikke til en kaffekværn, for vi havde en rund sten, og med den knuste vi kaffebønnerne på kakkelovnen. Jeg husker også, at moder tog min faders gamle skråer og tørrede og knuste dem på kakkelen, og så brugte hun det pulver til snus. Vi havde også en lille håndkværn hjemme, der var dannet af to små møllesten. En gang havde vi været...
En vinter blev det knapt for Søren Jakobsen i StoreLime med foden, og ban havde kone og fire, fem børn. Men nar det kneb allermest, så skulde herren jo hjælpe. A vil ned til Nordmanden, siger han til hans kone. Ja, hvad, siger hun, det er sådan en sær én. hvad har du ud af det? Ja, det skal prøves, siger han. Han går og kommer derned og...
Blasius (3. februar) skal de lægge en visk ærtehalm ud på en snedrive og passe på, om den bliver liggende. Hvis den blæser væk, kan de lade den blæse væk, for så kommer de ikke til at trænge til den : men hvis den bliver liggende, skal de tage den ind og passe på den, for så får de nok brug for den, det bliver da knapt om foderet. Kr, Skovmand.
En mand i Stavning skulde i kongekjøren med en prokurator. Så møder han sognefogden ude på en vej og forlanger af ham et bevis for, at ban var ordret til at kjøre med den og den person, og det kaldte han en anvisning. Så siger sognefogden: Her har a jo ikke pen og blæk, men du kan også godt selv skrive anvisningen og vise den frem, når du tager imod...
Min fader var snedker, og i et knapt ar fandt han på at lave træstole med træsæder, og dem gik vi til markederne og solgte. Vi gik hver med tre stole på nakken. Sådan var vi en gang i Logten og fik to mark for hver stol. Den gang kostede rugen 8 rdl. tønden, altså havde vi der til 2 skjæpper rug. Gjæld kunde vi ikke gjøre, for ingen vilde betro os noget,...
I fru Ammidsbøls tid var det så knapt med kosten der nede på Rask. Ladefogden skulde skjære brodet af, og fruen, som var blind, hun stod og lyttede efter, hvor tit han vendte brodet, for deraf kunde hun mærke, hvor mange stykker han skar af. Man skjærer jo Først i den ene side og vender det så om og giver det andet halve snit i den anden side. Men så fik...
Min bedstemoder fortalte følgende: En vinter var det så knapt i Almtoft med rug, at de måtte kjobe. Så tog de det villeste par bæster, der var i byen, og den bedste beslagne vogn og kjorte ind ad Salling efter det, for der var ikke rug at opspørge i omegnen. Men der var heller ikke at få. Så måtte de atter kjore tilbage, tog igjen de bedste heste og...
Der var sådan en pæn Karl ovre i Boest, han havde tjent Kongen og var ikke så lidt bovn. Så skulde han en Aften til Legestue, og der var han stor på det og var da ret en farlig Karl. Så er der en gammel Kone, der står og ser på ham, og hun siger: »Da kan det nok være, Per Thomsen er oppe i Aften.« »Det skal han nok få bedre for,« siger en Mand, der...
Medens Frederik den Syvende var kronprins, så går han en dag og spadserer på landevejen mellem Roskilde og Kjøbenhavn; han kommer da til at følges med en stakkels bonde fra landet, som skal til Kjøbenhavn, for at sælge sin eneste ko, for at få lidt til at betale skatter med; ti i den tid, var det noget knapt for bønderne. Frederik giver sig da i snak med...
Den gamle Landevej fra Snoghøj til Vejle gik en Smule mere østlig end den nye. Hvor Vejen går over Gaden her er et Vandsted, for Bækken løber jo i Øst og Vest, og Vejen går i Syd og Nord. Det første a kan huske, var der lagt en Dæmning for Vandet ved den vestre Side, for at holde noget for det, og det havde så sit Udløb ude ved den ene Side og så ned i...
Der var en Kone, boede på Rugholm Bakke tæt ved Havet og nordøst for Nørgård, og hun ernærede sig ved at koge Salt af Tang. Det brændte hun i Aske og kom Vand på og kogte Salt af den Lage. Hendes Datter var Kjæreste med en Karl fra Nørgård i Strandby. Det var i Kvægpestens Tid, da den grasserede her i Egnen og ødelagde mange Kreaturer. Det var så forbudt...
Hos en Mand i Øster-Bording var en Nisse til Huse. Så skete det en Vinter, at der var knapt med Foder, og snart var Mandens sluppet op. Men nu viste det sig, hvilken god Husven, Nissen var, for en Morgen stod der en stor Kornstak ved Gården. Nissen havde om Natten flyttet den fra en Gård ved Balle Kirke til Øster-Bording. J. Jensen, Refshale.
I Korregård (hellig Korses gård) i Ferring har de også begået uret med at måle Nordmændene for knapt med korn. De skal så have sagt, at der skulde times de folk en ulykke, inden de døde, og der skulde hvile en søllehed over gården. Det traf også ind. Konen var både døv og blind i flere år, og manden sad ved siden af hans kakkelovn, hvor de måtte give ham...
I Raklev levede der en mand, som ikke sparede på skillingen og gjærne vilde vise sig. Så blev det knapt for ham, og i en fodertrang tid mente han, at det kunde være godt at komme i kast med Fanden for at blive hjulpeu ud af sin forlegenhed. Men Fauden blev borte, og kreaturerne måtte han jage ud på de nøgne marker. Så hændte det en dag, da det sneede...
I Ljunge præstegård var der også et kammer, som vendte ud til kirkegården, og som var bestemt til sovekammer for fremmede karle og kuske, som kom dér og skulde blive der natten over. I dette kammer påstod alle, som havde prøvet på og skulde ligge der, at der ikke var til at være om natten. Nogle stod op om natten og gik hen og bankede på hos gårdens...
I Norup, Gjern sogn, gik en karl, der havde flyttet markskjcl, det var en husmandssøn, og han havde gjort det for at få mere jord. De havde det knapt med vand der i byen, og da der var et vandhul neden for ved skoven, hentede de rent vand der. Min bedstemoder skulde derned en aften efter vand, for de skulde til at bage, og hun gik med en dragt (o: to...
Der var en stor gårdmand, der hed Tøger Møller, han havde en kjæreste foruden hans kone. Så døde hun i barselseng. Pigerne sad på bordet i måneskin og kartede, for det var knapt med lyssen i den tid, og de kunde se, at den døde gik igjen. Det fortalte de manden, og han sagde, at de skulde lade ham vide, når de atter så hende. Det skete, og så fulgte han...
