Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Før sæ i og før sæ hv: trække i og af klæderne; a wel te å for mæ àw: gå til sengs; wuenskyw\: vognskur; dus: halm, brugt til tækning; bållekås: buldrekasse, vogn med fast fadiug på; brænndnore: brændenælder; stund: siden, st;und du ikke har noget at tage dig for, kom og hjælp mig; tuur: tåle, holde ud; a koe såmænd endt tuur e længe; kol: at være godt...
Per Smed fortalte, at han i sin ungdom havde tjent en præst, der var så slem til at drikke og spille kort og sad og spillede om natten, så han i regelen kom meget sent hjem. Så var det da også en løverdag nat, han havde været ude i selskab og drukket og spillet, og så kjørte han hjem i morgenstunden. Nu sad han jo og småsov i agestolen eg nikkede, vågner...
Den gang landevejen mellem Århus og Kanders blev anlagt, arbejdede nogle Tyskere nede ved làdgærg bro. Der var også nogle husmænd fra Lisbjerg, som vilde have arbejde der, men de kunde ikke være der for Tvskerne, de odelagde dem med arbejde, uår de havde været der en dags tid. så de hverken kunde sty eller stå. Det hører sa Per Smed, og han tænker ved...
Findes der et vindfælde i hustømmeret eller i et boskab, kan det knage eller brage, når der er storm i vente.
Bygges huse af ny, må derved ej hugges torsdag aften, naj- solen er gået neder, ti ellers vil det stedse knage i buset, most Når skvalder kommer til gårde. J. B.
For 80, 90 år siden levede i Skjoldelev en gårdfæster J., der jævnlig lå i krig med Vorherre, fordi han ikke lod tilflyde ham så megen velsignelse, som han ønskede sig og syntes at have gjort sig fortjent til. En gang tog han et bavreneg, som han syntes var for kort vogset, i hånden og holdt op mod himlen, idet han udbrød: Tokker do, te de æ kuen å...
I Kvong blev enhver beværtet, der kom i præstegården. Endogså når de kom og fik skrevet på et skudsmål, fik de blød og kaffe. Ligeså fik præsten også altid svær beværtning, når han kom ud. Et sted, hvor han undskyldte sig, slog manden i bordet, så det knagede og sagde: De skal spise. En gang præsten kom ind at se til en barselkone i Smollerup, blev der...
Der var en Skibstømrer på Turø, der hed Niels Madsen, han havde en Datter, Kristine, der var på en 10, 12 År. Hun blev forgjort, så alting kom til at vende avet på hende. Når hun gik, så vendte Tæerne tilbage, og når hun læste, vendte det hvide ud af Øjnene, og når hun skulde tage på en Ske, så vendte Hænderne helt baglænds. Folk rådede ham da til, han...
Kristian Munk i Sejling han var i Snedkerlære hos Snedker Timmermann i Højbjærg, og han fortalte meget om, at der altid var sådant Spektakel i Værkstedet, og de kunde ikke vel sove for det. Der lå en Hund, og den tog på og peb og var så gal. En Aften siger Timmermann til Kristian Munk og en anden Snedkersvend, der hed Sandler: »Vil I ikke sidde oppe i...
Der var en Mand i Tyregodlund, der hed Anders Oddersbæk, han var slem til at spille Kort og gik meget ud og handlede. En Dag sad han og spillede Kort og kjøbte i det samme en Hest. Så betalte han den kontant, og den anden Mand puttede Pengene i sin Tegnebog. En Tid efter beder han Manden se efter, om han nu havde Pengene. Det gjør han også, men de...
Det var den Gang mig og min Kone, der sidder her, vi var Kjærester, da var hun her ovre at besøge mig en Dag, og så skulde hun til hendes Hjem på Assendrup Mark om Aftenen, og a følger hende på Veje. Så var der en lille Klat Skov vi skulde igjennem, og der sætter vi os en lidt. Da hører vi begge to, der kommer én gangende ned ad Skoven, og det var...
Jens Lund fortæller her fra Egnen: Ovre i Gården (Navnet nævnes ikke) har der også gået noget Skidt, men a ved ikke, om det går der endnu. Imens den gamle Skovhus-Jens tjente der, oplevede han noget. Hans Husbond var en Dag taget ridende til Ålborg, og han vilde ikke komme igjen før om nogle Dage. Så en Aften eller et Par Aftener efter, at han var rejst,...
Hvor nu Hornum Sø er, skal der en Gang have været en almindelig stor Bondegård, der hed Hornumgård, og Manden der hed Terkel. Han blev Enkemand, og da henfaldt han til Svir og Kortspil og havde altid Gjæster. Så kommer han en Dag til Kirken, da lå den jo her vesten for Sjørup, og vilde tages til Alters; men det nægtede Præsten ham af den Grund, at han...
Mine Forældre har boet i Duvensted en Mil nord for Rendsborg, og der er min Fader konfirmeret. Da han en Gang om Vinteren, mens der var Sne på, fulgtes med en Pige hen til Præsten, kom Pigen og trak ham i Armen. »Kom her hen,« siger hun. »Å, a går så godt her,« siger han, og han vilde ikke rigtig ud af Vejsporet, men hun rykkede ham ud. Om Andendagen...
Jeg tjente i en Gård på Hvejsel Mark, der hedder Anesminde, og Manden hed Johannes Pedersen. De havde et stort Stuehus. Så en Vintermorgen, jeg er kommen op, Klokken kunde vel være 6, da horer jeg sådan Firmen inde i Stuen og Skraslen med Papir og Lyd af Porselæn, så det var, ligesom noget blev pakket sammen derinde. Da tænkte jeg: »Det er endda tidlig,...
To Karle og to Piger vilde en Aften skrå over Markerne til en Gård, hvortil Vejen gik i store Slyngninger. Så hørte de en Vogn komme fra Frørup Kirke-allé hen imod dem. De skyndte sig da for at komme til at krydse Vejen, når Vognen kom, og se, hvad det var for én; og de kom også først og blev stående i Ledhullet. Vognen knagede og rumlede i Vejen, som om...
Her i Vejle Nørreskov lidt fra Vejen til Bredballe og på den anden Side af Skyttehuset har Fiskerne set et Lys stå og brænde, det kan godt sees fra Vejen. Så var der en gammel Mand, han er død og henne nu og hed Kristen Knudsen, han kunde både vise Vand og Penge, og ham fik de så til at lede efter Stedet, for de mente jo, der var en Skat skjult der, og...
I en mølle, kaldet Mellem-mølle, begyndte det på én gang hen ad vinteren at pusle og knage i alle huseue, og denne uro steg omsider til den grad, at en vagt af sognets mest behjærtede mandskab ordentligvis tilsagdes til at mede, indtil også disse blev betagne af forfærdelse, og til sidst stod møllen tom for mennesker. I denue tid havde onde magter en...
En løverdag i høhøstens tid indtraf foraudring i vejret, just som Mads i Rettestrup med sine folk var i færd med at age høet i hus. For nu at få sa meget tort hø hjem som mulig undlod Mads at sætte høet sammen på stænget, men lod blot folkene kaste det op over bjælkerne, og det sidste læs kjørte man iud i portrummet og lod det stå der. Imidlertid var det...
Mads Baskerov i Bettestrup plejede gjærne i høhøsten at beordre folkene blot at skaffe høet hjem i tofteporten, og så vilde han selv besørge det fra vognen ind i høladen. Imidlertid kom Lars en gang hjem så betids, at det forrige læs ikke helt var afla>sset, og han ser da Mads stå ved siden af vognen i porten og ryste i skjøderne af sin skindpels,...
