Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Enevold Hvid kom ved en stor del af hans klogskab på den måde, at han satte alle bogstaver op, ligesom når vi sætter tal op og regner med, og der var dem der havde set, at han havde alle 23 bogstaver stillet op for sig, og han multiplicerede og adderede med dem, og deraf regnede han sig til hans videnskab og spådom. J. B. og M. H., Lille-Tåning.
Der er en blomst, der skal gro sankt Hans nat og være udsprungen kl. 12., bestemt ved den tid skal den tages, og så skal den sættes op under prækestolen i kirken den selve samme nat, uden at nogen skal vide af det at sige, at deu kommer der. Så skal præsten stå tre søndage på stolen og prauke over den, og når man så får den derfra igjen, kan man få al...
En gammel mand, der for få år siden døde i Tarup, Frørap sogn. kunde vise igjen, så snart noget var stjålet, og mange andre ting. En gang slog han øjet ud på en mand ved sin mumlen. Nu har hans søn arvet alle hans bøger og al hans klogskab; men det er ellers en rigtig godt oplært mand, og han har altid Vorherre i munden. »Vi kunde sagtens gjøre ondt«,...
For tre slægtled siden boede der en mand i Sortsø, som var vidt Dekjendtfor sin klogskab; langvejs fra kom folk og søgte råd hos ham, når der var noget i vejen for dem. En dag kom der så også to mænd og spurgte, om han ikke vilde tage hjem med dem, de havde en syg ko, som trængte til hans hjælp, og de var kjorende efter ham. »Jo, jeg kan gjærne tage med...
Om et ældre menneske, der tjente som hyrde på en større gård i Nibe egnen, fortaltes der, medens jeg var barn, at han ofte morede sig med at lade køerne bisse. En gang de således ordentlig foer omkring, sà vel naboernes som gårdens egne, nogle i kornet andre i mølledammen bag ved gården så langt ude, at de var nær ved at svømme, kom manden...
Madsine, der boede noget oven for Bojstrup- skoven, havde hendes klogskab fra hendes fader, Gammel-Pejter. En gang var de Ramten mænd blevne enige om at ville spille hende et bitte puds. Én mand skulde tage hele deres lærred, der lå ude på bleg, og sà skulde de andre mænd rejse op til hende og få hende til at vise det igjen. De fulgtes jo ad og...
A blev skovfoged næst efter Klemmen i Sorte-Mose. Da a så kom der, sagde han til mig, der stod nogle urter i haven, og dersom en ko kom til at få dem i sig, så vilde den dø, derfor skulde a grave dem op. Først var a nabo til ham, og vi var fattige at begynde på og måtte låne mange ting der ovre. Sådan kom vi jo tit sammen. Hau var så i lag med mig mange...
Hans virkelige navn var der næsten ingen, der kjendte, han blev så godt som al tid kaldt Beggen, eller Beggen i Oislum, og under dette noget besynderlige navn var han i en vid kreds en bekjendt doktor, dyrlæge og heksemester. Han nød derfor en stor anseelse i sin hjemegn og blev søgt, så snart der var noget i vejen med husstanden eller...
i i 7. Hals Præst gik i en lyseblå frakke, og slavveret løb ud af mundkrogene pà ham. Han snød uæsen med fingrene og gledrede det ned på bukserne, så de var helt glindsende. Ja, han så sknnkkelig ud. En pige gjorde nar ad ham. Så sagde han: »A tykkes endelig, du kunde have nok i din egen stilling. Tænk på, hvad der ligger der oppe i bakken, og hvad du hor...
En meget fattig karl i Avlum gik en dag og grublede over, hvorledes han skulde få sit udkomme. Da kom en mand til ham, som spurgte, hvad han sørgede over. Karlen fortalte det så. Manden lo ad ham og sagde, at han kunde gjøre en akkord med ham. I en del år vilde han forsyne ham med penge, og når tiden var omme, skulde han tilhøre ham. Det gik han ind på,...
Det var osten før Tåbdrvp i Stepping sogn, der var for mange år siden en mand, som gjærne vildesvire og bande og spille kørt. Hau brugte stadig det mundheld: A tror, Fandeu rider mig. En dag var han ude at more sig med nogle kammerater, og det blev ud på natten, inden han kom hjem. Han var ridende, og hesten kom til at snuble lidt. Så brugte han sit...
Der levede nylig en klog mand i Fårup, som hed Mads Hansen, sædvanlig kaldt Kloge-Mads,og hanhavde både vilje og evne til at vise den Onde, hvilken magt han havde over ham ved Cyprianus's hjælp. Smede-Lars i Rettestrup var en god ven af Kloge-Mads, og når det undertiden skete, at Lars ikke kunde få bugt med et dyrs sygdom, henviste han gjærne vedkommende...
Den gang den sorte skole eksisterede, var der i Kjøge en præst, som var meget klogere end andre præster; men han vilde meget nødig bruge sin klogskab. Imidlertid var der i en bondegård i Lellinge et slemt spøgeri, så de kunde ikke bjærge sig på gården. Det blev sagt, at herremandens søn og gårdmandens datter havde haft mere sammen, end alle og enhver...
For mange år siden huserede et spøgelse i Marvede præstegård. Præsten vilde mane det ned, men spøgelset slog bogen fra ham tre gange. Der blev da sendt bud efter præsten Hellig-Jens i Kvislemark, som var bekjendt for sin helligdom og klogskab. Ham slog spøgelset bogen fra to gange. Men så spurgte Hellig-Jens ham, hvad han havde gjort . . . Han havde...
I Nørby i Tved ved Tisted er der en gård, som kaldes Grobgård, og den ejedes af et par rige folk, som havde en eneste datter. Hun skulde nu giftes med én, som hun nødig vilde have. Trolovelsen blev holdt, og man var i færd med store forberedelser til brylluppet. Men et par dage før dette skulde holdes, hængte pigen sig. Hun blev begravet i al stilhed,...
Dynes Iversen i Gjenner havde gården nr. 43 b, den gang 2 ottinger stor, og stolede på sin klogskab, styrke og sin gårds gjævhed. Derfor arbejdede han lidt eller intet og bespottede andres flid. Da han kom i forlegenhed, solgte han en stor del af sine jorder, men det hjalp kun lidt. Endelig havde en karl, som han herbergerede, stjålet en bog (det var en...
En præst på Himmerland var i sin tid berømt for sin klogskab og indsigt i den sorte kunst; man sagde om ham, at den ting var ikke til i verden, som kunde gjøre ham bange. Det havde præstens kusk også hørt, og han gad da nok prøve, om han ikke kunde kyse wor fåer. En aften, præsten var ude i sygebesøg, tog kusken en oksehud over sig og gik op på...
Der har en gang været en præst i Glud, som kunde lidt mere end hans fadervor. En dag, som ban står i kirken og præker, holder han lige med ét op og siger: »Bliv der!» og så fortsatte han, til ban blev færdig. De, der var i kirken, kunde ikke forstå, hvad ban mente med det tilråb. Men da de gik hjem, så de en mand, der sad skrævs over præstens havegjærde...
Præsten Bloch i Banner var vidt og bredt bekjendt for sin klogskab. En gang havde en af hans karle taget en af hans heste at ride hjem på i et besøg til sine forældre uden at få præstens tilladelse, og ved den lejlighed tabte hesten en sko, som blev liggende på vejen. Dagen efter kom Bloch ud i stalden og spurgte karlen om skoen. Ja, han vidste ingen...
I forrige århundrede var der en præst i Støvring ved Randers, Hr. Hee, som var bekjendt for sin klogskab og sin dygtighed til at mane. Der boede før hans tid en mand på Ladegården ved Randers, som hed Sprechelsen; om ham fortælles der, at han var kjæreste med en kvinde, som hed Bodil Sten. De havde fiere børn sammen, som de dræbte allesammen på...
