Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den 26. februar 1838 døde Anders Hansen, forhen gårdmand i Brigsted. Selvmorder. Forste spor af vanvid robede Anders Hansen i juli måned 1815, og allerede da gjorde han forsøg på at ende sin ængstelige tilværelse. I juni 1"32 skar han sig i halsen, stak sig i underlivet og sprang derpå i bronden. Han beholdt dog livet og bar tilbragt tiden siden i en...
Niels Blankenhjærg, som a gik til præst med, han kom efter det ud at tjene til Vester-Vinkel i Hove. Om sommeren, det var besovejr, da heste der en sort ko, så snart solen skinto igjennem, og de andre fulgte efter, så drengen døjede ondt med det. Han skulde nu ligge nede ved åen og passe på høvderne, og der finder han et æg, som han tager og stikker i...
Morten Andersen i Ikast var en rigtig selvklog mand og havde altid det mundheld : Ser du, når noget ret skulde indprentes, men i det samme lukkede han selv øjnene. En dag var han tilligemed Bønnen i den gård, hvor han arbejdede, ved at plukke lyng i nærheden af den gamle Horsens-Kingkjobing landevej, og så står ban og snovser og kikker op. Da siger Sonne...
da.etk.JAT_06_0_00171
Der var en mand i Borup, Brande sogn, som hed Kristen Bjærge, ban var klog i hans egne tanker. Navnlig glemte han ikke at fortælle af, hvordan han altid kunde tumle al slags spøgeri og trolddom. Nu var der måske nogle, som ikke troede, hans klogskab gik så vidt. Så var der i byen en mand, som havde flere børn, men vi bryder os kun om de to af dem, og de...
I Sinding ved Silkeborg blev der en gang stjålet en ko. Bymændene, der var meget fortornede over, at der fandtes en tyv i deres midte, blev enige om at sende bud til den berygtede hegsemester Præst-Jens, som samtidig boede i Hvinningdal i Balle sogn. En mand, som hed Anders Vinter fik et lignende bud, da han også var godt inde i den sorte kunst. På en...
For et hundrede år siden boede på Vorgård en mand, som folk kaldte Obersten. Så skulde hans køer have foderet med kjærnen i, men da hittede røgterne på at tærske kornet lidt, inden de gav kreaturerne det, for således at tilvende sig en smule korn. Nu traf det sig så uheldig, at obersten kom og så det, og han spurgte, hvad det skulde betyde. De var ikke...
Svend Hjorde i Vissing var en meget dygtig og oplyst mand. Han kunde synge en tysk vise og skrive den op uden bogstaver, og alle undredes over hans klogskab. Et vers lod sådan: Das einer hint, un das eine her, un das is eine libuscher, libuscher, hint un her, snisserbang, kort un lang, unsre kønig, unsre kønig kort og lang. Forst tegnede han en...
Det var i en Gård i Ørum Vestermark og vest for Ribevejen ja, a kan jo lige så godt sige det det var i vor Gård her, som vi nu sidder i, der blev Køerne dårlige, og deres Yver blev så dårlige. Om Aftenen fejlede de ikke noget, men om Morgenen var de helt gale. De blev ikke ringe på én Gang allesammen, men så var det én Ko og så en anden, der blev...
Da jeg tjente på Højbjærggård, havde de der en gammel tysk Røgter, og han var bekjendt for sin Klogskab. Så var det en Gang, de på ingen mulige Måder kunde få Smør, de kjærnede en hel Dag forgjæves. Fruen (det var Fru Faber) var fin på det, men ellers praktisk og rask på det. Så siger hun til denher gamle Rogter, om han ikke kunde gjøre noget for det....
Æ kloge Dreng han døde nede i Kvavlund, og han blev så luset til sidst, te Lusene formelig sværmede i Rygbenene af ham, og han døde da af det. Søren Madsen i Tistrup og så ham de havde siddet og sviret ude i Varde, og så var de komne til at prale af hverandres Klogskab. De blev til sidst uklare over det, og så siger Soren Madsen, te han skulde gjøre ham...
Den kloge Smed i Lonborg kunde mane Fanden, men derfor måtte han også en Gang høre ham til. De kloge Folk var både frygtede og beundrede. De kunde måle, signe og vise igjen, kurere Sygdomme og ved Læsning hindre en eller anden Skade eller bøde på den. Fremdeles kunde de stille Blod, stille løbske Heste og andet mere. Man tiltroede Præsterne en særlig...
Min Gammelfader var en meget klog Mand og havde Cyprianus. Han red med Heste for en Hestepranger og havde set sig meget omkring i Verden, han havde været både i Venedig og i Amsterdam. De skulde en Gang ned til Italien med et Kobbel Heste, og da var Prangeren med også. Da de kom i Nærheden af Hamburg, var det så koldt, og så stod Prangeren af og sprang...
I Tjørnehovedbor en meget klog kone, som har hjulpet mange mennesker af med forskjellige sygdomme. Al sin klogskab havde hun efter sin moder, som igjen har lært den af en kone, som kaldtes Lod-Stine, og som ingen vidste, hvor hun havde hjemme. Hun gik altid fra det ene sted til det andet, og med hende fulgte en stor sort hund, som var meget glubsk, så...
Mordet på Ane Sørensdattei, eller som hun almindelig kaldtes, Ane Klemensdatter af Søvind, tirsdagen den 18de Marts 1800. Gårdmand Jørgen Mortensen i Brigsted havde en søn, Jens Jørgensen, 21 år gammel, der i flere år var sygelig, og forældrene havde forgjæves anvendt alskens råd mod hans svaghed. Da kom, kaldet eller ukaldet, en omløbskvinde (de hentede...
Det var en almindelig tro ovre i min fødeby Boes, at der var to hekse, den ene en mand, den anden en kone. Så snart folk i byen havde et sygt kreatur, henveudte de dem til en klog mand fra Limbjærge ovre i By skov, han skulde forestille at være over de hekse. Ham hentede de så, og han lod sig forstå, at han vidste, hvem heksen var, men han nævnte aldrig...
Kloge-Mudses bøger gik efter hans død over til en søn af hans nabo, der ofte kom i hans hus for at skulle lære noget af dennes klogskab. Dette unge menneske giver sig nu idelig af med dyrlægekunsten og kalder sig dyrlæge. Han blev kaldet til kur på min faders heste, der var syge, men var så uheldig, at én af de bedste blev dræbt på stalden. Nu påstod...
En pige stod og vilde hægte sin kjole sammon om sig eu julemorgen, meu kunde ikke få den om sig, da den var for snæver. Dan havde ellers aldrig været for snæver før, og ligesom hun stod og suorede på deu, blev hun 3yg og måtte gå tii sengs. Det kunde hendes forældre ikke forstå, og da sendte da bud efter Hove degn, som var mogot bekjendt for sin...
Bygges en ny stald, undlader enkelte ikke den forsigtighed at hente en klog mand, der, når bygningen er færdig, lukkes ene der ind for ved sin kunst og klogskab at indvie stedet og forsikre det mod onde væseners indflydefse, hekseri og al anden ufærd og misheld. m. g. Krag.
I Ydby boede en gammel kone, der kaldtes Ma' Dappes (o: rundfed, en dappes: højst trivelig person); hun var slem til at hekse. Så var der en slem smed i Kobberml, der vilde drive lojer med hende, og han gik til hende og bildte hende ind, at han vilde lære hendes klogskab. »Ja, mit barn«, siger hun, »vil du gjore, som a siger, så må dukomme til mig på...
I True var der en kone, som sad uden for gangdøren på hendes gård, og så i det samme kom der en hare rendende forbi og rendte ud ved deu anden side og så hen til nabogårdeu. Så tog hun noget og jog efter den med og tænkte så ikke mere ved det. Men nogle dage e'.ter, da hun var ude at læsse hø, faldt hun ned af læsset og brækkede sin arm. Hendes mand...
